Klik på bogen for at se den originale årbog som PDF

 

1954-55

DE GAMLE KØBMANDSBUTIKER  I  RINGKØBING — og lidt slægtshistorie

En af de ting jeg undrede mig over da jeg for ca. 40 aar siden flyttede til København — denne moderne by hvor alt nyt syntes at stamme fra — var brugen af de i mine øjne helt forældede udtryk: urtekræmmer og høker. De var ukendte i Ringkøbing. Den gamle og vel stadig brugte betegnelse var købmand, og den dækkede egentlig alle former for handel. I folketællingslisterne fra 1901, som nu er blevet tilgængelige i Rigsarkivet, optræder der en mængde købmænd, men i parentes anføres da manufaktur, isenkram, mel og gryn, korn og foderstoffer, og kolonial. Oprindelig handlede købmændene vel med alt muligt, maaske med undtagelse af de ting som de stedlige haandværkere frembragte. Da specialiseringen tog fart, saa vidt jeg ved nogenlunde i takt med industrialiseringen i det 19. aarhundrede, var der en god slump varer der faldt ind under begrebet kolonial, adskilligt flere end krydderier, sydfrugter, tobak, the og kaffe og hvad man ellers hentede hjem fra kolonierne. Mon vi overhovedet satte begrebet kolonialvarer i forbindelse med kolonier. Maaske dog. Jeg kan i hvert fald huske at jeg tænkte noget særligt engang jeg blev sendt i byen efter 2 pund St. Croix sukker. Jeg havde nemlig nogle frimærker fra Dansk-Vestindien.

Naar jeg nu tænker paa de kolonialforretninger der fandtes i Ringkøbing i begyndelsen af dette aarhundrede, slaar det mig hvor vidt forskellige de var. Hver havde sin særlige lugt og karakter, og det mærkelige er at flere af dem der stadig existerer, har bevaret deres specielle præg den dag i dag.

Jeg har sat mig for at prøve at beskrive dem saa godt som jeg husker dem, men jeg maa gøre det med et vist forbehold, dels er det jo meget subjektive opfattelser det drejer sig om, dels beror det i nogen grad paa tilfældigheder hvilke butiker man kom mest i og derfor husker bedst. Saa det er tilladt at være uenig med mig om nogle af detaillerne. Jeg kom ret meget rundt naar jeg gik ærinder for min mor, for hun vidste, som den økonomiske husmor hun var, at de forskellige varer ikke var lige billige eller lige gode i alle forretninger. Og de butiker jeg ikke kom i efter hendes ordrer, besøgte jeg fra tid til anden paa egne vegne naar jeg skulle omsætte en 2 øre eller en 5 øre i »brøssukker« (bolsjer, bonbon og brystsukker, vidste vi vel nok hvad var, men vi ville ikke drømme om selv at bruge de benævnelser.) Der var iøvrigt mode i slik. En overgang købte man johannesbrød, eller dadler, eller blokchokolade og figner. Jeg ved ikke om det er tilfældigt at jeg ved tanken om de to sidste delikatesser kommer til at tænke paa, at der i alle kolonialbutiker var strøet sand paa gulvet. Lakrids købte vi i en vis periode aldrig i butiker, for Harald og Knud Junge havde i paagældende periode gjort lakrids til deres private møntfod. De købte alt for lakrids, der stammede fra deres fars tobaksfabrik. Det var skaaret ud af mægtige blokke med blaat maskinpapir omkring. I smaa flise kunne det smage godt, men fik man for meget, smagte det salt og snerpende. Lakridsrod kunne ha lidt af det samme, men det var en yndet spise fordi det var drøjt og kunne gemmes fra frikvarter til frikvarter. En ting vi saa vidt jeg husker ikke kunne købe i kolonialforretningerne, men kun i specialbutiker, var slik, d. v. s. størknet sirup i kræmmerhuse; (det paastaas at en enkelt leverandør opkøbte skolebørnenes stilebøger o. 1. til at lave kræmmerhuse af.) En anden form for kræs som jeg ikke har set i mange aar, er kandis. Ofte hang det sammen i lange sejlgarnssnore. Svedsker og rosiner købte vi vel nu og da, men næppe tit. Paa dette omraade var der muligheder i de hjemlige forraadskamre.

Jo, egne indkøb og byærinder gjorde en godt kendt i byens butiker, og med nævnte forbehold vil jeg saa begynde min rundgang i kolonialbranchen.

Der er en butik jeg har kendt godt fra før jeg kan huske. Fra vinduet i den stue vi efter tidens skik kaldte dagligstuen (det var gerne den stue man ikke kom i til daglig, men kun ved særlige lejligheder og om søndagen,) kunne vi se ned i den. Det var Frederik Nielsens forretning paa hjørnet af Torvet og Vesterstrandgade, hvor den stadig ligger. Den var ny da jeg blev født, hvad jeg aldrig har kunnet fatte, men nu har jeg set paa tryk af Frederik Nielsen begyndte paa dette sted anno 1898. De foregaaende ca. 50 aar har ejendommen tilhørt urmager Chr. Høy, der er af Hustedslægten (se nedenfor) og som er far til urmager Jacob Høy og konsul Chr. Høy. løvrigt skulle detaillerede beskrivelser af butiken være overflødig, for bortset fra at Peter Grønlund har faaet udvidet lokalet med en lille stump fra buntmagerens butik, er der meget lidt forandret fra dengang hans far havde forretningen. Maaske spegesilden og klipfiskene spiller en mindre rolle nu, og det er vel næppe heller skik og brug at bønderne efter en tit lang og kold køretur faar sig en bitter og en knald sukker direkte fra skuffen med »skaaren sukker«. Men den lille kahyt bagved butiken er der endnu, og maaden man blir expederet paa er noget nær den samme, sagligt og uden servilitet; der skal naas noget her, saa det kan ikke nytte man spilder al tiden med snak. Hele ejendommen er iøvrigt holdt i sin oprindelige form, ikke mindst gaarden med pakhus, loftsrum og trapper. Naar jeg er hjemme, lister jeg mig nu og da ind i gaarden en sen aftentime. Saa ser jeg for mig hvordan kaffebrændingen gik for sig et par gange om ugen. Det begyndte gerne med at Frederik Nielsen huggede et passende kvantum brænde til, og naar kaffebønnerne var kommet i tromlen og ilden blussede op, blev Peter sat til at dreje tromlen i regelmæssig ikke for stærk fart. Han forstod at gøre sit arbejde og ansvar saa interessant at vi var villige til at yde et passende vederlag i kontanter eller naturalier for at faa lov til at prøve at dreje.

Saa vidt jeg kan bedømme nu, var Frederik Nielsens forretning en passende blanding af byhandel og landhandel. Søren Mikkelsens derimod — lidt længere nede i Vesterstrandgade — bar tydeligt præg af at en stor del af kunderne kom fra Holmsland og Klitten. De varer der i mine øjne karakteriserer denne forretning var de grovere kolonialvarer og brændsel af alle slags, petroleum ikke at forglemme.

Om Søren Mikkelsens slægt er der tidligere fortalt lidt i Aarbogen (1952—53). Derimod har der saa vidt jeg ved ikke været skrevet noget videre om slægten Kolbye som ellers har spillet en ret betydelig rolle i Ringkøbingegnen. Den stammer fra Stadil — fra en gaard lige ved kirken — og den første der slog sig ned i Ringkøbing som handelsmand, hed Jeppe Christensen Kolbye (1724—1809). Af hans sønner blev Anders Kolbye gæstgiver i Ringkøbing, men forlod byen temmelig forgældet, og Christen Kolbye blev ejer af Rindum Nygaard og Rindum Kirke, der senere blev overtaget af Niels Galten Kolbye, en søn af Anders Kolby og far til min mormor, Sophie Amalie Kolbye, gift

Kierkemann. En tredie af Jeppe Kolbyes sønner hed Bertel Kolbye, og han blev en af byens mere betydelige købmænd, en af dem der havde skibe i søen i de gyldne aar omkring 1800. Hans kone hed Obel Cathrine og det hed deres sønnedatter ogsaa. Hun blev gift med den gamle farver Eduard Hoffgaard (1818—1896) hvis sønnedatter ogsaa kom til at hedde Obel. En sønnesøn af Bertel Kolbye er den der gir anledning til disse linier paa dette sted, den gamle sømand og købmand Thomas Anton Kolbye (1828— 1922). Der var rent og pænt i hans butik, som ombord paa et skib, men handel var der i hine aar ikke meget af. Der blev ogsaa expederet saa utroligt langsomt og med saa minutiøs afvejning at det forekom os drenge ulideligt, og det til trods for at vi tit ikke vidste hvad vi skulle faa eftermiddagen til at gaa med. Den gamle historie om at han bed en dadel over, fordi jen var for lidt og to var for møj, tør jeg ikke garantere for. Den har en vis lighed med en vandreanekdote. Inde ved siden af havde fru Kolbye brodeributik. Der var ogsaa sirligt og pænt, men det var af gode grunde ikke ret tit vi havde ærinde der, med mindre man var pige og købte for 2 øre garnender af mange farver til at strikke hestetømmer af paa en traadrulle med søm paa. Paa Torvet — i den tidligere og nuværende borgmestergaard — havde Mikkel Christensen sin købmandsbutik indtil han døde og familien flyttede til Østerstrandgade. Hvornaar moderniseringen med de store butiksruder m. m. fandt sted, ved jeg ikke, men forretningen har i Niels Birkedals tid haft det til fælles med Mads Mikkelsens paa den anden side Torvet at der var god plads til bøndernes heste og vogne og at der blev drevet betydelig handel med korn og foderstof og for Mads Mikkelsens vedkommende tillige med tagrør. Fra selve butikerne har jeg kun faa og vage erindringer.

Til de finere butikker i byen hørte købmand J. C. Broes i Nygade, lige ved Torvet. Jeg vil karakterisere den ved lugt af nymalet kaffe og appelsiner og andre sydfrugter, og i det billede jeg ser for mig, dominerer blankpudsede vægte, konservesdaaser og flasker paa velordnede hylder, kasser med Messinaappelsiner og australske æbler med et flot ydre og et melet indre, og i vinduet et skinnende blankt svinghjul paa kaffemøllen der blev drevet — o fremskridt — af en motor som stod i kælderen. Købmanden selv husker jeg som en lidt træt og ordknap mand, men med udpræget venlighed mod børn. I folketællingslisterne ser jeg at han er født 1841 i Madum. Han var altsaa 70 i 1911. Det stemmer godt med min opfattelse af hans alder. Derimod forundrer det mig at han var fra Madum. Han var alt andet end typen paa bondekarlen der tar til staden og slaar sig paa handelen. Men hvor han har lært, eller senere arbejdet, ved jeg ikke.

Hans komiser var gennemgaaende i stil med forretningen, men jeg husker en som irriterede mig over alle grænser, dels fordi han talte i en underlig drævende og kælen tone, dels fordi han selv maalt med min mindreaarige forstand forekom mig temmelig ubegavet. En dag sendte min mor mig over til købmand Broe efter et pund boghvedegryn. (Mon der stadig er nogen der faar det til middag med sirup paa i lange tynde striber.) Da jeg fremførte mit ærinde, spurgte han: Skal det være af de bedste? Pligtopfyldende som jeg ind imellem kunne være, løb jeg hjem og spurgte min mor om det. Ja, det ved jeg saamen ikke, sae min mor, har de mer end een slags? Saa løb jeg tilbage og stillede samme spørgsmaal og fik til min forbløffelse det svar at det havde de ikke for tiden. Men der fandtes nogen der var dyrere, det vidste han.

En butik af lignende lidt pænere standard var P. Tangs efterfølger paa Bredgade. Paa de fine glasskilte ved siden af vinduerne stod der vin og spirituosa, og da jeg som ungt menneske fik mit eget værelse og købte min første halve flaske cognac, var det i den butik. Jeg købte nu ikke den ægte franske, for den kostede 1,50 kr., saa jeg nøjedes med en til 80 øre. P. Tang selv har ikke drevet købmandsbutiken i den tid jeg kan huske, men derimod sin sodavandsfabrik der huskes af alle gamle ringkøbingere, om ikke for andet saa for etiketten hvorpaa der stod: P. Tang bør ligge ned.

Om Tang-slægten, der har spillet en meget stor rolle i byens og egnens historie kan man læse en hel del i Hardsyssels Aarbog 1921. Den berømteste af slægten er vel den P. Tang der købte Nørre Vosborg, og hvis store gravsten paa Ringkøbing Kirkegaard mange af os sikkert har lagt mærke til fra vore første besøg.

Af de øvrige købmænd paa Bredgade vil jeg en passant nævne P. C. Jensen, der til daglig kaldtes P. C. Mel og Gryn, og Bondesens forretning ved siden af Hindø. De drev ikke kolonialhandel i egentlig forstand, men solgte foruden mel og gryn og hønsefoder o. 1. ogsaa gær. Jeg kan tydelig se for mig de smaa sække med gær og mærke lugten naar man pillede lidt af det ud og æltede det sammen til en klump. P. C. Jensen havde ogsaa grisehandel, og de dage der blev drevet grise til jernbanestationen, havde mange af byens drenge et job med at forhindre grisene i at løbe ind i døre og porte. løvrigt skulle det vist ikke være nødvendigt at minde om prospektkortet: Strøgtid i Ringkøbing.

Rigtig købmandsforretning med god staldplads havde Skikkild (se aarbogen 1950—51) og forretningen ved siden af Højskolehjemmet. Omkring 1895 købte Peter Junge den af sin fætter, Chr. Dalgaard (en søn af bankdirektøren) og solgte den en halv snes aar senere til Frede Skaarup som vist godt kan siges at være den navnkundigste købmand Ringkøbing har haft, men det var nu ikke her han blev berømt. Han var forholdsvis ung da han prøvede lykken ved at indføre helt moderne metoder med avertering og service i ukendt omfang. Man fortæller at fru apoteker Heiberg en dag sendte bud efter 6 knækæg, og da man i øjeblikket ingen havde, gik Skaarup ind bag ved og klinkede 6 æg, for apotekerinden skulle ha hvad hun ville ha. For sandheden garanteres ikke. Derimod har jeg selv overværet følgende lille episode en vinteraften jeg var inde i butiken og fik lidt ventetid. En lille pige fik nogle varer proppet ned i en spaankurv af den slags man kunne ha paa hovedet naar den var tom, og hanken fungerede saa som stormrem. Blandt varerne hun fik, var der ogsaa en flaske petroleum. Lidt efter kom pigen tilbage, dybt ulykkelig, for hun var faldet og havde slaaet petroleumsflasken i stykker med det resultat at alle varerne var blevet ødelagt. Frede Skaarup gav diskret komissen ordre til at gi pigen de samme varer med hjem, og uden beregning. Naar jeg siden hørte om at Skaarup var gaaet i stykker og havde paaført flere af sine venner og bekendte tab, syntes jeg at nævnte lille træk maatte godskrives ham, selv om det paa den anden side maaske havde bidraget til at han var gaaet i stykker. løvrigt er hændelsen vist meget karakteristisk for Skaarup. Han fik senere millioner mellem sine hænder, men de klæbede ikke til ham. Han holdt af at være large. Jeg har ikke rigtig rede paa hans øvrige foretagender i Ringkøbing. Sluttede han af med sin Madbutik i Glistrups ejendom?

Da Skaarup kom tii penge — ved sin lynsukces i filmsbranchen — var noget af det første der skete, at han gjorde et mægtigt gilde i Ringkøbing, saa festligt og fantasifuldt som kun en Skaarup har kunnet gøre det, og ved en del af gæsternes kuvert laa der en konvolut med det beløb som vedkommende i sin tid havde tabt paa Skaarup.

Endnu en kolonialforretning fandtes paa Bredgade, nemlig J. A. Jensen. Den blev grundlagt i 1868 af C. M. Schubert (1836—1903) men da hans interesse blev mer og mer beslaglagt af den senere saa kendte plantage, overdrog han i 1893 sin forretning til J. A. Jensen (1859—1932) der i nogle aar havde været hos Chr. Dalgaard skraas overfor. Ogsaa den butik havde sit eget ansigt. Hvis jeg skulle nævne noget der i mine øjne gav den sit særpræg vil jeg fremhæve støbegodsafdelingen og, hvis jeg ikke husker forkert, maling og malerpensler o. 1. Selv om sønnerne der driver forretningen nu, har udvidet den og givet den en vis modernisering, synes jeg stadig den ligner sig selv.

De hidtil nævnte kolonialbutiker grupperer sig om Torvet, Vesterstrandgade og Bredgade. Det er paafaldende at Nygade, som dog nu er en af hovedgaderne, dengang kun havde een kolonialbutik, nemlig Kristen Henriksens, senere Theissens, og den var endda ikke af gammel dato, for endnu i halvfemserne havde Jens Nielsen, senere værtshusholder ved Havnen, restauration der. Theissens butik hørte ikke til de anseligste i byen; jeg husker den som en lille halvmørk forretning med et lidt støvet præg, karakteriseret ved klipfisk og tørre figner m. m. ophængt efter de forhaandenværende søms princip. Forklaringen paa at Nygade ikke var bedre forsynet i saa henseende, ligger vist nok i at det først efter den ny Holstebrolandevejs anlæggelse blev Nygade der fik trafiken nordfra. Tidligere havde det været Østergade for enden af hvilken Østerport befandt sig indtil midten af forrige aarhundrede. Og i dette hjørne af byen laa da ogsaa en af byens betydende købmandsforretninger, den eneste i det gamle Ringkøbing jeg ikke har nævnt endnu. Vore bedsteforældre kaldte den Chr. Husteds butik, vore forældre konsul Bertelsens, vi i reglen Brædstrup-Holms, og vore børn, hvis vi da har nogen i Ringkøbing, Aage Madsens. Det kan vist uden overdrivelse siges at det er den hyppigst fotograferede kolonialforretning i Ringkøbing, og med rette. Og den smukke facade med de to store træer foran passes med pietet. Den mest betydende ændring siden min tid, hvad butikens stemning angaar, er den at konsul Bertelsens papegøje er død. Paa et skilt over døren staar »kongerækken« anført med følgende aarstal: 

Chr. Husted              1834—1881  
G. Bertelsen              1881—1906  
A. Brædstrup-Holm  1906—1925 
Aage Madsen           1925—

Ejerforholdene kan føres i hvert fald eet led længere tilbage, men det kommer jeg ind paa, naar jeg nu til slut vil gøre rede for nogle slægtskabsforhold indenfor familien Husted, der har spillet en meget stor rolle i Ringkøbing, og hvis efterkommere vi kender en hel del af, selv om næsten ingen af dem hedder Husted.

Slægten har saa vidt jeg ved ikke været behandlet i den stedlige literatur, og da meget faa synes at kende slægtskabet mellem de Husteder der fortælles en del om, gives herved nogle hovedlinier. Mine kilder er, foruden arkiverne, en haandskrevet stamtavle, udarbejdet af et medlem af Schønau-slægten, og en trykt stamtavle af Peter Stenum: Hjemegn og slægt, Aabyhøj 1947.

Slægtsnavnet stammer fra gaarden Husted i Ulfborg kirkeby. Der boede i sin tid Anders Christensen Husted (ca. 1734—1818) og hustru Anna Andersdatter (1724— 1796). Dette ægtepar havde følgende børn:

I   Christen Husted              (1766—1833)  
II   Anna Husted                 (1768—1852)  
III   Christen Høy Husted    (1770—1825)  
VI   Anders Husted             (1773—1833)  
V   Henrik Husted               (1775—1825)  
VI   Jan Husted                   (1778 død efter 1834)

I   Christen Husted  
løste borgerskab som købmand i Ringkøbing i 1792, men var før den tid i tjeneste hos købmand Jens Wedersø i Østergade. Om det var hans forretning Husted overtog, har jeg ikke faaet undersøgt, men den butik som Chr. Husted kort før sin død overdrog til sin brorsøn og navne, (se under V) var i hvert fald ovennævnte forretning, nu tilhørende Aage Madsen.

Chr. Husted blev en velstaaende mand, medejer af flere af de skibe der omkring 1800 havde hjemsted i Ringkøbing, og han slap nogenlunde fra de tab som englændernes opbringning af danske skibe paaførte landet. Han grundlagde i 1817 en tobaksfabrik i Ringkøbing. Han var gift 3 gange, men ingen af hans efterkommere har særlig interesse i denne forbindelse.

II   Anna Husted  
blev i 1794 gift med Anders Madsen Korsgaard i Ulfborg. Blandt deres børn skal her kun nævnes Christen Høy (1808 —1891), senere urmager i Ringkøbing og stamfar til Høyerne i Ringkøbing (se ovenfor under Frederik Nielsen).

III   Christen Høy Husted  
løste købmandsborgerskab i Ringkøbing i 1804 og aaret efter blev han gift med Kierstine Houmark. Deres søn var 'den bekendte konsul A. C. Husted (1806—1883) gift med Kierstine Frederikke Christiane Schønau (1815—1857). Alle deres børn døde i en ung alder af tuberkulose, paa een datter nær; hun blev gift med sin halvfætter, overretssagfører Christen Husted i Silkeborg (1837—1899) (se under V). Christen Høy Husted, og efter ham sønnen A. C. Husted, ejede ejendommen paa hjørnet af Vesterstrandgade og Holmensgade, som Torvegade dengang hed. Naar man fra Vesterstrandgade gaar gennem de to porte ind paa tømmerpladsen, sad der indtil for faa aar siden over den sidste port et skilt med navnet: Chr. Høy Husted. Efter A. C. Husteds død blev ejendommen solgt (af ovennævnte overretssagfører Husted) til de to svogre Mads Rahbek Smith og konsul Chr. Høy, der delte den saadan at Rahbek Smith fik hjørneejendommen ud mod Torvet med tilhørende gaard, og Chr. Høy fik tømmerhandelen, tobaksfabriken og haven bagved. I Vesterstrandgade gik hans ejendom helt ned til maler Richs.

Chr. Høy havde iøvrigt været A. C. Husteds betroede medarbejder i en årrække.

IV   Anders Husted  
blev gaardejer i Lunderskov. Han skal ha en del efterkommere paa egnen der.

V   Henrik Husted  
er den af børnene fra Ulfborg der fik den største efterslægt og adskillige af efterkommerne fik tilknytning til Ringkøbing. Han fik borgerskab i 1803.Hans forretning laa paa Bredgade, og købmandsgaarden skal ha haft facade baade ud til Østerstrandgade og Mellemstrandgade (nuværende Smedegade), altsaa paa det stykke hvor bl. a. boghandler N. P. Holm har til huse. Han blev fint gift, nemlig med en datter af ritmester Christian Eherenreich von Brockdorff paa Søndervang i Stadil, Elise Brockdorff (1779—1835) med hvem han fik 7 børn. Inden vi beskæftiger os med dem, skal lige omtales den sidste af børnene fra Ulfborg:

VI   Jan Husted  
som en tid tjente hos sin bror Henrik, men i 1807 løste han selv borgerskab i Ringkøbing. Allerede i 1815 flytter han med sin kone og hendes børn af første ægteskab til Volder i Ramme sogn. Selv havde han vist ingen børn.

Den ældste af Henrik Husteds 7 børn var Anders Husted (1803—1867). Han var gift med Jesperine Korsholm (1806—1850) og drev i 14 aar en guldsmedeforretning i Ringkøbing. I 1841 overtog han Ulfkjær Kro og dertil hørende købmandshandel. En datterdatter, Thyra Lauritsen, født i Ulfborg i 1871, blev gift med dyrlæge M. Dyekjær, født i Ringkøbing 1866. (Bror til Maren Dyekjær, hvis viktualiebutik hørte til de gode gamle i Ringkøbing.) De kom til at spille en betydelig rolle i Grenaa, hvor de bosatte sig og stadig bor.

Nummer 2, Christian Ehrenreich Rusted, født 1804, har været sømand, guldgraver i Californien, krovært i Gredstedbro. Gift paa Fanø. 4 børn kendes.

Nummer 3, Henriette Christine Husted, født 1805, blev gift med prokurator og købmand Mikkel Christensen Thorup i Skive. Der er en ret talrig efterslægt.

Nummer 4, Christen Husted gemmer vi til sidst, for ham er der mest at fortælle om.

Nummer 5, Poul Bettenhaus Husted, døde som spæd, og nummer 6, Anna Husted, født 1810, blev gift med Simon Nielsen Johnsen, der stammede fra Varde, og som blev en af de store købmænd i Nordby paa Fanø. Flere børn kendes.

Den syvende og yngste af Henrik Husteds børn var Poul Frederik Bettenhaus Husted, født 1811. Han var farver og blev gift ind i en anden af de store købmandsslægter i Ringkøbing, nemlig med en brordatter af den berømte Jens Harpøth. (Jfr. Hardsyssels Aarbog 1913, og Ringkøbing Aarbog 1943—44). Hun hed Marie Nielsine Harpøth og de fik 7 børn, hvoraf nogle udvandrede til Amerika.

Og saa vender vi tilbage til den af Hustederne de fleste af os har hørt mest om, Christen Husted (1807—1881), som har givet navn til Chr. Hustedsvej. Han omtales sommetider som Kræ Husted, og sommetider som konsul Husted, hvad der er mindre heldigt, for hans fætter og jævnaldrende paa Torvet, A. C. Husted var ogsaa konsul.

Han blev gift med sin kusine Lovise Brandt (1811 —1871) med hvem han fik 12 børn.

Den ældste datter, Louise Frederikke Husted (1829— 1914) blev gift med købmand og vinhandler Odin Rosenvinge (1823—1882). I min barndom kunne man sommetider høre gartner Kjærgaards gaard omtalt som Rosenvinges gaard, saa jeg formoder det var der han boede. Fru Rosenvinge boede i sine sidste aar paa St. Blichersvej, hvad mange drenge vil huske fordi hun i den grad kendte gødningens værdi for en have, at hun betalte en efter vore begreber formidabel pris for hestepærer.

Hendes datter Jenny Rosenvinge (1861—1939) blev i 1880 gift med sagfører Theodor Severin Frølund (1845— 1912) der i forvejen havde været gift med Chr. Husteds næstyngste barn, Juliane Constance Husted, som altsaa var moster til hans anden kone.

Chr. Husteds datter nr. 2, Henriette Elise Husted (1831 —1919) blev som halvtredsaarig gift med konsul Georg Bertelsen, der som nævnt overtog forretningen i 1881. Han var født i Ringkøbing i 1850 og var oplært hos Chr. Husted. Han huskes som en af Ringkøbings repræsentable mænd, sad i mange aar i byraadet, og var i enhver henseende det man forstaar ved en konsul i en købstad. Maaske var han knap saa meget købmand, men han var nu en af dem man godt kunne glæde sig til at hilse paa, naar man i de dage var paa besøg derhjemme. Han døde i 1933.

Nummer 5 var ovennævnte Christen Husted (1837— 1899) der blev overretssagfører i Silkeborg, og gift med sin halvkusine, datter af A. C. Husted. En af deres døtre blev gift med konsul Wittrup i Horsens, og et andet af børnene var apoteker Valdemar Husted (1873—1925).

Af Christen Husteds øvrige børn er der kun anledning til endnu at nævne nummer 9, Eduard Christian Husted (1844—1929). (Han boede nogle aar i England og var gift 2 gange derovre, var en tid derefter købmand i Husby og døde paa Alderdomshjemmet i Ringkøbing), og endelig nummer 10 datteren Anna Cecilie Husted (1845—1909). Hun blev i 1867 gift med stiftfysikus Erik Begtrup Holst (1828—1907) (Se Ringkøbing Aarbog 1941—42 hvor der findes portrætter af dr. Holst, hans svigerfar og A. C. Husted.

Efter alle disse tørre oplysninger, (som jeg har medtaget for at bidrage mit til at Aarbogen kan blive et kildeskrift af stigende værdi efterhaanden som tiden gaar og mands minde flyttes) vil jeg slutte med et par historier som jeg for nogen tid siden fik fortalt af en datterdatter af dr. Holst. Har de ikke noget med kolonialbutiker at gøre, saa handler de i hvert fald om en købmandsdatter.

Den gamle Chr. Husted havde en dag sendt bud efter den unge læge der var kommet til byen, og som skulle være saa dygtig. Det var en af de ældre døtre der var syg, og da lægen havde set paa hende, sae Chr. Husted: Nu med det samme De er her, doktor, kunne De saa ikke ogsaa se paa en af mine yngre døtre. Hun er da saa ganske forskrækkelig til at pille næse — hun er snar aldrig a'en.

Man maa formode at doktoren fandt det rette middel, for lægen var dr. Holst og det var netop den datter han senere blev gift med.

Paa sine ældre dage blev hun syg og sengeliggende meget af tiden, men hun slap ikke af den grund tøjlerne i husførelsen, og denne historie gaar ud paa at hun havde givet pigerne ordre til at næste gang slagteren kom  (jeg mener det var slagter Nielsen det drejede sig om) skulle han sendes ind i soveværelset til hende, for hun var meget utilfreds med det kød han havde leveret sidst. Da han saa kom og ærbødigt stod i døren med truget paa skulderen, fik han sig en ordentlig omgang skældud, og da han syntes det havde varet længe nok, sae han: Det glæder mig meget at fruen er bedre, og saa gik han.

Og saa til allersidst en lille betragtning om arbejdstiden i de gamle kolonialforretninger. Jeg kan ikke huske da de havde aaben om søndagen efter kl. 4 og til langt ud paa aftenen, men det har vist nok været skik og brug, ogsaa i dette aarhundredes begyndelse, at der var aaben søndag morgen til kl. 9. Om hverdagen har jeg indtrykket af at man lukkede ved almindelig borgerlig sengetid og det vil sige ved 10 tiden, men om lørdagen var der meget ofte aabent til midnat. Lørdagen var der en vis fest over, bl. a. fordi man som barn fik »en kræmmerhus brøssukker« og tjenestepigerne fik ofte et stykke haandsæbe, lyserødt og med en billig lugt. En overgang florerede tilgiftsystemet saa stærkt at det udartede til hele spisestel o. l. naar man havde købt saa og saa mange pund kaffe. Det blev forbudt ved lov af 1912. Fire aar forinden var lukkeloven kommet. Paa de almindelige hverdage skulle der lukkes kl. 8, om lørdagen en time senere. Det holdt haardt i begyndelsen.

Johannes Smith  

 

1954

OKTOBER

Byens Regnskab er forelagt i Byraadet. Det viser for 1953—54 et reelt Overskud paa 147.331 Kr., heraf henlægges 142.347 Kr., saa det regnskabsmæssige Overskud bliver 4.984 Kr. Indtægterne fra paalignede Skatter andrager 1.249.744 Kr. Regnskabet balancerer med 1.707.375 Kr. Status balancerer med 8.416.020 Kr.

8. Rejsegilde paa Ringkjøbing Boligforenings første Blok paa Kronager.

Guldbryllup: 4. Niels Bro Jensen og Hustru, Enghavehus.

Bryllup: 6. Frk. Jytte Christensen, Holbæk, og Ejvind Kvisgaard (S. af Mælkeforhandler S. K., Rkbg.). — Frk. Ilse Dyekjær Pedersen (D. af Fiskeeksportør Majlund P., Rkbg.) og Hans Peder Højland (S. af Lagerarbejder H., Rkbg.). — 16. Damefrisørinde Frk. Inge Marie Christensen. Skjern, og Klejnsmed Ole Blaabjerg Jeppesen (S. af Frisør Karl B. J., Rkbg.). — 26. Frk. Maren Gregersen, Ferring, og Anker Poulsen (S. af Enkefru Maren P., Ø. Strandgade, Rkbg.). — 31. Kontorist Frk. Jytte Jørgensen, Hjerm. og Trafikassistent Finn Ledgaard Steffensen, Herning (S. af L. S., Rkbg.).

Fødselsdage:  5.  Fhv.  Hotelejer Peter Petersen.  80  Aar.    8. Fru  Snedkerm.  Jørgensen,  Nygade,  60  Aar.     13.  Fru  Stense Klausen, Vellingvej, 70 Aar.

Døde: 17. pens. Banearbejder Peder Thomsen.  

NOVEMBER

Maskinsætter Grimstrup, der gennem mere end 30 Aar med usædvanlig Dygtighed har ledet Spejder-Bevægelsen i Ringkjøbing, har i denne Maaned faaet en Overraskelse. Han fyldte Aar, og gamle og unge Spejdere havde indbudt ham til et Møde. Grimstrup kom intetanende, saa at 250 Mennesker var samlet og fik overrakt en Knallert — hans største Ønske — samt en Check paa 1200 Kr. Det var Spejdere i Byen og Spejdere, der er rejst fra Byen, som paa denne Maade ønskede at takke Grimstrup for hans store og uegennyttige Arbejde gennem de mange Aar. Saa nu ved Divisionsassistent Grimstrup, at hans Arbejde er paaskønnet!

4. Ringkjøbing Kolonialhandlerforening markerer sit 40 Aars Jubilæum ved en Reception paa Hotel Ringkjøbing. — 20. Gamle Spejdere stifter et Set. Georgsgilde. — 26. Et socialt-filantropisk Boligbyggeri skal nu realiseres, en Komité med Postmester Grauslund som Formand er nedsat til at arbejde med Sagen.

Guldbryllup: 5. Fhv. Gasværksarbejder H. P. Pedersen og Hustru, Steenbergsvej, Valby, tidl. Rkbg.

Bryllup: 6. Frk. Ruth Højhus (D. af Vognm. H., Rkbg.) og Tømrer Aage Boel, Bøvlingbjerg.  — Hanne Eline Jensen, Tønder, og Bogholder Tage Thuesen (S. af Karl T., Rkbg.). — Frk. Grethe Kruse, Ribe, og Fyrbøder Knud Rasmussen (S. af Overportør Anton R., Rkbg.). — 10. Frk. Emma Marie Jørgensen (D. af Arbm. Søren J., Rkbg.) og Landmand Niels Peder Moundsen, Vedersø. — 13. Frk. Marie Christensen, Thorsminde, og Vognmand J. Carl Christensen, Rkbg. — 20. Frk. Alice Jeppesen (D. af Knud J., Rkbg.) og Elektriker Kaj Nielsen, Vinderup. — 29. Frk. Edel Andersen, Bogense, og Landpost Olav E. Jensen, No (S. af P. J.. Ø. Strandgade, Rkbg.).

Fødselsdage: 4. Fru Karetmager Nielsen, Ø. Strandgade, 60 Aar. — 7. Kordegn C. O. Christensen, Grønnegade, 70 Aar. — 14. H. P. Christensen, Østergade 21, 75 Aar. — 23. Vognmand Chr. Steffensen, Østergade, 50 Aar. — 25. Form. f. Dansk Arbejdsmandsforbunds Ringkjøbing Afdeling, Kontorbestyrer Poul Poulsen, 60 Aar.

Døde: 3. Fhv. Købmand Math. Christensen, Herningvej, 89 Aar. Afdøde var en dygtig og flittig Mand; han byggede Ringkjøbing Uldspinderi 1889—90, afstod det i 1910 og oprettede »Flensborglageret«, som han drev til 1933. Han var i en Aarrække Formand for Ringkjøbing og Omegns Haveforening. — 6. Fru Faktor Jepsen, Nørredige.  

DECEMBER

Ringkøbingenserne er flinke til at spare. Spareforeningen Julens Glæde blev i 1919 dannet ved Sammenslutning af de to Jule-Spareselskaber »Julens Glæde« og »Glæde til Jul«, og i de forløbne Aar er der af Medlemmerne opsparet 1,8 Mill. Kr. 1954 blev et Rekordaar, idet 837 Sparere har indbetalt 102.885 Kr. til Foreningen. Foreningens Leder og Kasserer i de 35 Aar har været Agent Laur. Andersen, der saaledes maa betegnes som Ringkjøbings største Julemand.

1. Murer Ingvard Andersen, Smedegade, har været Kirkebetjent ved Kirken i 25 Aar. — 5. Stort Jule-Arrangement paa den første December-Søndag med Nisseoptog gennem Byen, Dans om Juletræet paa Torvet, hvor der ogsaa var Musik og Sang; Forretningerne er udsmykket paa festlig Vis.

Bryllup: 4. Frk. Edith Kristensen. GI. Sogn, og Knud Haakonsen (S. af Rich. H., Rkbg.). — 26. Ekspeditrice Frk. Lilly Olesen, Herning, og Ekspedient Stig Møller Jacobsen (S. af Fru Marie J., Rkbg.).

Fødselsdage: 9. Vognmand N. P. Hansgaard, 60 Aar. — 12. Fhv. Staldforpagter Peter Pedersen, Mellemgade, 70 Aar. — 15. Arbejdsmand Ejnar Kirk, Kongevejen, 50 Aar. — 18. Fru Else Thuesen, Grønnegade, 70 Aar. — 25. Fru Anna Dinesen, Smedegade, 60 Aar. — 29. Viceværtinde Fru Larsen, Haandværkerstiftelsen, 60 Aar. — 30. Frk. Kristine Bjerge, Mylius Erichsensvej, 70 Aar.

Døde: 2. Søren Villadsen, Smedegade, 75 Aar. — 6. Tømrermester N. P. Nielsen, Haandværkerstiftelsen, 73 Aar; N. kom til Ringkjøbing i 1905 og begyndte selv Forretning i 1910. — 10. Inger Kirstine Nielsen, 73 Aar.  

 

1955

JANUAR

Nytaarsløjerne i Ringkjøbing var i Aar grovere end de har været tidligere Aar. Der var mange unge Mennesker paa Gaderne, og Løjerne fik adskillige Steder Karakter af Hærværk. En ung Mand, der var paa Besøg i Byen, fik under Færdsel i Gaden sit Øje meget alvorligt beskadiget ved Skyderi.

4. En Udvidelse af Toldboden til godt 50.000 Kr. begynder. — 6. Hotelejer- og Restauratørforeningen, hvis Formand er Hotelejer Møller, Hotel Ringkjøbing, har bestaaet i 70 Aar. Jubilæet festligholdes ved en Fest paa Hotel Ringkjøbing. — 12. Paa Skolen uddeles følgende Legater: Etatsraad Alfred Sørensens Flidslegat til Jonny Pedersen (D. af Gasværksarbejder Rich. P.) og Jens Sivertsen (S. af Murerm. S.). Kontorbestyrer P. J. Petersen og Hustrus Flidslegat til Verner Madsen (Schuberts Børnehjem). P. Olsen Flints Legat til Bodil Iversen (D. af Slagterm. I.). — 29. Pakmester C. H. Fritze, Østergade, 40 Aars Jubilæum ved D.S.B. — 31. Filmen »Ordet« har Premiere i Ringkjøbing.

Bryllup: 15. Ekspeditrice Anna Mikkelsen (D. af Snedker Eiler M., Rkbg.) og Væver Leo Jensen, Skjern. — 16. Frk. Elisabeth Møller (D. af Hotelejer M., Hotel Ringkjøbing) og Snedker Kaj From, Lem.

Fødselsdage: 3. Manufakturhandler Th. Skaanning, 60 Aar. — 9. Fru Marie Iversen, Kongshøj, 75 Aar. — 20. Dommer G. R. Simonsen, Frederiksberg, tidl. Rkbg., 60 Aar. — 21. LRS. Dalgaard Knudsen, 60 Aar. — 23. Fru Julie Olsen, Vejskillingen, 75 Aar. — 25. Fru Karen Hansen, Dyekjærsvej. 70 Aar. — 27. Fhv. Mejeribestyrer Christensen, Herningvej, 75 Aar. — 31. Chauffør Ole Lauridsen, V. Strandgade, 50 Aar.

Døde: 4. Fru Mathilde Christensen, Enke efter afd. Købmand Math. Christensen, Herningvej, 68 Aar. — 24. Tidl. Bestyrerinde for Ringkjøbing Missionshjem, Frk. Sine Jepsen, V. Strandgade, 82 Aar.  

FEBRUAR

En haard og uventet Vinter satte pludselig ind i denne Maaned. Fjorden blev hurtig islagt og alt Fiskeri standsede. De unge dyrkede Skøjteløb med Iver — og samtidig sværmede Stæreflokke paa flere Tusinde over Byen som sorte Skyer, der formørkede Himlen. Termometrets Kviksølvsøjle viste minus 12 Gr., men Stærene bragte Bud om, at Vaaren er i Vente.

2. Servitrice Frk. Lene Hansen, Hindø, har været Servitrice i 25 Aar. — 4. Per Eichner, S. af Overassistent E., bestaar paa Polyteknisk Læreanstalt Civilingeniør-Eksamen som Kemiker. — Ringkjøbing Handelsforening holder sin 81. aarige Generalforsamling. Til Bestyrelsen nyvælges Købmand Højmark Christensen og Herreekviperingshandler J. C. Kirk i St. f. Købmand Georg Krog Jensen og Manufakturhandler Th. Skaanning, der ikke ønskede Genvalg.

Guldbryllup: 21. Fhv. Remisearbejder H. P. Christensen og Hustru, Østergade.

Bryllup: 5. Frk. Ulla Theiland-Poulsen, København, og Boghandlermedhjælper Otto Knudsen (S. af Kontorchef K., Rkbg.). — 18. Frk. Marie Jørgensen, Tønder, og Ekspedient Erik Christensen (S. af Installatør Aage C, Nørregade, Rkbg.).

Fødselsdage: 1. Fru Marie Hansen, Fjordallé, 80 Aar. — 2. Niels Jensen, Søndergade, 75 Aar. — 5. Værkfører Madsen, Hoffgaardsvej, 60 Aar. — 8. Peder Nielsen, Ringkjøbing Amts Dagblad, 75 Aar. — 9. Mourits Mouritsen, Museet, 70 Aar. — 14. Jens Holger Christensen, Søndergade, 50 Aar.

Døde: 12. Murermester Jens Sivertsen, 67 Aar. S. var af gammel Ringkjøbing-Slægt. Efter at være udlært i 1908 hos Murerm. Chr. P. Hansen, tog han Eksamen som Bygningskonstruktør og etablerede sig i 1913 i Byen, hvor han gennem Aarene har opført et stort Antal Bygninger, bl. a. Arresthuset, Landbobanken og Haandværkerstiftelsen. S., der var en højtagtet Mand, besjælet af usædvanlig Virketrang, var en Aarrække Medlem af Byraadet, Formand for Grundejerforeningen m. m. — 24. Maaleraflæser Ejnar Lunde Nielsen, Smedegade, 53 Aar.  

MARTS

Ved Ringkjøbing Banks Generalforsamling oplystes, at Omsætningen i det forløbne Aar har været den hidtil største i Bankens Historie, nemlig 785 Mill. Kr. mod sidste Aar 729 Mill. Kr. Aarets Overskud andrager 319.914 Kr. Der udbetales 9 pCt. i Udbytte. I St. f. afd. Murermester Sivertsen valgtes Købmand Ludvig Hertz til Medlem af Bestyrelsen.

Ogsaa Ringkjøbing Landbobank har haft Rekordaar med en Omsætning paa 1.213 Mill. Kr. mod 1.124 Mill. Kr. i 1953. Driftsregnskabet viser et Overskud paa 252.105 Kr. Stigningen i de samlede Udlaan beløber sig til ca. 1.5 Mill. Kr. De samlede Indlaan er kun steget med 0.3 Mill. Kr.

5. Væver Mads Sørensens Legat til Ringkjøbing Skole uddeles til Else Vestergaard (D. af Overbetjent V.) og Grethe Christensen (D. af Vognmand Jens C). — 22. Ringkjøbing Amtsraad ansætter fra 1. April Fuldmægtig Bundsgaard, Kreditforeningen, som Inspektør ved Amtssygehuset. Som Økonoma i St. f. Frk. Ebbesen, der fratræder 1. Maj, er ansat Assistent ved Sygehuset i Herning Frk. Lauritsen. — 23. Ringkjøbing og Om.s Andelsvaskeri beslutter paa Generalforsamling at likvidere. — 28. Ligningsprocenten fastsættes til 8,4 (sidste Aar 7,6) og Skatteprocenten til 9,43 (9,69).

Bryllup: 5. Frk. Lillian Stengaard (D. af Fiskehandler S., Rkbg.) og Snedker Henning Laursen (S. af Tekstilarbejder L., Rkbg.). — 6. Frk. Karen Jepsen Søgaard, Gudum, og Svend Aage Berendtsen (S. af Missionær Axelsen, Rkbg.). — 25. Frk. Ruth Sørensen, Ikast, og Falck-Redder Hans Aage Hansen, Rkbg.

Fødselsdage: 1. Ejnar Maabjerg, Vestergade, 50 Aar. — 14. Skomagermester Chr. Mikkelsen, Haandværkerstiftelsen, 80 Aar. — 27. Direktør Povl Valeur, Kreditforeningen, 60 Aar. — 31. Erik Kjærgaard. Søndergade, 80 Aar.

Døde: Fisker Jens Stræde, 89 Aar.  

APRIL

Ringkjøbing Skole har taget Afsked med Eleverne, der har taget Real- og Mellemskoleeksamen. Skoleinspektør Bøgner oplyste, at Skolen nu har 815 Elever, det hidtil største Antal i Skolens Historie. En af Eleverne, Else Vestergaard (D. af Overbetjent V.) har i Aar taget den anden største Eksamen siden Skolen fik Eksamensret i 1887; den største Eksamen blev taget i 1935 af Eva Christensen (D. af Afd. Købm. Math. Christensen).

1. Arrestforvarer A. Sønderby har været 25 Aar ved Fængselsvæsenet. — 20. Fuldmægtig Gade Kjærgaard vælges til Formand for Ringkjøbing Skytteforening i St. f. Aage Birkmose Møller, der ikke ønsker at fortsætte. — 24. Pastor Helmigs Ringkjøbing-Film har Premiere ved Turistforeningens Generalforsamling.

Bryllup: 7. Frk. Lise Madsen, Lemvig, og Typograf Villy Stokholm, Rkbg. — Frk. Rita Jacobsen (D. af Træ- og Cyklehandler C. J., Rkbg.) og Maskinmester Chr. Hougaard (S. af Salomon H., Rkbg.). — 19. Frk. Inga Sejer Christensen, No, og Aage Lunde Nielsen  (S. af afd. Ejnar N..  Smedegade Rkbg.).  — 29. Birgit Lindgaard, Sjørslev, og Hans F.rik Poulsen (S. af Fru Klara P., Nørreport, Rkbg.).

Fødselsdage: 8. Fru Jenny Knudsen, Østertoften, 60 Aar. — 11. Ane Højbjerg Andersen, Nygade, 80 Aar. — 13. Kirkebetjent, Murer Ingvard Andersen, Smedegade, 70 Aar. — 20. Mælkehandler Jens Jensen, V. Strandgade, 75 Aar. — Frugthandler Christoffer Hansen, Erikshus, 60 Aar. — 30. Else Kathrine Hansen, Kongevejen, 80 Aar.

Døde: 8. John Mikkelsen. — 19. Fhv. Smedemester Kristian Aggerholm, 77 Aar. — 20. Repræsentant A. Chr. Henriksen. — 24. Portør Karl Borg Løgager Jespersen, Smedegade; druknet i Ringkjøbing Fjord.  

MAJ

Den 4. Maj 1945 blev i Aar mindet paa særlig højtidelig Vis. I Ringkjøbing var Vejret koldt og blæsende, men der var alligevel mange Mennesker paa Gaderne om Aftenen, og da Mørket faldt paa, tændtes der levende Lys i næsten alle Vinduer. Festlighederne blev ringet ind af Kirkeklokkerne om Eftermiddagen, derefter var der Gudstjeneste og om Aftenen Sammenkomst paa Højskolehjemmet, hvor LRS. Dalgaard-Knudsen holdt Festtalen. Der var ogsaa paa Dagen Koncert paa Torvet og Fodboldkamp i Idrætsparken. Der indsamles 8.314 Kr. til Frihedsfonden.

1. Maskinsmed Edv. Kragelund Lauritsen, Hvashøj, er ansat som Kirkebetjent i St. f. Ingv. Andersen, der nu er 70 Aar og som efter 25 Aars god Gerning har søgt sin Afsked. — Maskinsætter Chr. E. Pedersen, Ringkjøbing Amts Dagblad, har haft Ansættelse ved De Bergske Blade i 50 Aar. — 24. De første Billeder paa Fjernsynsskærm modtages i Ringkjøbing paa Apparat konstrueret af Radiotekniker Alf Hansen og Radioforhandler S. Gaardsøe; det er en Udsendelse fra Italien, der gaar igennem.

Sølvbryllup: 4. Overassistent Aksel Jeppesen og Hustru, Østerg.

Bryllup: 28. Frk. Inga Olesen (D. af Th. O., Vellingvej, Rkbg.) og Knud Iversen, Rindum. — Frk. Anne Marie Dahl, Aabenraa, og Fisker Hans Jørgen Sørensen (S. af afd. Niels Chr. S., Rkbg.).

Fødselsdage: 3. Bankfuldmægtig Schou Jensen, Kongshøjvej, 50 Aar. — 7. Frk. Else Christiansen, Ø. Strandgade, 60 Aar. — 11, Fru Nelly Juelsgaard, Østergade, 60 Aar. — 12. Fru Maren Stræde, V. Strandgade, 70 Aar. — 17. Fru Mette Toft Jensen, Bildtsvej, 60 Aar. — 18. Murermester Magnus Madsen, Grønnegade, 70 Aar. — 19. Enkefru Ellen Nielsen, Kirksvej, 60 Aar. — 27. Direktør Morten Sørensen, Ørnhøjbanen, 60 Aar. — 29. Gustav Andreasen, Nørregade, 50 Aar.

Døde: 31. Kirsten Sørensen, Enke efter Postpakm. J. Sørensen.  

JUNI

Ringkjøbing er nu ved at gaa fra Jævnstrøm til Vekselstrøm. Det vil vare adskillige Aar, inden hele Byen har Vekselstrøm, men i Juni er Tilslutningen af Forbrugere begyndt — for første Gang er der Vekselstrøm under Ringkjøbings Gader. De første Forbrugere, der faar Vekselstrøm, bliver Sygehuset og Mejeriet. Det er dyrt for alle Parter at gaa over til Vekselstrøm og Grundejerne har derfor optaget Forhandling med Byraadet om Laan til Installations-Udgifter.

1. Postmester Grauslund er udnævnt til Postmester i Odense og efterfølges af Kontrollør E. E. Nielsen, Aalborg, i Byraadet efterfølges Grauslund af Fiskeeksportør Chr. Søm, i social-filantropisk Boligbyggeri overtager Overassistent C. B. Christensen Grauslunds Formandsplads. — Overpostbud Flytkjær har været i Postvæsenets Tjeneste i 25 Aar. — 13. En 3-aarig Søn af Artist Helligsø, Ø. Strandgade, falder under Leg i Havnen og drukner. — 22. Blandt de nye Studenter fra Tarm er: Sproglige: Inger Støvring Jensen  (D. af Bogholder S. J.). Matematikere: Alf Broe Jensen (Kriminaloverbetjent J.) og Bent Birkedal Madsen (Repræsent. M.).

Bryllup: 5. Husassistent Vera Iversen, Tim, og Smed Leo Jakobsen (S. af Fru Martha J., Rkbg.).

Fødselsdage: 4. Fru Karen Mathiasen, Herningvej, 85 Aar. — 7. Fru Marie Andersen, Kongevejen, 70 Aar. — 9. Overlærer Johs. Korsholm, Tangsvej, 50 Aar. — 24. Fru Kirstine Thomsen, Søndergade, 60 Aar. — 25. Tømrer Sigurd Jeppesen, Bildtsvej, 50 Aar. — 27. Peder Jakobsen, Vester Strandgade, 70 Aar.

Døde: 3. Kioskejer Sønke Chr. Simonsen, Banegaards-Kiosken, 57 Aar. — 6. Kristian Andreas Madsen, Kirksvej. — 10. pens. Banenæstformand Jens Christensen, 78 Aar. — 25. Kustode, Fru Marie Mouritsen, Museet, 63 Aar.  

JULI

De jydske Turistforeningers rullende Tombolaer er i denne Maaned udsendt fra Ringkjøbing under megen Festivitas. De skal i Sommer køre over hele Jylland og indsamle Penge til Turistarbejder. Tombolaens Gevinster er i Anledning af Samvirkende jydske Turistforeningers 50 Aars Jubilæum skænket af Jyder i København og af en Række Industri- og Erhvervsvirksomheder.

Sølvbryllup: 22. Jørgen Jørgensen og Hustru, Vellingvej.

Bryllup: 2. Frk. Birgit Madsen, Assens, og Vagn Grydgaard (S. af O. G., Rkbg.). — 3. Sygeplejerske Frk. Alice Hvid (D. af Gartner H., Nygade) og Automekaniker Jørgen Rasmussen, København. — 23. Tandtekniker Frk. Vita Lund Kragh (D. af Fru Marie K., Rkbg.) og Bogholder Jørgen B. Mikkelsen, Aarhus. — 24. Frk. Grete Hansen, Videbæk, og Telefonmontør Herluf Overgaard, Skive (S. af Vognmand O., Rkbg.). — 30. Frk. Lilly Thøgersen (D. af fhv. Gdr. H. P. Th., Rkbg.) og Maler Svend Nørgaard Rasmussen, Staby. — Frk. Kirsten Rasmussen (D. af Ejendomsmægler Vald. R., Rkbg.) og stud. jur. Mogens Seerup (S. af Politimester S., Rkbg.).

Fødselsdage: 4. Opsynsmand Chr. Råbjerg Poulsen, Godthaabsvej, 50 Aar. — 16. Mekaniker Marius Jensen, Fjordallé, 70 Aar. — 19. Fru Kristine Hansen, Vellingvej. 70 Aar. — 30. Købmand N. Skytte, 60 Aar.

Døde: 12. fhv. Matros i VBV Andreas Poulsen. — 15. Peder Nielsen Puggaard. — 16. Kontorchef Eli Kjær, 68 Aar. Eli Kjær var en venlig, kundskabsrig og stærkt interesseret Mand, navnlig i Skole- og Kirkespørgsmaal. Han var i en Aarrække Formand for Valgmenigheden i Ringkjøbing og har her udrettet et betydeligt Arbejde.  

AUGUST

Da Tyskerne i Krigsaarene kørte 70.000 Kubikmeter Jord fra Omraadet ved Gl. Sogns Kirke ind til Ringkjøbing ved Bygningen af de store Bunker, havde de næppe forestillet sig, at en af dem skulde komme den danske Befolkning til Gode. Men dette er sket, idet en stor Bunker Vest for Vesterkær er indrettet til Kommandocentral for Civilforsvaret i Ringkjøbing. Bag de 2 m tykke Betonmure findes nu udmærkede Lokaler med Lysstofrør og elektrisk Ventilationsanlæg. Her er Kommandocentral, Telefoncentral m. m., og Civilforsvaret i Byen, som er under Udbygning, faar herved en sikker og hensigtsmæssig Arbejdsplads.

11. Fuldmægtig F. Garlett, Kreditforeningen, er efter Kontorchef Kjærs Død forfremmet til Kontorchef i Bogholderiet.

Sølvbryllup: 10. Chauffør Chr. Andersen og Hustru, Herningvej.

Bryllup: 7. Frk. Inga Schwartz, Jellinge, og Jørgen Christensen (S. af Vognmand Jens C, Rkbg.). — 28. Frk. Stinne Jensen (D. af Arbejdsmand Hans Møller J., Rkbg.) og Gdr. Anders Poulsen, Houvig.

Fødselsdage: 4. Skoleinspektør J. I. Bøgner, 60 Aar. — 7. Fru Maren Bach, Smedegade, 75 Aar. — 11. Handelsmand Jes Jessen. Mylius Erichsensvej, 75 Aar. — 18. Fru Maren Pedersen, Enghavevej, 60 Aar. — 20. Bager J. V. Andersen, Bildtsvej, 50 Aar. — 21. Frk. Kirsten Moustesgaard, Alderdomshjemmet, 85 Aar. — 22. Tekstilarbejder Har. Hansen, Kongevejen, 50 Aar. — 24. Fru Maren Nielsen, Fjordallé, 80 Aar.

Døde: 19. Snedkermester Ferdinand Petersen, Østergade, 85 Aar. — 20. Fru Christine Hansen, Tømrer Jacob Hansens Hustru.  

SEPTEMBER

Guldbryllup: 8. Smed Frederik Olsen og Hustru, Byskellet.

Sølvbryllup: 14. Guldsmed Laur. Larsen og Hustru. — Købmand Peder Andersen og Hustru.

Bryllup: 10. Husassistent Irma Jørgensen, Lindum, og Specialarbejder Leif Lerche (S. af Rich.  L., Rkbg.). —  24.  Frk.  Ellen Asmussen, Skanderborg, og Kontorassistent Vilhelm Fomsgaard, Skanderborg (S. af Politiassistent F., Rkbg.). — Frk. Lilly Jensen (D. af J. Chr. J., Rkbg.) og Niels Pedersen, Lem.

Fødselsdage: 15. Handelsmand Th. Hansen Siig, Ved Fjorden, 80 Aar. — 19. Fabrikant Skovgaard Jensen, Møbelfabrikken, 75 Aar. — 20. Fru Else Simonsen, Enghavehus, 80 Aar. — 23. Sygeplejerske Mariane Olsen, Enighedsvej, 70 Aar. — 25. Fru Margrethe Knudsen, Ved Viadukten, 75 Aar. — 27. Chauffør Laur. Jeppesen, V. Strandgade, 50 Aar.

Døde: 6. Andreas Nielsen. — 8. Distriktsmontør Gustav Sørensen, Jydsk Telefon, 59 Aar.

Til top