Klik på bogen for at se den originale årbog som PDF

 

1979

Forfatteren Johannes Smith, som i mange år havde et nært samarbejde med Louis Rasmussen, har bl.a. her i Årbogen skrevet mange værdifulde skildringer af by og folk. Og jeg synes, nu da Louis ikke er her mere, at det vil være rigtig at lade denne forfatters ord fra et lille skrift udsendt i 1964 genoptrykke, så de her i bogen kan stå som et minde om den mand, der i så mange år har stået for roret her i firmaet.

Svend Aage Jacobsen

 

Æ trykker

portræt af en personlighed, trofast i følelser og i sin gerning

Naar man selv boede i Vesterstrandgade, hørte »omm' i Nørregade« til en anden verden. Jeg begyndte at komme der omkring 1904 for at lege med en jævnaldrende dreng, søn af herredsfuldmægtig Edsberg der dengang boede i det hus hvor maler Noc nu bor. Christian Edsberg viste mig stolt nogle lange hvide og kulørte strimler papir i pæne bunker. De gjorde indtryk paa mig og har egentlig gjort det lige siden. De appellerer til noget centralt i min natur, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal kalde, men det er noget med akkuratesse, orden og uanede muligheder. Heller ikke dengang vidste jeg hvad det drejede sig om, saa jeg spurgte saadan som alle drenge spør:

- Hva er det for no'et?

- Dem ka je faa alle dem jeg vil a - a Louis.

- Hvem Louis?

- Æ trykker, ham lige heroverfor. Han er sørme saa rar.

Jeg vidste nok hvem Louis Rasmussen var, for han gik i klasse med en af mine ældre brødre, men det var mit første møde med hans fag. Samtidig fik jeg at vide at han var en stor børneven. Begge dele, baade faget og sansen for børn, var en arv fra faderen, den gamle bogtrykker som man kan læse lidt om i Ernst Hansens beretning i festskriftet ved trykkeriets 75 aars jubilæum (Bøger og Byer 1949). Naar der var børneselskab hos bogtrykkerens, fik børnene udleveret papir i bunker, blyanter og farvelader med tilbehør, og den gamle trykker, der selv var lidt af en kunstner, gav vejledning. Han er vel nok den første der har udtalt sig om Ernst Hansens talent, for ved et af disse selskaber sae han til Ernst: Mon du skulle blive kunstner? Ernst var omkring 7 aar dengang.

Den gamle trykker døde i 1908. Louis var i lære hos sin far paa det tidspunkt, og maatte som 17 aarig opleve det tragiske at hans far sank død om i armene paa ham mens de stod ved en trykkemaskine.

Dengang havde jeg lært Louis nærmere at kende, for vi var begge to med i det nystiftede FDF som konsul Laursen var leder af. Louis opnaaede den for os andre svimmelhøje charge af delingsfører med ret til at bære uniformskasket til blaat tøj i stedet for den hvide bluse.

I anledning af dødsfaldet blev der i FDF samlet ind til en krans som nogle af Louis' jævnaldrende afleverede personligt. Jeg kan tydelig huske en replik fra beretningen om aflevering: »Saa maat' han gaa ind i æ stu ved siden af og græd'.«

Louis Rasmussen har været mere trofast mod sin by end jeg har været. Kun den første fjerdedel af mit liv indtil nu har jeg tilbragt derhjemme. For Louis' vedkommende er det lettere at gøre rede for den tid han ikke har boet i Ringkøbing. Sine læreaar afsluttede han i Aarhus, kom senere paa Fagskolen for Boghaandværk, senere hos Egmont H. Petersen og derefter paa stipendierejser til Østrig, Tyskland og Italien. Han har ogsaa været i USA, hvad der har præget ham i lykkelig ringe grad. Han slap ogsaa nogenlunde godt fra militærtjenesten, selv om man maa tænke at de mange maaneder i sikringsstyrken under første verdenskrig ikke har passet hans aktive natur.

De første aar efter faderens død - indtil 1914 - blev trykkeriet drevet ved bestyrer, og som 24 aarig skønnedes Louis rustet til at overtage ledelsen for sin mor, der døde i 1918. Hun var datter af murermester Rosengaard der var født i Varde, men som satte sit præg paa Ringkøbing som kun faa har gjort det. Det var nemlig ham der byggede Raadhuset, den særprægede toldbod paa havnen, apoteket og den første kreditforeningsbygmng. Louis er med rette Stolt at sin morfar, hvis navn han bærer som mellemnavn, og mon ikke Louis har følt sig forpligtet af den gamles præstationer til gavn Og pryd for byen. I hvert fald føler jeg dybt at de to haandværkere har haft meget til fælles.

Stort mere vil jeg ikke sige om æ trykker som trykker. Han er selv af den mening at det der udgaar fra hans trykkeri skal tale for sig selv, og hvis det ikke er noget godt det har at sige, saa hjælper ingen venlige ord, og slet ikke venneord.

Men ville det ikke være en undersøgelse værd engang at faa udredet hvorfor Vestjylland har hævdet sig saa smukt paa bogtrykkets omraade. Er det mon tilfældet eller er der paaviselige aarsager til at vi baade i Holstebro, Lemvig, Skjern, Herning og Ringkøbing har fremragende bogtrykkere. Skyldes det at de gamles gode lærlinge er blevet gode mestre og er blevet boende i hjemegnen? Eller er der andre grunde?

Jeg vil holde mig til andre sider af manden, som jeg har haft lejlighed til at iagttage gennem mere end 60 år. Mine forudsætninger er iøvrigt at jeg har samarbejdet med ham paa mange fronter, været gal paa ham og tilgivet ham og affundet mig med hans fejls fortrin og hans fortrins fejl. Det hører til Louis' omdømme, hjemme som ude, at han er født 8 dage for sent, og det har hele livet knebet ham at faa indhentet de dage. Alligevel har han naaet mere end de fleste og paa mange fronter. Han har levet et rigt liv, og da han nu maa erkende at han hører til de gamle i byen, har han alvorligt overvejet at skrive sine erindringer, evt. ved venners hjælp. Titlen til bogen er vi forlængst blevet enige om, og den hugges nu til dette lille skrift, det var nemlig »æ trykker«. Vi gør det i overbevisning om at han vil blive ved med at mangle dage til at gøre det arbejde færdigt, for alle folk der har meget for, vil ustandselig mangle dage. Ingen skal faa mig til at tro, at Louis nogensinde vil faa dage nok i dette liv, om han saa blir hundrede.

I øvrigt var det ikke til egen ære han ville skrive sine erindringer. Han føler derimod at der er en fond af beretninger og historier om hans egn og hans tid, og det ville være en stor skam hvis de gik i jorden med ham. Men saadan vil det nok gaa, for saadan gaar det gerne, og det hører nu engang til livet at det faar ende. Louis har levet livet mens det er der, og nydt det, og saa faar han trøste sig med at han har skabt meget som vil leve videre paa anden maadc end i memoirer.

For at faa lidt perspektiv i portrættet vil jeg sætte nogle streger der skulle fastholde noget fra de yngre aar. Jeg ser ham som læredreng i middagspausen en varm julidag. Uden hensyn til at han lige har spist, tar han sig en ordentlig svømmetur i sejlrenden ind til havnen. (Der var ikke saa meget olie dengang.) Om aftenen er der tid til at naa ned til svømmeflaaden i aamundingen. Badningen dér er næsten endeløs, for vandet er varmere end luften, saa det er ikke til at komme op. Man prøver, men skal saa lige ha et udspring mere fra det højeste sted paa svømmeflaaden.

Om vinteren var han at se paa landets største og periodevis ideelle skøjtebane. Jeg misundte ham af flere grunde, bl.a. fordi han turde være opvartende kavaler for de piger jeg ikke engang turde tale til.

Han var med til alt det som ringkøbingdrenge antagelig havde gjort siden Arilds tid, og kom der noget nyt, var han ogsaa med til det. Da FDF fik sit første hornorkester, var det Louis der blæste tenorhornet, hvad der af en eller anden grund klædte ham godt. Da nogle drenge fandt paa at ville ligge i telt ved Vesterhavet og holde sig selv med kost, var Louis en af dem. De vakte stor opsigt baade ved Søndervig og i Nr. Lyngvig, for det var jo adskillige aar før campingpladser opstod.

Forbindelsen med det han som turistmand senere gik ind for, er jo tydeligt nok.

I aarenes løb saa jeg Louis som ivrig danser ved juleballer etc. som kurtiserende ung mand i Anlægget, som lystsejler paa fjorden, i saglig passiar med fiskerne paa havnen, eller i hyggelig snak over en kaffepunch eller syv-otte genstande, og en skønne dag som stolt fader med barnevognen og en ung hustru der saa saa alvorlig og højtidelig ud at man ikke skulle tro det var Helle. (Som bekendt har hun rettet sig noget med aarene.) Det indtryk af Louis der er blevet staaende i mig fra de aar, er at han altid var med paa den værste, som man siger, men samtidig besjælet af de idealer som vi blev opdraget til. Naar man vil vrænge ad dem, kalder man dem nu for Gud, Konge og Fædreland.

Louis' form for skæg og ballade saavel som idealismen har naturligvis skiftet karakter i aarenes løb, men naar han fortæller en af sine talrige historier eller naar han slaar paa sit glas for at sige et par hjertelige ord, fornemmer jeg tydeligt at følelserne er stemt i de samme tonearter som han havde som dreng. Nogen vil maaske kalde ham sentimental, jeg vil foretrække at sige at han er forblevet den han var. løvrigt er der noget i hans væsen som kan gøre mig sentimental, hvad jeg ellers beflitter mig paa at undgaa.

At han har haft fysik til alt det han har budt sig selv, undrer mange sig over. Jeg tør ikke sige at jeg kender hele hemmeligheden, men lidt har jeg luret ham af i aarenes løb.

Der maa være baade fysiske og psykiske aarsager, for det er der til næsten alt her paa jorden. Det er ikke alene et spørgsmaal om hvad man spiser og drikker og hvornaar og hvor meget, men ogsaa om humør og lyst og sans for de ting man nyder. Kroppen skal ha sin næring og det skal sjælen ogsaa, og det har man til fulde forstaaet i Louis' hjem, hvad mange kan bevidne. Til gengæld har man i samme gæstfri hjem erfaret at folk der ikke gouterer god mad og drikke, dem skal man passe paa med. Om de ogsaa vil ryge, det maa de selv om. Selv ryger Louis ikke, for som han siger: Man kan ikke ha alle laster. Han siger det uden selvretfærdighed, for han tilføjer: Lasternes sum er den samme.

Louis har det ikke med at gaa i seng med hønsene, men han er tit oppe før dem, dels for at fodre dem og eventuelle andre husdyr, dels for at gøre noget ved haven. Det gir motion og appetit, og bidrager jo ogsaa til at sætte kvalitetsvarer paa bordet.

Der er sammenhæng og mening i det Louis foretager sig. Det giver drivkraft og humør, men undertiden en lidt for lang arbejdsdag. Men ogsaa det problem klarer han. Naar han trænger til at nippe til søvnens livsalige nektar, gør han det paa stedet. Hvem har ikke været ude for i et godt lag eller i en saglig samtale med Louis, at han pludselig tier stille og med lukkede øjne hører han tilsyneladende efter, indtil han forfrisket vaagner op til daad. For en sikkerheds skyld gør han nogle notater om det man er blevet enige om, eller som man skal komme tilbage til.

Hvis Louis ikke faar frisk luft nok i sin have, har han fjorden lige udenfor sin dør, om vinteren til skøjteløb, som han stadig dyrker, om sommeren tar han ud og sejle i sin baad. Som statussymbol er en bil maaske bedre, men som hobby er en baad at foretrække, selv om skipperen er mere afhængig af vejret, eller maaske netop af den grund.

Sejladsen plejer ikke at forhindre familien og eventuelle gæster i at glæde sig over diverse kulinariske nydelser, afstemt efter vilkaarene tilsøs.

Er det lidt meget jeg gør ud af maden, naar det er et portræt af Louis det drejer sig om? Det er i hvert fald med velberaad hu jeg gør det. Jeg tror paa at den der vil nyde noget ordentligt, er afhængig af den rette ernæring og i en saadan form at sjælen ogsaa faar det den skal ha. Asketerne taler om fraadseri, vi andre om kultur. Hvad de liflige drikke angaar, illustrerer Louis som nogen In vino veritas. Jeg har set ham fuld, men aldrig ondskabsfuld. Paa alle stadier er han vennesæl, eller skal jeg sige vennesæl til det sidste.

Og hvad er der saa kommet ud af alt det Louis har suget til sig af fast og flydende føde og af indtryk af den natur han er vokset op i?

Meget forskelligt paa mange fronter.

Jeg vil springe Louis' mange hverv over. Dem kan man slaa op i Kraks Blaa Bog, hvis man synes de hører med til et portræt af ham. Selv interesserer jeg mig mere for det der er hemmeligheden ved hans skikkelse og hans skæbne.

Der er et digt jeg somme tider tænker paa. Det er af Kai Hoffmann og det citeres her efter hukommelsen.

 

Det hændte tit at en fo'r verden om
og kom tilbage lige tonløs tom.
Og en gik om, der hvor han gik som dreng,
og han blev hele verdens harpestreng.

 

Maaske passer det bedre paa Thøger Larsen end paa Louis, især det med harpestrengen, men alligevel. Meget har forandret sig i de aar Louis har levet i Ringkøbing, men fjorden og vejret ligner sig selv, og den nøjsomme vegetation i strandkanten. Der er toner i luften man kun opfatter der hvor man er vokset op, og i den hjemlige dialekt er der nuancer man luner sig ved i alvor og skæmt.

Louis har været trofast mod sin by i følelser og i gerning.

Paa en maade maa man sige at byen har været for lille for hans energi og foretagsomhed, og tit har han vel ogsaa faaet mere tjære at sejle i end der har passet til hans temperament, hvad jeg iøvrigt ikke vil bebrejde byen, for der er nok en vis sammenhæng mellem byens særlige charme og grundstemning og den træghed der har præget den paa mange maader. Men undertiden er modsætningsforhold frugtbare, og har de ikke været der for Louis? Den idealisme der oprindelig kom Ringkøbing til gode, voksede efterhaanden i omfang og i praktisk betydning. Som formand for De samvirkende jyske Turistforeninger fra 1945 til 1961 har han udfoldet en energi og en idérigdom efter retningslinier der ikke er af smaabyformat.

For Louis er der meget der er vigtigere end at tjene penge - det gælder alle sider af hans tilværelse - men uden sans for den erhvervsmæssige faktor i turistvæsnet er han dog næppe. Alligevel vil jeg mene at drivkraften i hans interesse for turistsagen har været hans kærlighed til jysk natur og en medfødt trang til at dele sin begejstring med andre. Det er et tydeligt element i hans gæstfrihed at han er stolt af det han kan vise sine gæster. Det tveæggede sværd turisme kan være for nogen af os, generer vist nok ikke Louis. For det første er han ikke nogen reflekterende natur i den forstand, for det andet er hans motiver ikke i nogen henseende blakkede. Men det ærgrer ham naar propagandamidlerne ligger i underkanten af det æstetisk og etisk forsvarlige. Som modvægt mod de billige virkemidler har han taget initiativet til fornemme tryksager der skulle rette vort omdømme i udlandet op, f.ex. Fredrik Books Strovtåg i Danmark med tegninger af Ebbe Sadolin og Blicherantologien The Danish Peninsula med træsnit af Erling Juhl.

Naar et bestyrelsesmedlem udfolder en fortættet og stadig energi, sker det tit det at energien hos de andre svækkes, og mere og mere væltes over paa den energiske. For at overkomme det hele blir han efterhaanden lidt selvraadig, for ikke at sige diktatorisk, hvad nogen vil prise ham for og andre kritisere. Mon det ikke har været Louis' skæbne i flere forhold, og hvis han ikke selv har indset det i tide, har han nok betalt prisen for det.

Den utak han har høstet fra visse sider er maaske nok til dels blevet opvejet af yderligere taknemlighed hos trofaste venner, men altid er der noget som ikke kan fjernes sporløst. Louis regner ikke sig selv for fejlfri, og derfor slipper han for at blive en bitter og ensom mand. Hans frodige natur vil hjælpe ham til at gaa videre ad de veje der er de rette for ham.

Et portræt af et menneske skal vel ikke være en dom, ej heller en status over det han har udrettet eller undladt, men inden man sætter de sidste penselstrøg, føler man trang til at udtrykke noget der summa summarum begrunder at man holder af ham og beundrer ham som ven og menneske.

Man siger at intet menneske er større end hans hjerte er.

Louis har haft hjerte for meget, og det er der tit kommet meget ud af, baade naar det er en sag det drejer sig om, eller et par ældre mænd paa en beskeden plads i samfundet, og er et par bajere eller en bette swot det de helst af alt vil ha, saa blir det det de faar og ikke et glas mælk.

Sult behøver man jo hertillands normalt ikke at sætte alle sejl til for at imødegå, men, for at ta et enkelt exempel, faa dage efter befrielsen i maj 1945 var Louis paa vej til Norge med et par kuttere fulde af fødemidler. Jeg ved ikke med hvilke ord han afleverede dem, men jeg er sikker paa at lige meget hvor djærve eller forkerte ord han anvendte, saa blev det opfattet at der var hjerte bag ordene, for det er der altid naar det er Louis det drejer sig om.

Ved anden lejlighed har jeg nævnt hvad jeg især vil gi Louis og hans hjem ug for, men det maa nævnes igen. Jeg tar næppe fejl i at Louis og Helle nu og da har forarget borgerskabet ved at leve livet paa deres egen maade. Hvor heldigt at jeg netop til de borgerligt forargede kan spille hjertertrumf ud. Vis mig et hjem som fire vidt forskellige søskende og fire lige saa forskellige svigerbørn søger til hver gang der er lejlighed til det, og ikke af pligt mod de gamle, men af oprigtig trang til at ses og nyde det huset har at byde paa af atmosfære og aandelige og kulinariske nydelser.

Gæstfri hjem er der en del af i Jylland, og Louis og Helles staar ikke tilbage for ret mange, men det smukkeste ved deres hjem er at anden og tredie generation hænger ved det. Man skal se Louis tumle sig med børnebørnene paa græsplænen, opfindsom og taalmodig og udløsende den hjerteligste latter.

Jeg er ikke saa naiv at tro at der i saa stor en familie ikke opstaar konflikter, men det er en del af solidariteten og fornemheden at vi andre ikke gøres delagtige i tvistigheder vi alligevel ikke kan dømme retfærdigt om. Saadan er det i hjem hvor hjertet holder justits.

Allerede nu tør jeg dog hævde at folk at hans støbning blir sjældnere og sjældnere. Paa flere og flere omraader gælder det at næste generation blir dygtigere og mere effektive i deres job, bl.a. fordi de faar en bedre og mindre tilfældig uddannelse. De fleste bruger mindre tid til morskab og halløj, til gengæld mere paa at køre og pudse bil, og det gør ikke saa stor forskel som de selv synes at mene, hvilket mærke de kører. Deres naturindtryk vil de komme til at hente i reservater med større eller mindre orden og albuerum, men de blir nok fortrolige med flere og flere af verdens storbyer og oplever mindre og mindre forskelligt jo bedre hoteller de bor paa.

Louis er vokset ud af en tid og en egn hvor hvert menneske fik sine forudsætninger og han har aldrig sluppet dem. Han har suget næring af en stor natur og af sin by og sit fag. Han har trykt bøger, men er ingen bogorm. Han har haft sin familie, sin have og sin baad, og venner i alle egne af landet og en del i det øvrige Skandinavien. Han har lagt vægt paa at holde sig til det der har værdi for ham, og blæst paa resten.

Det er paa den maade man blir et menneske, eller rettere sagt en af maaderne; for det væsentlige er jo at hver skal ha sin maade ud fra sine forudsætninger.

Johannes Smith

 

1978

OKTOBER

2. 33 lasersejlere fra hele landet var på en hård tørn, da de i weekenden kæmpede i Ringkjøbing Sejlklubs laserstævne. Det var den anden af tre udtagelsessejladser til VM for laser i Australien i januar. Ib Trabjerg Madsen placerede sig på en ottendeplads blandt landets bedste. * Hvad Ringkjøbing IF's fodboldafdeling ikke kan på sværdsiden, har klubbens eneste damehold præsteret, nemlig at blive kredsvinder og rykke en række op. * Irma og Knud Hedemark har flyttet deres auto-el-forretning fra Kongevejen 27 til Birkmosevej 2 i Rindum. Begivenheden blev markeret med åbent hus og reception. * Falck har demonstreret opfindsomme hjælpemidler for handicappede. Det mest bemærkelsesværdige var en trappeelevator. * Ringkjøbing Fjernvarmeværk fremlagde på generalforsamlingen et regnskab med et overskud på 35.000 kr. Varmemester Chr. Madsen oplyser, at det er det hidtil økonomisk bedste år. * 3. I/S Sambyg, et nyt Ringkjøbingfirma, vil stå for opførelsen af 75-100 ejerligheder på Hugborgvej i Rindum. Selskabet består af murermestrene B. og V. Kristensen, E. Bank Jacobsen og Bo-Vest. * Tre roere fra Ringkjøbing Roklub, Niels Peter Jensen, Jens Amby og Lilly H. Jensen fik en god høst ved Vesterhavskaproningen lørdag eftermiddag i Esbjerg. De vandt et løb og blev nr. 2 i et andet. * En god slutning på en stor, gammel sag. Byrådets beslutning om at ombygge og udvide alderdomshjemmet Aldershvile på Kongevejen, er den foreløbige afslutning på en gammel sag, som der har været arbejdet med i mindst 8 år. Aldershvile skal i 1979 moderniseres og udvides med 14 værelser i en ny to-etagers fløj. * Forældre-ja til Gardens USA-tur i 1980. Også ja til indkvartering af et amerikansk hold i 1979. Nu ventes der spændt på svaret fra Amerika, om arrangementet også er gået i orden der. * 4. Firmaidrætten har nu også fået en bordtennisklub. Der har været stiftende generalforsamling og valg til bestyrelse. * Børnene kan nu rykke ind i den nye børnehave ved Søibergsvej lige efter jul. Denne er normeret til 40 børn, 20 heldags samt 2x20 halvdags børn. * Selv om byen ikke hører til de største i landet, er byens unge og ældre kvinder interesseret i at se bedst mulig ud. Ikke mindre end 600, fortrinsvis kvinder, var til modeshow i Vesterhavshallen, da et udvalg af byens handlende præsenterede det nyeste og bedste i påklædning, fra top til tå, fra briller til sko. Underholdningen var heller ikke så ringe. * 5. Textilarbejderne ser ret lyst på fremtiden. I øjeblikket er der 30 arbejdsledige, men afdelingsformanden Else Lauridsen mener, at der kan skaffes arbejdspladser hos Søm i Lem, Romick og Trikotagegården. * 1. oktober har købmand Bent Skræddergaard og fru Grethe overtaget købmand Erik Jensens forretning på Holstebrovej, Rindum. Overtagelsen markeredes ved reception. * Skoletandlæge Andresen oplyser, at bemærkningen: »Nul huller« efter et tandlægebesøg bliver mere og mere almindelig. * 6. Røntgenoverlæge Henning Højfeldt: »De store folkeundersøgelser mod tuberkulose har givet resultater. Kun få grupper skal nu til obligatoriske undersøgelser.« I dag er muligheden for at redde folk fra denne sygdom nær 100 %. * Blinde alarmer hærger politiet. I september måned har der været udrykning 12 gange til blind alarm, og på årsbasis er tallet nær de 100. * På plejehjemmet her er der taget initiativ til at oprette »Plejehjemmets Venner«. Gennem denne skulle kontakten til de pårørende udbygges, og hvis dette lykkes skulle det også lette arbe|det for de mange, der dagen igennem gør alt for beboerne. * Strandjagtforeningen har holdt generalforsamling. I en livlig diskussion om jagtlige perspektiver vedtog man, at man til sommer - til afveksling - skulle til øen Endelave på kaninjagt. * Falck forbedrer og udbygger stadig deres materiale. Med det første indsættes en kraftig automobilsprøjte i brandberedskabet. * Teaterforeningen er stadig »levende«. Indtil nu har 200 tegnet abonnement, og alle får den plads, de ønsker i det nye år. * Midtbank i Torvegade giver kunsten en håndsrækning. I den kommende måned er der udstilling af kunstmaler Susi Olesens værker. Udstillingen rummer 21 malerier. * 7. Borgmesterklubben på ferietur til England. Seks kommuner i amtet bliver borgmesterløse i næste uge. Da drager borgmesterklubben med fruer på Londontur - på egen regning. * Ny eksportmulighed fra Ringkjøbing. Resultaterne af et samarbejde mellem Ringkjøbing Etiketvæveri og Rigshospitalet i København har vakt interesse blandt hjertespecialister. Og en kommende eksport af dansk producerede, kunstige hjerteklapper er en realistisk mulighed, mener den norskfødte hjertespecialist Inge Rygg, der har kontakt med Etiketvæveriet i kraft af samarbejde. Inge Rygg er en af de fire læger på Rigshospitalet, der indopererer disse vitale, kunstige dele. * Postmesteren afviser kritik af for få postkasser. 17 postkasser er der i Ringkjøbing-Rindum byområdet, og dette skulle være en rimelig dækning af behovet. * Viceamtsborgmester Lars Agerskov, der den 12. oktober bliver 50, har fundet sig godt til rette i Velling. Han og fru Kirsten har hurtigt fået god kontakt med beboerne, og han mener, at man i Velling med rette kan tale om et fællesskab om mange ting. * 7. Der har været opfordring til ringkjøbinggenserne om at komme med ideer til, hvordan Torvet skal udnyttes på bedste og smukkeste måde, nu da alle sommerens attraktiver er sluttet. Der er kommet masser af ideer med plantning af træer m.m., men den mest idérige er nok, at bybrønden skulle »på hjul«, så den kunne anbringes efter behag. * 9. I fredags prøvede nogle af de handlende den nye bestemmelse om at lukke kl. 19. De, der alligevel holdt åben til kl. 20, konstaterede, at kunderne straks havde indrettet sig på den nye lukketid, idet der kun kom enkelte kunder i den sidste time. Andre udtrykte stor forståelse for afkortningen af den lange arbejdsdag for personellet. Indehaverne måtte som hidtil tage den sidste tørn. * En usædvanlig hyldest modtog brudeparret Anne Marie Rindom og Jens Peter Mikkelsen på bryllupsdagen. I det øjeblik de trådte ud af kirken, var otte veteranfly i nydelig formanonsflyvning over kirken og udenfor stod folkedansere i deres smukke dragter og dannede spalier. * 10. Det er dyrt at stå 5 minutter for sent op. En bilist, der havde alt for meget hastværk blev på Holstebrovej i Rindum standset af færdselspolitiet og måtte vedtage en bøde på 800 kr. * Børnehaveklasser, hvis loven kræver det. Et aktuelt spørgsmål, da kommunen er en af de tre i amtet, der endnu ikke har det tilbud til de 6-årige. * Den gamle slægtsgård Bollerupgård i Rindum bliver for tiden ændret, idet laden og to af udhusene bliver revet ned. Den nuværende ejer, bogholder Birgit Willemoes, København, er naturligvis interesseret i, at gården beholder sit kønne udseende, så der vil blive opsat skærmende gavle. Gården er opført i 1857 af fru Willemoes' oldefar. * Kommunen har købt Rindum Kjærgaard af arvingerne efter den tidligere ejer, fru Leonore Ebbesen. Til gården hører 13 tdr. land, som' ikke skal udlægges til husbyggeri. * 11.1 år har det været den vanskeligste høst, siden mejetærskerne kom frem. Korntørreriet RAGs betydelige tørrekapacitet har slet ikke kunnet slå til, selv om der er arbejdet i døgndrift, og et par gange har man måttet sige nej til at modtage korn. * Ringkjøbingegnens Grovvareforening udbetaler i år hele sit overskud med 1 kr. pr. 100 kg gødning og 2 kr. pr. 100 kg foderstoffer. Dertil kommer et beløb, der blev tilbageholdt for 10 år siden til driftslånskontoen. * En Ringkjøbingidé, der sælges landet rundt. Red Barnets lokalkomite står bag initiativet til et krus. Tegningen på kruset er en karrusel, hvor der på dyr sidder børn fra alle verdens lande. * Den 15. oktober starter kommunen den centrale pladsanvisning til dagpleje, børnehaver og fritidshjem. Fremtidig samles spørgsmål om ventelister på ét sted - kommunens socialforvaltning. * 12. Kommunen moderniserer sit interne regnskabsudstyr. Der er indkøbt EDB-udstyr til en kvart million kr. Anlægsarbejdet vedrørende et stort kloakprojekt sættes nu i gang. Det drejer sig om en trykkloakledning langs hovedvej 16 fra Hee til Rindum. Byrådet frigav i aftes 336.000 kr. til arbejdet. Ligeledes bevilgedes der yderligere 22.000 kr. til den ny børnehave ved Søibergsvej. * Ringkjøbingfirmaet SodaStream har accepteret et tilbud fra moderfirmaet i England om at komme ind på markedet i Holland. Det er tanken, at der på længere sigt skal startes søsterfirmaer i Belgien, Luxembourg og Island. * Den 21. bliver der koncert på Højskolehotellet af Musik og Ungdomsforeningens Symfoniorkester. Dette består af 60 unge musikere i alderen mellem 12 og 30 år, alle under uddannelse på konservatoriet eller musikskoler. Dirigent er Verner Nicolet. * Det er galt med vandrørene på skolen, men en total udskiftning til en pris af 442.000 kr. kom dog sorn en stor overraskelse. * Montør Svend Erik Bedsted skal rejse 5-6 dage for at arbejde en halv dag på en coaster i Port Saids havn. Det er generatoren, det er galt med, men da vi i mit firma har konstrueret den, ved vi nøjagtig, hvorledes den fungerer, og det skulle således være bedre, at jeg ordner det end en lokal montør fra Port Said. * Skattekontoret har nu modtaget det materiale, hvoraf det fremgår om 1977-skatten var for lille, for stor eller gik lige op. 10,6 mill. kr. skal tilbagebetales, mens 10 mill. kr. skal betales i restskat. * 13. De unge læger på sygehuset deltager i deres organisations aktion for længere hviletider, iøvngt med fuld opbakning fra overlægerne. Noget egentligt problem skaber det ikke for sygehusets drift, siger reservelæge Hans Pilegaard. * 14. Årets store vestjydske julelotteri, arrangeret af Lions-klubberne i Ringkjøbing, Videbæk og Lemvig i samarbejde med Ringkjøbing Amts Dagblad, får ca. 2.100 gevinster til en samlet værdi af 176.000 kr. Der trykkes 180.000 lodsedler å 1 kr. Hovedgevinsterne er i år kontante præmier på 10.000, 5.000, 3.000 og 2.000 kr. Gevinsterne er skænket af de handlende i de respektive byer. * Folk skal ikke være nervøse for at blive indlagt på sygehuset her. Den forsikring giver den kirurgiske overlæge Finn Jensen efter TV-kulturafdelingens forbrugerprogram om de små blandede sygehuses fremtid. I dag fungerer sygehuset som et firedelt egnssygehus med kirurgisk afdeling, medicinsk afdeling, røntgenoverlæge og narkoselæge. * Den nye Ungdomsgårds leder er antaget. Det er den 26-årigc Erik Pallesen, tidligere leder af Hellerup Fritidscenter gennem 2 Vi år. Ungdomsgården forventes at åbne til januar. * 16. Pastor Hillersborg opfordrer alle til at gå med i kredsen af besøgsvenner. Foreløbig er der 15, der en eller to gange om ugen besøger en enlig, på plejehjemmene eller ude i byen. Fru Agnes Nielsen, Røde Kors' formand, har formidlet en telefonkæde, hvor der hver morgen bliver ringet til enlige, om alt er i orden. Bliver der ikke svaret, får Agnes Nielsen besked, og sagen bliver da undersøgt. * På Borgen holder KFUM og KFUK de unges uge. 3 aftener er den unge indremissionær Arne Nørgård, Esbjerg, taler. * Ringkjøbingdrengen, sangeren og komponisten Peter Sand, får i år uropførelse i Skotland. Det er hans melodi til »Se hist i en krybbe«, der bliver sunget af Watsons Colleges kor i Edinburgh. Koret betragtes som førende indenfor skotsk korsang. * Lærer Algot Øhlenschlæger ved Vestjyllands Højskole indfører nu et nyt fag: Genbrug og klunsning. Han har været med til at starte Abbe Pierre her i landet, så han ved, hvordan man organiserer tingene og får dem afsat. * Lang og tro tjeneste: Laura Larsen har været ansat hos fru Anna Glistrup 1 60 år og har i den anledning modtaget foreningen Det kvindelige velgørende Selskabs præmie, der uddeles under protektion af arveprinsesse Caroline-Mathilde. * 17. Ca. 250 havde tilmeldt sig til Provinshandelskammerets årsmøde her i byen. Deltagerantallet bliver dog sikkert højere, da der stadig indløber tilmeldelser. Blandt gæsterne bliver handelsminister Arne Christiansen og forbrugerombudsmanden Niels Ehrenreich. Foruden mødet bliver der arrangeret busture i omegnen. * Mange arrangementer beklager sig over tilslutningen. Dette kan ikke siges for Ole Olsens besøg i byen. Tusindvis af børn og unge trængtes om ham for at få hans autograf. Ikke underligt, Ole Olsen er fire gange verdensmester i speedway, og alle sportsinteresserede ville hylde ham. * Tilslutningen til Drengekorets aften i Rådhushallen var også upåklageligt. Ca. 200 både unge og ældre var mødt. Der blev sunget salmer, danske sange og nyere ting. * 18. Nordsøværftot søsætter i dag den første coaster på 499 brt. Skibet er Nordsøværftets 130. søsætning. Det er bygget til partsrederiet P. Lehmann Sivertsen, Næstved, og fik navnet Thor. * 18.1 politivedtægten står der, at udstillede varer kun må rage 20 cm ud fra husmuren. Imidlertid er der blevet klaget over udstillingerne i Algade, hvor fortovet er smalt, og en repræsentant fra stadsingeniørens kontor og en fra politiet skal gennemgå Algade og området ved Torvet for at finde ud af, hvem der ikke overholder loven. 1! 19. Som led i bestræbelserne for at skaffe plads til administrationen har amtsrådet købt det bygningskompleks i Østergade, som af alle ringkjøbingensere er kendt under navnet Klinikken. Der bor en del folk i komplekset, men amtsrådet har lovet at finde ud af anden lejlighed til dem. * I 1939 blev der stiftet en organisation til bekæmpelse af arbejdsløshed. Landsforeningen til arbejdsløshedens Bekæmpelse - LAB - var foreningens navn. Denne, der nu har hvilet i flere år, har man søgt genoplivet her i amtet ved et møde på Fjordgården i eftermiddags. Deltagere 1 mødet var lokale politikere, erhvervsfolk og fagforemngsfolk. * 20. Kommunen har nu taget fat på tredie etape af Ringvejen. Første del var strækningen fra Vellingvej til Herningvej, anden del gik gennem Rindum industrikvarter. Nu gennemføres forlængelsen helt til Rindumvej. * En tendens viser, at folk, der bor i områder, hvor vandet er hårdt, lever længere, da hårdt vand er godt for hjertet. Da vandet i området her er middelhårdt skulle der være chancer for en god levealder. :; 21. Sommerens giftige alger i området ved Bjerregaard er nyt »ved« til den heftige diskussion om saltpromillen i fjorden. Undersøgelser godtgør, at der dræbes fisk for mange tusind kroner, hvilket er et resultat af ophobning af næringsalte og for dårlig vandudskiftning. Man mener, at der bliver skyllet for lidt frisk havvand ud i krogene af fjorden. * Overlærer Egon Heldgaard, Fjordbrinken 14, har Jyllands største orkidésamling. 400 forskellige planter af denne skønne blomst. Han bruger megen tid til denne hobby. * Jeg tilbringer mindst 2 timer hver dag i drivhuset«, siger Heldgaard. Orkidéklubber kendes over hele verden og der holdes verdensmesser, så det giver masser af kontakt udadtil. * Kunstforeningen er gået sammen med Holstebrofolk om en folkemusikaften. Den holdes på Vestjyllands Højskole i Velling. Det er første gang Kunstforeningen har lagt arrangementet ud i Kommunen. * Bager Bredahls ejendom, Torvet 12, er nu så vidt fremme i ombygning, at der er holdt rejsegilde. Det har været svært med planlægningen af den gamle ejendom, der først har været lade, derefter bageri og nu skal være byens servicehus. Der bliver indrettet toiletter (herunder et kørestolstoilet), et rum, hvor man kan pusle små børn og telefonboks. Med indgang fra porten bliver der tunstkontor, erhvervskontor samt cafeteria med tilhørende køkkenfaciliteter. * 23. Den 26-årige Per Fomsgaard, søn af Sonja og Vagn Fomsgaard, Kaj Munksvej, giver i aften debutkoncert i Det kgl. danske Musikkonservatoriums festsal i København. Hans instrument er klaver, og han spiller Mussorgskijs udstillingsbilleder, Brahms Klavierstiicke op. 118 og Skrjabin sonate nr. 4. I Ringkjøbing får vi ham at høre den 9. november med Kunstforeningen som arrangør. * Dirigent Verner Nicolets familiekoncert blev en stor succes. De 80 tilhørere forholdt sig ganske stille under den 2 timer lange koncert, til trods for at der var mange børn imellem. Musik og Ungdom var arrangør. * Nordisk Råds præsidium har udnævnte folketingsmedlem Chr. Christensen (tidligere inspektør på skolen) til medlem af Nordisk Investeringsbanks kontrolkomité. * 24. Provinshandelskammeret har holdt årsmøde på Hotel Fjordgården. Formanden, konsul Mogens Aasted, Lemvig, udtalte blandt andet: »Thomas Nielsen er en belastning for den danske økonomi.« Hans mening var at nå frem til nulstilling af lønningerne, hvis vi indenfor et overskueligt tidsrum skal nå frem til fuld beskæftigelse og ligevægt på betalingsbalancen. s Ringkjøbing IFs fodbolddamer er efter den sidste kamp rykket op i serie 1. * Flere indlånskonti i pengeinstitutterne er ulovlige, da der manglede CPR-numre. Dette er dog ikke de konti, som er i regelmæssig bevægelse, men derimod konti, der i årevis ikke er ført ajour, f.eks. pengebeløb indsat af bedsteforældre til fordel for børnebørn. * Der var både dramatik og spænding, da Ringkjøbing IFs ynglinge sikrede sig kredsmesterskabet i fodbold. Kampen blev spillet mod Hammerum. * Mandag åbnede Holstebrofirmaet »Studio 7« sin nyindrettede forretning, som er overtaget efter Dana-Radio, i lokalerne i Gågaden. Overtagelsen blev markeret ved en reception. * Politifolkene er trætte af at være tjenestemænd. Som sådanne er de afskåret fra at strejke, og det vil de gerne. De mener, der bliver flere og flere opgaver og færre og færre folk til at løse disse. * Malerpigerne udstiller, for første gang i Rådhushallen. Det er Jonna Sejg, Else Husted, Dida Lau, Else Svendsgaard og Lizzi Andersen. Malerpigerne har holdt sammen i 17 år og mødes hver onsdag eftermiddag til forhandling. * 25. Ved en licitation over olieleverance til kommunen fik Shell-depotet leverancen for 1979. Der er tale om en ordre på ca. 650.000 liter, så der var mange interesserede. * Kirken får nyt altertæppe. Det er broderet af ca. 30 damer og en enkelt herre. Det er broderet nøjagtig som det gamle, der er i firkanter med tre blomster: julerose, påskelilje og pinselilje, og når det er færdigsyet, skulle det kunne holde i 100 år, da det kun er præsten, der går på det. Alt arbejdet har naturligvis været frivilligt. * 27. Renteindtægt til amtskommunen på 31 mill. kr. Modsat en række tidligere år ser det ud til, at amtskommunens regnskab for 1978 går lige op altså uden over- eller underskud. Det er som tidligere vedtaget, at der bruges 38 mill. kr. af reserverne for at holde skatteprocenten nede. * Niels Chr. Graversen, tidligere Falckredder, har opsagt sit job for at blive grossist. Firmaet, der har haft til huse på Bækvej i Rindum, har haft rolig og stabil fremgang. Nu flytter han til Birkmosevej i nye lokaler på 350 kvm, der er klar til brug for firmaet Toni Reservedele. * Museumsinspektør Aarup er i gang med udgravning af haven til Vester Strandgade 14. Han er godt tilfreds med de hidtidige resultater. Det mest betydningsfulde er nok skår fra en dansk kande af den type, som kendes fra omkring 1300-tallet. Aarup mener ikke at finde husrester fra middelalderen, da man dengang hovedsageligt byggede i træ. * Byen har igen fået nattevagt. Det er gravemester Jørn Pedersen, Hedegaardsmark, og foreløbig er 7 firmaer tilsluttet ordningen. Denne er kommet i stand på foranledning af boghandler Jens Holm. * 28. Teaterforeningens første forestilling blev en stor oplevelse. Eugene O'Neills skuespil i Elsa Gress' oversættelse falder mundret og gik kvikt over scenen med Karl Stegger, Anna Birch og Finn Nielsen som en uforlignelig trio. * 11 rækkehuse på Byskellet er nu klar til indflytning. Lørdag og søndag er der åbent hus i 2 af husene med forskellig størrelse og udstyr. Bygherren er N. E. Astrup Hansen. * Byggegrunde i et nyt Rindumkvarter. I løbet af en måned har ejendomshandler Emil Andersen solgt en snes grunde i den private udstykning mellem Holmegårdsvej og Hugborgvej. Mange er allerede i gang med at bygge parcelhuse. * 30. Danmarksmesterskabet i pløjning i weekenden på Gram gods i Sønderjylland blev intet mindre end en triumf for Ringkjøbing amt. Den 20-årige landbrugsmedhjælper Helge Nielsen fra Vind blev dansk mester med 163,7 points og vandt samtidig juniormesterskabet. Amtets anden deltager, den 25-årige Hardy Andersen, ligeledes Vind, besatte trediepladsen med 158,9 points. Andenpladsen blev besat af Niels Balle fra Århus amt. Disse to skal repræsentere de danske farver ved verdenspløjemesterskabet i september 1979 i Irland. * Sejlklubben gør nu klar til en indendørs sæson, idet den fra 6. november til 30. april hver mandag har undervisning i den teoretiske del af certifikatprøven. Der bliver i alt 60 timers undervisning. * 31. Repræsentanter for 17 idrætsforeningen var til møde i Højmark-Hallen, hvor man drøftede et eventuelt idrætssamvirke i Ringkøbing kommune. Et stort flertal stemte for at arbejde videre med tanken. * Mandag var der rejsegilde på SodaStreams nybygning på Ribovej, hvis indehaver er Poul Erik Bæk. Borgmester N. Skytte, der var til stede, glædede sig over det forholdsvis nye firma med de store eksportmuligheder. Det er hjemmelavede sodavand, der er firmaets grundlæggende idé. * En livlig debat på kvartalsmødet i Ringkjøbing Handelsforening drejede sig om, at man ikke kun skal lave aktiviteter for turister, men også for de salgsfremmende muligheder udenfor turistsæsonen. * Virksomheden »Trikotagegården«, der hidtil har haft lokaler i den gamle amtstue i Nygade, har så travlt, at de næsten ikke har tid til at flytte. Trods alt er flytningen nu gennemført, og de nye lokaler på Birkmosevej i Rindum er på 1100 kvm. Huset er opført på egnsudviklingsvilkår med kommunen som bygherre, hvorefter virksomheden har mulighed for at købe bygningen i løbet af få år. * Niels Claussen og fru Gerd har indrettet kiropraktisk klinik på Herningvej nr. 9. Mange var mødt op ved receptionen for at lykønske ægteparret med det nye foretagende. Claussen har pyntet en væg med diplomer, han har erhvervet på forskellige kurser.

Bryllup: 7. Birthe Thomsen, datter af N. T. Lunde, og Børge Pedersen.

Sølvbryllup: 24. Viggo Bækdal og hustru Ellen, Enighedsvej 14.

Guldbryllup: 5. Carl Johs. Hansen og hustru Maren Kirstine, Dyekjærsvej 7. * 18. Peder Mortensen og hustru Rigmor, Solbakken, Rindum. * Peder Nielsen og hustru Karen, Vester Strandsbjerg.

Fødselsdage: 4. William Husted Sørensen, Mågevej 6, 50 år. * 5. Rigmor Hansen, Herningvej 14, 65 år. * Kirkegårdsleder Kjeld Nielsen, Tjørnevej 6, 50 år. * 7. Fhv. værkfører Ejnar Gehlert, Herningvej 50, 70 år. * 8. K. V. Bruun, Meldskiftet 1, 75 år. * 10. Jan Barmo, Skolevej 32, 50 år. * 13. Grethe Olsen, Byskellet 32, 50 år. * Direktør Aage Thue Nielsen, Alkjærhøj 9, 50 år. * 15. Entreprenør Ejnar Pedersen, Markledet 44, 60 år. * 16. Oskar Peder Nielsen, Ringkjøbing Plejehjem, 70 år. * 19. Lærer Sigfred Mortensen, Anemonevej 8, 50 år. * 21. Aage Olesen, Nygade, 75 år. * 25. Kirsten Graversen, Damtoften, 65 år.

Jubilæum: Holger Dolby, Grønnegade 25, 40 år hos installatør C. Wiese.

Døde: 8. Jenny Juulsager Jensen. * 12. Martin Christensen. * 17. Hans Sand Blok. * 19. Knud D. Larsen. * 20. Grethe Berger Sørensen. * 26. Chr. Meyer.»28. Peder Kokholm. * 30. Peder Lyngklip.

 

NOVEMBER

1. Landbobanken tilbyder lån til de unge. Efter 3 måneders opsparing kan de unge låne 3 gange det opsparede beløb. Lånet af drages ved fradrag på deres lønningskonto efter overenskomst. * Kunstforeningen indbød samrnen med Vestjyllands Højskole til aften med »gammeldaws og folkeviser«. Det blev en festlig aften, hvor dansen gik livligt til gamle toner. * Rindumpræsten gør op med myten om Kain og Abel. Efter foredrag (6 litteraturformiddage) arrangeret af De samvirkende Husholdningsforeninger. Pastoren har fået udgivet sine betragtninger i det 11. skrift i serien Økumene under navnet »Kain og Abel«. * 2. Nordsøværftet har i dag afleveret coaster nr. 129, størrelse 399 brt. Coasteren har navnet Roselil og er bygget til et partsrederi i Esbjerg. * Fysioterapeut Anne Birthe Kjeldsen fortsætter med at lade lokale mennesker udstille deres værker på hendes klinik. I øjeblikket er det tømrermester Poul Møller, der udstiller malerier. Poul Mølles udstilling afløser bogtrykker Romlunds. * Onsdag aften havde kvindegruppen debataften med pædagog Poul Borberg som gæst. Han mente, det er på tide, at mændene nu rotter sig sammen til forsvar. * VJ-kontoret har den 1. november afsluttet flytningen fra Holmcgaardsvej til Apotekets bygning i Østergade. Personalet er nu på 7. * 3. Sølvpigerne, det er 6-7 af byens opofrende koner, der hver mandag eftermiddag hjælper til i Guldalderklubben. Alt det praktiske forestår de, selv opvasken efter kaffen tager de sig af. For alt dette høster de taknemlighed og fortjent beundring. * 4. Jørgen Hvidtfeldt er den nye sølvsmed, der er kommet til byen. Han har fået lokaler i Algade 7 i tobakshandler Vads tidligere forretning. Han slår til lyd for, at kunsthåndværkerne kunne stå sig ved at indrette sig sammen i værksteder, hvor folk kunne gå omkring og se tingene blive til. * Den midlertidige kommunale børnehave i Alkjærparken kan vente at få sin levetid forlænget. Det blev vedtaget på byrådets sidste møde. * Ringkjøbingegnens Landboforening havde stor tilslutning til vinterens første arrangement på Højskolehotellet. 60 var mødt frem for at høre om nyt fra kvægbrugsforsøgene. * 6. Nordsøværftet har fået ordre på to store skibe til England. Coasterne er på lidt over 500 brt., en ny type for værftet. Beskæftigelsen skulle nu være sikret til begyndelsen af 1980. * For første gang har bueskytterne fra Firmaidrættens Bueskytte Klub deltaget i åbent stævne. Dette foregik i Holstebro. * Landbobanken åbner torsdag en lille hurtig pengebutik i den nye afdeling i Østerport. Samtidig bliver der permanent udstilling af forskellige kunstnere, denne gang af fem. * Den tidligere amtsfuldmægtig Maag Busch har »begået« en ny bog. Titlen er »Ypsilon og andre sælsomme beretninger« og er udkommet som privattryk. Bogen er tilrettelagt og trykt i A. Rasmussens Bogtrykkeri og tegningerne er af Jonna Sejg. * 7. Sparekassedirektør K. Møller-Nielsen kunne på garantmødet meddele, at der i Sparekassen SDS, Ringkøbing sidste år var et indlån på 65 mill. kr. En stigning på årsbasis på 15,5 pct. * Koncerten i kirken i aften omfatter kirkemusik til allehelgensdag. Organistparret Kirsten Ingemann og Hans Sørensen er medvirkende. Desuden Struer Kirkes kor med mere end 20 medlemmer. Kirsten Ingemann er hjemme i kirken, idet hun allerede som 11-årig blev medlem af kirkens kor. Hun har i Århus gennemgået konservatoriets kirkemusikalske 7-årige uddannelse, som hun afsluttede med diplomeksamen. * Rationalisering på kommunekontoret er nu gennemført ved indkøb af nyt udstyr til EDB-anlæg. Anden del af denne sag er leje af skærmterminaler, så man hurtigt kan få de oplysninger, der gemmes i systemet. Det nødvendige udstyr lejes af firmaet Datasaab. * Byrådet vedtog ligeledes bevilling til oprettelse af containerplads ved Enghavevej. Beboerne skulle her aflevere de lidt større effekter, der ikke kan være i affaldsposerne. * 8. 50 forældre og 20 lærere overværede mødet, som skolenævnet havde indbudt til. Mødet blev holdt i anledning af skoleplanlægning for perioden frem til 1990. * 9. Ungdomsgården ved Søibergsvej er nu så vidt fremme, at der er indkøbt inventar foreløbig for 150.000 kr. * Da der stadig er boligmangel har byrådet besluttet at inddrage yderligere 20 hektar jord til byggegrunde, beliggende nord for Heboltoft. * Sparekassens idé om at oprette en filial i Fjordcentret har vist sig at være helt rigtig. Ekspeditionstallet er, i tiden fra åbningen for et år siden, steget med 100 %. En kendelig aflastning for hovedkontoret på Torvet. * Knap 1000 tilskuere, gymnaster, folkedansere og Ringkjøbing Gården havde i går aftes en strålende aften i Vesterhavshallen. Højdepunktet var nok en opvisning af et elitehold fra Svendborg. * Landbobanken åbner i dag en ny filial i Østerport. Et plus ved filialens beliggenhed er, at der er 40 parkeringspladser. * 10. Ringkjøbingegnens Landboforening har holdt høstfest på Højskolehotellet. Formanden mente, at det ikke var så galt endda, hvis man ser på det samlede høstudbytte for 1978. Rekordhøst her på egnen bliver der dog ikke tale om. Kornets kvalitet har været meget uensartet, og der er sikkert ikke i mange år blevet kørt så meget vand til kornhandlerne. Festen havde samlet 160 deltagere. * 11. Esbjerg Seminarium afholder den 24. november et kursus, hvor man skal drøfte: Hvad vil vi egentlig med turismen i Vestjylland? Et emne, der berører mange. Foruden turistfolk er der meldt deltagelse af repræsentanter for kommuner, hoteller, rejsebureauer, fredningsudvalg m.v. Indtil nu er 150 kursister tilmeldt. * 21 unge RIF'ere er hædret af Jydsk Atletik Forbund for præstation i det forløbe år. Der blev uddelt både guld-, sølv- og bronceplaquetter samt diplomer. * Kommunen har ladet plante et smukt egetræ på pladsen foran Sparekassen. Man må håbe det kan skånes for hærværk. * Fem unge piger udstiller i Rådhushallen. Deres arbejder er fortrinsvis vægophæng med billedmotiver, akvareller og porcelænsmalede kakler. De unge er fra Lem og Ringkjøbing. * 13. En meget ung hundeejer, Louise Valeur, har for tredie år i træk fået sin hund kåret i topklasse. Det skete på den internationale hundeudstilling i Herning. Bathmann blev kåret som bedst i racen og desuden til champion. * 14. Unge kapaciteter spiller rendyrket barokmusik i Rådhushallen. Ensemblet består af en norsk sangerinde, en spiller blokfløjte, en spiller viola da gamba og det fjerde medlem spiller lut og chitarrone. Alle instrumenter er specielle og temmelig ukendte. * 15. Allerede nu - i god tid - begynder man at tænke på julen. Installatørerne er travlt beskæftiget med at hænge guirlander og lys op i gaderne. * Mange interesserer sig for gamle dage, og Kirkeligt Samfund kunne glæde sig over en velbesøgt aften, hvor lærer Jacobsen fra Kjelst levende fortalte om komponisten Carl Nielsen. Oplæsning af Carl Nielsens »Min fynske barndom« og violinspil bidrog også til, at man følte sig hensat til den gamle skolestue. * Brugsens flytning til Torvegade er blevet en stor succes, idet omsætningen er steget med 42 %. Havemarkedet og afdelingen for frugt og grønt har haft så stor fremgang, at det er den Brugs i Danmark, der har solgt flest af disse varer. * 16. Der er åbnet en ny engrosvirksomhed i Vesterled 12. Det er Skjern Reservedelsdepot, der har lejet lokalerne af ejeren Ebbe Iversen. Tidligere har SodaStream haft til huse her. Åbningen markeres ved åbent hus lørdag eftermiddag. * Bilforhandler Holger Bech-Hansen har specialudstilling af biler i weekenden. Det drejer sig om de nyeste modeller af Chrysler Volara, en ny jeep og en anden nyhed: Matra Simca Rancho. * Erhvervslivet her låner stadig mere i udlandet. Lånene formidles af Ringkjøbing Bank. Der er en klar interesse og fordel i at låne i udenlandsk valuta. * 17. Arbejdsgiverforeningens Lokalforening har haft generalforsamling, og i formanden, direktør Niels Valeurs beretning var hovedemnet kontrasten mellem arbejdsløsheden og den samtidige kraftmangel, og hvorledes denne kan afskaffes. Han opfordrede alle medlemmer til at undersøge, om der ikke kan ansættes en langtidsarbejdsløs i virksomheden, da det er en menneskeret, at disse får tilbud om job. * Guldalderklubben har ældregymnastik og kan glæde sig over stor tilslutning. De fleste omkring de 70 år er vældig interesserede og går med iver op i øvelserne. En af sølvpigerne, fru Claus Kjærgaard, spiller til. * Røde Kors ugen i kommunen gav et overskud på ca. 39.000 kr. Når udgifterne til tombola, transport m.m. er trukket fra, bliver der 25.000 kr. til Røde Korsarbejdet. * Af det første hold på 20, der var med, da skovskolen startede, er der kun 3, der ikke er kommet i arbejde. Det må vel siges at være et flot resultat. * En af Jyllands ældste fodbolddommerklubber har passeret de 40 år. Klubben er iøvrigt 1 år ældre end Jydsk Fodbolddommer Union. Begivenheden fejres ved en reception den 18. i ROFI-Hallen. * 18. Pengeinstitutterne i byen har normal åbningstid mellem jul og nytår. * Dr. med. Halfdan Lefevre har lagt op til en voldsom diskussion om forholdene på vore plejehjem. Han startede debatten om beboerne ikke fik den fornødne medicinske behandling. Birgitte Hillersborg, der er kontaktperson for plejehjemmet her, mener ikke at ordningen forfordeler nogen. Plejehjemsbestyrelsen får hver måned brev med besked om, hvad der er foregået på hjemmet. Plejehjemsbestyreren mener også, at det mere er af ensomhed end af smerte, at de ældre græder. Læge Chr. Mønsted tilbageviser også påstanden om, at de ældre ikke får medicin nok. * 20. Inden jul skal der fældes 1500 juletræer, så fældningen er begyndt. De fleste bliver solgt til Vesttyskland og mærkværdigvis også til Sverige. Der bliver ligeledes skovet 50 tons gran til pyntning af byer og gravdækning. Det lyder måske ødselt af fælde så mange juletræer og så bagefter smide dem ud, men skovfogeden forklarer, at det tjener et dobbelt formål. For det første at give luft til de tilbageblevne og for det andet er træerne plantet så tæt, at nogle af dem skal fældes inden de bliver for store. * Blandt de optrædende ved adventskoncerten i kirken er sangkvartetten Humle og Holstebro Amatørsymfoniorkester. Nanna Nordenhof er sangsolist og Flemming Nordenhof spiller trompet. * 21. Svalerne har fået tilladelse til at have salgsbod på Torvet fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Varerne, der sælges, er fremstillet i Bangla Desh og på Svalernes egne centre. Overskuddet går til organisationens projekter i Indien og Bangla Desh. * Landbobanken har besluttet at stille sine kunder frit mellem to former for lån. Man kan vælge imellem at skulle spænde livremmen ind de første par år eller holde den mindre stram hele låneperioden. Serielånene har iøvrigt været i absolut overtal blandt bankens lånekunder. * 22. For første gang er et dødt marsvin drevet i land i fjorden. Det er sket ud for Pilevej. Marsvinet er total fredet og alt vedrørende fundet skal indberettes til Landbrugsministeriet. * 23. Fra nytår får amtskommunerne en ny opgave, nemlig fredningssager. Der oprettes i de 14 kommuner nye afdelinger, der kaldes amtsfredsningsinspektorater. Fredningssager, der hidtil er * varetaget af landinspektør Gert Alsted, skal fremtidig også sortere under ham, og hans titel vil herefter blive amtsfredningsinspektør. * Billig start på fyringssæsonen. Varmemesteren for fjernvarmen oplyser, at varmeværket i denne tid sparer omknng 2500 kr. i døgnet på grund af lavere olieforbrug end sædvanlig for årstiden. * 24. Amtsborgmester Aage Ebbensgaard: »Turisme er et godt aktiv, men vi skal også selv være her. Selv om amtet er tyndt befolket, skal der passes på, at der kan blive plads til rekreative områder. Ikke alene til menneskene, men også til vildgæssene, der er på træk til og fra Spitsbergen.« * De nye skattekort er nu på vej, til glæde for nogle og det modsatte for andre. * Picasso i ny stil blev godt modtaget af kunderne. Receptionen på åbningsdagen var et tilløbsstykke uden lige. * Kunstforeningen har holdt generalforsamling. Formanden, fru Lene Hansen, fortalte om de forskellige aktiviteter i årets løb. Særlig fremhævede hun udstillingen Rimer 78, der blev besøgt af 20.000 mennesker og hvor der skønsmæssigt solgtes kunstværker for mellem 20.000 og 30.000 kr. * I svømmehallen starter 145 deltagere i årets sidste svømmestævnc. Der er stor spænding om, hvem der får førstepladsen. * 25. Rideklubben, et sundt og godt sted for ungdommen. I formandens beretning på generalforsamlingen oplystes det, at klubben har 200 medlemmer, hvoraf halvdelen er juniorryttere. Ved et stævne sidste weekend havde klubben 90 startende heste og opnåede 10 ud af 12 mulige førstepladser. * Ringkjøbingegnens Mejeri har i det forløbne år haft det hidtil bedste resultat. Mejeribestyrer Slots oplyser, at der er indvejet 26.534.327 kg mælk, en stigning i forhold til i fjor på 1.365.332 kg. Den størst indvejede mælkemængde er leveret af det hidtil mindste antal leverandører, nemlig 233. * Nu er pladsen foran Sparekassen yderligere forsynet med 3 lindetræer, som sammen med egetræet vil forskønne pladsen. * 27. ROFI-skytterne har i weekenden været til 2 stævner. Et i Vejle med 250 deltagere og et mindre i Esbjerg med 150 deltagere. Begge steder vandt Carl Hammer det individuelle mesterskab i klasse A. Det blev til masser af sølvtøj til skytterne. * Roklubben går snarest i gang med en udvidelse og nybyggeri til 200.000 kr. Det økonomiske grundlag for dette blev lagt ved sommerens havnefest. * 28. Fra nytår gælder nyordning for boligydelse til pensionisthusejere. 50 pensionister har søgt om den nye ydelse. * 29. Svend Erik Bahnsen, Nørregade 14, starter en ny køreskole. Han har hidtil haft træskoforretning, men mener, at køreskolen er et fuldtidsjob, så nu må hans kone passe forretningen alene. * Så er det jul igen. Det store juletræ på Torvet, 14 meter højt, skal i morgen tændes for første gang. løvrigt er det i år 50 år siden træet blev tændt for første gang. * 30. Affaldsproblemet i kommunen er stadig under debat. Nogle byrådsmedlemmer skal på studietur til en meget stor losseplads på Fyn. Valget står mellem en kontrolleret losseplads til et par mill. kroner og en forbrændingsanstalt til 12 mill. kr. Ligeledes skal genbrug også sættes i system.

Bryllup: 18. Mona Mortensen, datter af Aksel Mortensen, No, og Kurt Barbesgaard, Ringkjøbing. * 25. Jytte Ørts, datter af Asta Ørts, Vemb, og chauffør Poul Erik Nørgaard Sørensen, Rindum.

Sølvbryllup: 15. Villy Nielsen og hustru Poula, Holstebrovej 9. Guldbryllup: 25. Ejnar Maabjcrg og hustru Marianne, Vestergade 18.

Fødselsdage: 1. Jens No, Rindum Plejehjem, 95 år. * 7. Esther Graversen, Parkvej 16, 50 år. * Oda Sørensen, Grønningen 8, 50 år. * 13. Værftsarbejder Børge Jonassen, Skolevænget 9, 60 år. * 14. Frands Langberg Madsen, Vingevej 9, 50 år. * 21. Kreditforeningsbud Ole Juelsgaard, Baunshøj 10, 50 år. * 24. Havnefoged Aage Boel, Mølhøj 4, 50 år. * Ingeniør H. Lind Poulsen, Holstvej 6, 70 år. * 30. Marie Pedersen, Kronager 1, 50 år.

Døde: 1. Chr. Peder Mortensen. * 12. Jens Hedegaard. * Erik Verner Jensen. * 29. Valdemar Conradsen.

 

DECEMBER

1. I anledning af 10 års jubilæum hos autoforhandler Poul Bech Hansen er der åbent hus i weekenden. Fra starten solgte han kun Austin og Morris, men nu har firmaet adskilligt flere typer til salg. * 1 dag er udtrækning af Lions Julelotteri begyndt, og rigtig mange kan glæde sig over de dejlige gevinster. * 2. I den nye pensionslov er det vedtaget, at ældre ikke skal flytte af den fælles lejlighed, fordi en af dem dør. Dette har hidtil været en bekymring for mange. * En af byens slagtermestre fylder i dag 50 år. Det er Iver Iversen. På trods af et ungdomsønske om at blive sømand har han nu sammen med faderen oparbejdet en stor og velassorteret forretning. * Musik og Ungdom har formået Kirsten Vaupel og Troels Kold til at give en sangaften i Rådhushallen. Begge har stemmer, der er skattet fra den Jydske Opera og mange steder i landet. * Plejehjemmet søger forbindelse med folk, der vil være med til at glæde de ældre. Navnlig ønskes der nogle, der vil læse aviser m.m. højt eller tage beboerne ud på »spadseretur« i kørestol. * Julemanden starter i dag med en 2 timers spadseretur i Gågaden. Navnlig børnene glæder sig til at møde ham, da han både kan fortælle historier og glæde dem med de populære klistermærker og bolsjer. * 4. Den 24-årige Niels Petersen har åbnet en pladeforretning i Nygade 23. Dette er en nyskabelse i byens forretningsliv og navnet er Hit House. * Pensionisternes salgs- og juleudstilling var i år ved at sprænge alle rammer. Besøget har været ca. 800 og salget gik strygende. * 5. Politiet skal fremtidig bemande færdselspatruljen, der klarer nattevagten. Hidtil har Holstebro klaret dette nattearbejde. * Landbobanken har for tiden to udstillinger. I hovedkontoret på Torvet udstiller Bodil Rystrand keramik og i afdelingen ved Østerport udstiller Ringkjøbing Fotoklub. * På søndag har kirken sin traditionelle julekoncert, og selv om der lige har været en stor adventskoncert håber man på god tilslutning. I år bliver det kirkens eget kor, der i øjeblikket er meget fint besat, der skal medvirke. Desuden bliver der duetter af Alice Nielsen og Nanna Nordenhof. Organist Ernst Christensen spiller værker af Bach og Buxtehude og akkompagnerer trompetisten Flemming Nordenhof. Eventuelt overskud går til kirkens juleuddeling. * På Hotel Fjordgården var der i aftes orienteringsmøde om EFG- og lærlingeuddannelse. Mødet, der er det første af tre, var besøgt af ca. 50. * Folketallet var i kommunen pr. 1. november 16.192. Det er en stigning fra sidste år på 181. * 6. Det kan man vel kalde papirnusseri: Alle foreninger skal betale moms, men får pengene fra staten igen. * 7. Nordsøværftet er et vældigt aktiv for byen. Atter i dag afleveres en coaster på 399 brt. Skibets navn blev Thor og det leveres til Saga Rederiet i Næstved. Rederiet har tidligere fået bygget 3 coastere på Nordsøværftet. * 40 fodboldspillere fra RIF skal på tur til London for at se den store kamp mellem Tottenham og Ipswich. Desuden skal de på rundtur under førerskab af en dansk spiller i England. Alle glæder sig. * De unge piger er begyndt deres luciaoptog. De glæder plejehjemmene både i Rindum og Ringkjøbing. * 8. Den altid meget aktive arkitekt Flemming Bay Jørgensen er i gang med et spændende projekt med at lave ejerlejligheder i Vestergade. Interessen for at købe ejerlejligheder i byens kerne er stigende. * Til en afveksling blev retten sat på sygehuset, da en tilskadekommen ved en bilulykke ønskede sagen afgjort hurtigst muligt. * 9. Rutebiler med dårlig økonomi kan nu få amtstilskud til kørslen de næste 2 år. Økonomiudvalget indstiller til amtsrådet, at der de næste tre måneder bevilges 462.000 kr. * Kontorchef Henry Kamp, Ringkjøbing Bank, er udnævnt til underdirektør og bankassistenterne Poul Nymark og Mette Thomsen til fuldmægtig. * Fem-seks unge fra skovskolen var i aftes i Gågaden for at gøre opmærksom på åbenthus arrangementet i Rejkjær plantage søndag. De unge har selv foreslået arrangementet og er til rådighed for besøgende. De ønsker, at folk skal se resultatet af deres indsats siden skovskolens start. * Kommunen har taget bestemmelse om, at en ny daginstitution skal placeres på hjørnet af Byskellet og Holmegårdsvej, på arealet nærmest kirkebyen. * 11. Der var stor tilslutning til julekoncerten, som var meget vellykket. Man var bekymret for at der ikke skulle være tilslutning, da der lige havde været en stor adventskoncert, men det havde altså ikke været nødvendig. * 12. Salg af juletræer og pyntegran er en god forretning for Klausie Plantage. Salget er steget fra 5.000 til 60.000 kr., så det pyntede jo pænt på regnskabet. * 23 unge piger fra Rindum glædede medlemmerne af Guldalderklubben med optog og sang. Ligeledes underholdt et børnekor fra Rindum skole ved julemødet, hvor der var 100 deltagere. * Ejerforholdene i Laumanns Bolighus ændres nu, da 2 medarbejdere indtræder i firmaet, der er et aktieselskab. De to nye medejere er Ejnar Nielsen og Kristen Kjerulff, der har været ansat i firmaet i længere tid. * 13. Nordsøværftet er topscorer blandt de mindre værfter herhjemme, når det gælder ordrebeholdningen. Værftet har i øjeblikket ordre på 6 skibe. Kun værftet i Frederikshavn er sikret samme beskæftigelse. * De unge arbejdsløse er glade for at få arbejde, så unge piger er begyndt at gøre julerent for pensionister. * Schæferhundeklubben i Ringkjøbing-kredsen har trods vejret haft en konkurrence, hvor der blev uddelt præmier. Årets hundefører Frida Rasmussen, Hanning, fik en pokal. Vinderen af den af Kennel Rindum udsatte vandrepokal blev Knud Smidt, Fiskbæk. * Ringkjøbing kan. Det er titlen på en radioudsendelse, der vil blive sendt den 5. januar. Medvirkende er Ringkjøbing Gården, Ringkjøbing Big Band og et voksenkor med medlemmer fra sangkorene i Rindum, Ølstrup og Velling. * 14. Ombygningen på alderdomshjemmet Aldershvile er ændret således at der for en forholdsvis antagelig merpris kan blive 2 værelser mere end skitseret, 31 i alt. * Kunstforeningens andragende om forhøjet tilskud blev ikke efterkommet. I stedet besluttedes det at betale en 10 år gammel kassekredit på 14.000 kr., hvilket blev modtaget med glæde. * Vestjyllands Udviklingsråd fik et tilskud på 75 øre pr. indbygger. Det var godt 12.000 kr. * Det gamle firma i Nørregade, Aage M. Christensen, har foretaget forskellige forandringer både ind- og udvendig. Dette blev markeret ved en reception. * Den næststørste gevinst i det store julelotteri - 5000 kr. * blev udtrukket i går. Den heldige vinder var pensionist Poul Sørensen, Videbæk. * 15. Efter en omfattende politikontrol over 8 timer i aftes og i nat blev der fundet forbavsende få fejl, da 265 biler blev standset. Kun een enkelt spiritusbilist og 2 fik nummerpladerne fjernet. Særdeles pænt resultat, siger politiet. * Amtsrådet har udpeget 2 nye chefer. Det er kontorchef Hans A. Lauritzen, der bliver forvaltningschef med ansvar for juridiske og administrative sager og den hidtidige økonomichef Adolf Knudsen bliver forvaltningschef for områderne økonomi og planlægning. Begge har i en årrække været ansat ved amtskommunen. Samtidig med denne ændring nedlægges 2 kontorchefstillinger. * 16. Hovedgevinsten på 10.000 kr. i det store julelotteri er udtrukket. Det blev fru Vera Bjerg, Stadil, der blev den heldige. * 18. Sodavandsfabnkant Poul Erik Bæk er med sit firma flyttet til nye lokaler i 0. Rindum. Projektet har kostet 4 mill. kr. Ved åbent hus og reception var der mødt ca. 500 venner og forretningsforbindelser. * Spejdernes juletræssalg er gået over forventning. Hidtil har de solgt 600. * Politiassistent Haakon Mogensen er udnævnt til politiassistent af 1. grad ved Ringkøbing Politi. * 22 søger job som socialinspektør ved kommunen. Det er socialinspektør Visti Andersen, der efter mange års tjeneste trækker sig tilbage. * Julesøndagen er en af de helt store dage for byen. Begyndelsen blev gjort på Torvet, hvor Ringkjøbing Big Band spillede en række julesange og nissebørn fra Fritidshjemmet dansede om det store træ. Senere var der optog gennem gaderne, og der blev delt appelsiner ud til børnene. De handlende var meget tilfredse med dagen, hvor forretningerne var fyldt med folk på juleindkøb. * 20. Antallet af gæs i Vest Stadil Fjord er fordoblet i løbet af de sidste 10 år. Den årlige forårstælling viser omkring 16.000 stk. * Hvordan kommunen på længere sigt skal løse sine affaldsproblemer er stadig uafklaret. Det helt store genbrugsprojekt er alvorligt inde i billedet. * Der er fremskridt på bladet »Danske Tidende« i Hee. En længe efterstræbt mus blev fanget, bladet har fået telefon og en elektrisk adressografmaskine er kommet til aflastning for ekspeditionen. * Halmludningsanlægget på Vestjyllands Tørrecentral er nu godkendt af Miljøankenævnet. * Regnskabet for anlægsarbejder viste for Holmegårdsvejs vedkommende en overskridelse på 38.000 kr. Adgangsvejen til den store parkeringsplads bag Hotel Ringkjøbing blev 5.000 kr. dyrere end ventet.* 21. En varm tak til sin barndomsby. Bogtrykker Svend Aage Jacobsen har virket i Ringkjøbing i 25 år. Her føler jeg mig hjemme, og her har jeg fået venner. Men han er opvokset i byen Rodskov på Djursland, og i taknemmeligt minde om dette har han i dag udsendt bogen »Rodskov« til venner og forretningsforbindelser. Bogen er ualmindelig smuk, fornem i tryk og udstyr, og tegninger og billeder fra byen er med til at levendegøre denne. * Fra nytår får byen en ny erhvervschef. Antaget blandt 10 ansøgere er Jørgen Bredvig, Århus. Han skulle være velkvalificeret til arbejdet, idet han er uddannet på handelshøjskolen i Århus. Han har arbejdet i Grønland, hvor han sluttede som chef for administrationen samt i Dallas i Texas. Jobbet fik han gennem Udenrigsministeriet. * Den 28. december bliver overlæge Finn Jensen 60 år. Han har i denne forbindelse gjort en slags status og fortalt lidt om sine fremtidsplaner. Han agter i løbet af 2-3 år at trække sig tilbage, da han gennem 20 år har haft en lang arbejdsdag, fra 8 morgen til 18 og ellers parat om natten, hvis der skulle komme alvorlige tilfælde. Han er overmåde populær for ikke at sige elsket. * 22. Arkitekt Bay-Jørgensen har købt Turistmotellet, beliggende på hjørnet af Herningvej og Bildtsvej. Købesum 800.000 kr. Foreløbig er det meningen at drive motelvirksomheden videre i den kommende sæson, men planen er at omdanne ejendommen til ejerlejligheder. * Pensionatet Mellemgade 15 lukker i dag. KFUM har drevet pensionat der siden begyndelsen af dette århundrede og til 1960, hvor det blev overtaget af Jane og Aage Jensen. * 23. Mere end 6000 tyskere holder jul i sommerhusene på Klitten. * 2 mand, der har vagten på DSB-stationen juleaften, får også en fristund. Så snart tog 1670 har passeret Skjern, er de fri, da der ikke kommer tog før næste morgen. Det er første gang i adskillige år, at der er lukket hos Statsbanerne juleaften. * Sparekassen er med sine 134 år Ringkjøbings ældste pengeinstitut. * 24. Jul. * 27. Et lærerægtepar fra Holland har i 15 år holdt 1 måneds sommerferie og 1 uges efterårsferie her i byen. De er blevet så glade for byen og Hotel Ringkjøbing, at de i år også holder juleferie her. Skønt at også udlændinge får øje på, hvor dejlig byen er. * 28. Rutebilejer Torben Møller har købt en turistbus, der er noget ud over det almindelige. Den har 48 vippestole og toilet og er forsynet med Mercedes-dieselmotor. Absolut velegnet til langture, men prisen er også 1 mill. kr. * 29. Sparekassen har for tiden en meget interessant udstilling af gamle betalingsmidler. Udstillingen er vidtspændende og omfatter bl.a. eksempler på offergaver til frugtbarhedsgudinden, mønter fra Erik Glippings tid, gamle smykker, som også var gængse betalingsmidler. Særlig nævnes en »Manilla«, en stor armring af kobber eller bronze, som også har været brugt i Afrika helt til år 1949. * Hvid jul, ønsket af mange, blev for alvor en realitet, da det satte ind med en voldsom snestorm, til stor gene for alle samfærdselsmidler. Hos Falck var der således 50 udkald, og til formiddag har Falck fået hjælp fra kasernen i Holstebro, der har stillet en pansret mandskabsvogn til rådighed. * 30. Byens nye børnehave tages i brug 2. nytårsdag. Denne er beliggende ved Alkjærskolen, og har den nye Ungdomsgård som nærmeste nabo. Nærmere betegnet på Søibergsvej. * Kommunen bortviser kritik over, at der på store strækninger ikke er gruset, med at der bliver gruset overalt, men vinden fejer det hele væk.

Bryllup: 1. Lisbeth Lillelund, datter af H. L., No, og John Lauridsen, Ringkjøbing. * 2. Vita Møller Kirkegaard, Ringkjøbing, og Bent Jensen, Ringkjøbing.

Sølvbryllup: 5. Herluf Christiansen og hustru Ritta, Rindum. * 13. Richard Pedersen og hustru Anne, Enighedsvej 15.

Guldbryllup: 12. Jens Peder Nielsen og hustru Maren, Enghavevej 12. * 19. Kristian Larsen og hustru Dagmar, Holstebrovej.

Fødselsdage: 2. Arne Boel Søndergaard, Alkjærparken 34, 70 år. * 4. Johanne Quvang, Tangsvej 8, 75 år. * 6. Sonja Fomsgaard, Kaj Munksvej 5, 50 år. * 7. Johanne E. Lauridsen, Kongevejen 29, 60 år. * 10. Anne Jensen, Kronager 3, 65 år. * 15. Fhv. apotekerkarl Chr. Jensen, Grønnegade 17, 75 år. * 16. Niels Thøgersen, Grønnegade 22, 50 år. * 25. Gytta Andersen, Kronager 2, 50 år. * 26. Marie Jensen, Holmene 10, 75 år. * 28. Louise Madsen, Vester Strandgade, 80 år. * Landpostbud Hans Jensen, Vejskillingen 10, 60 år.

Døde: 5. Jens M. Hvidbjerg. * 6. Nikoline P. Båden. * 10. Elna Mathilde Pedersen. * 25. Inge Lise Hauge. * Ejnar Maabjerg. * 30. Kirstine Højmark.

 

1979

JANUAR

2. Den 8. januar er det 35 år siden Vedersøpræsten Kaj Munk blev myrdet af tyskerne. Journalist Ernst Mentze var med til begravelsen, men hans referat kom aldrig frem, det forbød den tyske censur. * Vinteren er for alvor over landet. Direktør Gert Hensgen fortæller, at han på en hjemtur fra Hamburg sad fast i Rendsburg i 18 timer uden at kunne få noget at vide om, hvornår man kunne komme videre. Da man endelig nåede Kolding, blev det fejret med en grøn Tuborg. Ligeledes fortæller forretningsfører Gunnar Hindø, at han kom hjem fra Ollerup Gymnastikhøjskole bagest i en konvoj med 10 busser fulde af unge sportsudøvere. Konvojen var ledet af 4 sneplove og 2 bulldozere. * Dog er intet så galt, at det ikke er godt for noget. Politiet meddeler at kulden og sneen har givet en meget rolig nytårsaften. * 3. 3 raske drenge har fundet en sæl på isen og var så fornuftige straks at ringe til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Der blev omgående sendt 2 mand herfra for at overtage fangsten. * Børnene har travlt med håndskrabere for at få lavet en skøjtebane på fjorden, sneen er jo drilagtig for skøjteløberne, men nu har kommunen lovet, at en traktor skal komme til hjælp, så snart isen kan bære. * 4. Byen får nyt revisionskontor. Det er Jesper Clausen og Oskar Glaser, Hvide Sande, der flytter ind på Holmegårdsvej 2, hvor Vestjyllands Udviklingsråd tidligere havde til huse. * Skøjtebanen, der er anlagt af kommunen ud for Hoffgaardsvej/Kaj Munks Vej får nu lys på. Der er opsat 3 stk. 1000 wattlamper. * U-Iandsgruppen Svalerne gør et stort arbejde for deres specielle projekter i Indien og Bangla Desh. For tiden har de en udstilling i Rådhushallen under titlen »Kvinde i Bangla Desh«. Udstillingen er åben i 2 uger. * DSB er nu ved at have gravet sig frem af sneen. Der er melding om, at de sædvanlige pakkepostvogne igen kører normalt. * 5. En kendt Ringkjøbingborger fejrer 60 års fødselsdag. Det er frisørmester Georg Hougaard. Han er en mand »med mange jern i ilden«, og hans fritidsinteresser har bredt sig over arbejdet med spejderne, fodbold og det altoverskyggende sang og musik. Han har i mange år ledet Borgens sangkor, ledet Holmsborglejrens kor, været organistvikar i kirken og spillet fast til gudstjenesterne på sygehuset. * Ringkjøbing-Ørnhøj banen blev anlagt i 1909. Der blev diskuteret meget om, hvor banen skulle ligge, indtil J, C. Christensen tog sig af sagen. Han var Ringkjøbingkredsens folketingsmand, og han gik stærkt ind for at egnen skulle have en jernbane. Der gik flere år med diskussioner på Rigsdagen, hvor projektet blev kaldt »J. C.s bane«, men endelig blev man enige om, at endestationen skulle være Ørnhøj, og det er sikkert en af grundene til, at byen ligger her i dag. Banen eksisterer ikke mere. * Litteraturmøderækken i Ringkjøbingegnens Husholdningsforening har stadig vældig tilslutning. Til det første møde på Hotel Fjordgården var der mødt 130 trods sne og vinterferie. Møderækken strækker sig over 9 torsdage og 150 har tilmeldt sig. * Ringkjøbingegnen har fået ny kvægavlskonsulent. Det er den 36-årige Jens Kirk, søn af Jens Kirk, Heboltoft. Han har tidligere været assistent ved landbocentret i Varde og været lærer på Graasten Landbrugsskole. * Torsdag den 11. januar åbner CF-gården på Vesterkær dørene for publikum. Man håber, der vil blive stillet spørgsmål, så man kan komme den forkerte, men uopslidelige påstand til livs, at CF er et militært korps. CF bærer ikke våben og har intet til fælles med det militære forsvar. Vi bygger op, hvor militæret bryder ned, kommenterer en af CF'erne kendsgerningerne. * Den officielle åbning af den ny Ungdomsgård foretages den 13. Det sker med en reception for håndværkerne, kommunalpolitikere, byens pengeinstitutter, leverandører og repræsentantskab. Ungdomsgården har fritidsklub for de 6-12 årige med plads til 80, en |umorklub for 12-14-årige med 50 pladser, og 150 pladser for de 14-18-årige. Lederen af Ungdomsgården er som tidligere nævnt Erik Pallesen. * 6. Ca. 50 lokale pelsdyravlere har udstilling på Hotel Ringkjøbing, hvor de viser, hvad der kan præsteres inden for mink, blåræv og sølvræv. * Nyt firma i byen. Niels Erik Jensen, vinduespudser, har startet Ringkjøbing Rudeservice. Han hjælper nu folk med isætning af ruder, hvilket han ofte er blevet opfordret til. * Trikotagegården har forrygende travlt i øjeblikket og er et lyspunkt i en tid med stor arbejdsløshed. Arbejdsstyrken er fordoblet på 4 måneder og er nu oppe på 74 ansatte. * 7. Fru Johanne Pedersen, Torvet 20, bliver 90 år. Hun er en rigtig ringkjøbingenser, da hun, udover en kort periode i ungdommen, har boet her hele sit liv. Hun er enke efter købmand Marius Pedersen, der i 15 år var byens borgmester. * 8. I 1978 blev der færdiggjort 204 boliger, men færre parcelhuse. Året før blev 174 nye boliger færdige, så det må hjælpe lidt på boligsituationen. * LOF og AOF indbyder i samarbejde til en debataften på Alkjærskolen. Man håber at kunne danne studiekredse om emnet »Lære for Livet«. * Judofolk starter et kursus med undervisning i selvforsvar, hvilket vel kan være påkrævet, da ældre folk ikke mere tør gå ud om aftenen. * Byen får pr. 15. januar en ny malerforretning. Det er maler Leo Frank Orloff, Færøgade 11, der nedsætter sig som selvstændig mester. * 9. Trods meget våde august og september måneder har 1978 været et tørt år, erklærer driftsleder Børge Hindø, de kommunale vandværker. Dette er kendsgerninger set med en »vandmands« øjne. * Formanden for Arbejdernes Fællesorganisation, Anton Pedersen, er flyttet til Silkeborg for at beklæde en stilling som beskæftigelseskonsulent. * Boligforeningens anden etape af byggeriet Alkjærparken 2 forlader de flade tage til fordel for 30 graders taghældning. Det vil virke for ensformigt, hvis der skal være flade tage på alle 133 huse. * 10. Dagplejemor Irene Sørensen, Damtoften 30, har åbnet en byttecentral for børnetøj i lokalerne på Herningvej 21.a Teknisk Udvalg har fået DSBs sommerkøreplan til eftersyn. En enkelt afgang ved 9-tiden udgår. * Et dressurkursus for jagthunde startes den 16. januar. Det er Landsjagtforeningen og Strandjagtforeningen, der står bag arrangementet. * 24 deltog i et efteruddannelseskursus hos slagtermester Per Kjærgaard arrangeret af Danske Slagtermestres Landsforening. Slagtermestrene bruger deres fritid til at dygtiggøre sig og ruste sig til erhvervskonkurrencen med f.eks. supermarkederne. * 11. På et møde, hvor fem amter deltog, besluttede bl.a. Ringkjøbing, at der ikke måtte opføres lavprisvarehuse i amtet. * Sneen udeblev ikke, men byen undgik den snestorm, der var under fuld udvikling sent onsdag eftermiddag. * Restaurationerne i kommunen skal fortsat lukke kl. 02, undtagen ved særlige lejligheder som byfester, hvor der kan holdes åbent til kl. 05. * Når interesserede lørdag får lejlighed til at se den ny Ungdomsgård på Søibergsvej, kan de samtidig se ind til naboen, den ny kommunale børnehave »Alkjærhaven«. * Byrådet har godkendt en lokalplan for et areal øst for Damstræde, hvor der på amtskommunens grund må opføres kontorbygninger. * Ingeniør Ole Søndergaard Larsen er som repræsentant for de lokale arbejdsgivere udpeget til byrådets beskæftigelsesudvalg. * 12. CF'erne havde stor tilstrømning til deres åbenthus arrangement, og man blev enige om, at instruktører og frivillige i de enkelte tjenestegrene skulle bytte gårde og undervise hinanden. Det er iøvrigt en meget gammel idé. * Den nye socialinspektør i kommunen bliver den 33-årige Ole Pedersen, der har beklædt en tilsvarende stilling i Varde kommune. * Det gamle svendehjem i Vester Strandgade 14 vil om kort tid blive jævnet med jorden og erstattet af noget nyt. Dette bliver dog holdt i gadens gamle stil. * For første gang er der i 9 år atter isbaneløb på fjorden. Det er Ringkjøbing og Omegns Motorklub, der har fået politiets tilladelse til at køre på fjorden i weekenden. * 13. Lagerchef Johannes Sandholm er tildelt Danmarks Automobil Forhandlerforenings diplom og guldnål. Han har været ansat hos A. V. Vejgaard siden 1942 og fratræder nu for at blive førtidspensioneret. * 15. Bedre økonomi i kvægholde: er baggrund for optimisme i landbruget og usvækket interesse for byggeri af stalde i amtet. * Storalarm da 000 meddelte, at det brændte på Fjordvang. Det gik dog ikke så galt, som man troede, det ville, og efter 3 timers arbejde var Falck så langt, at de kunne vende hjemad. De 45 elever, der var i den brændende fløj, optrådte både resolut og med omtanke, så ingen kom til skade. * Ungdomsgården er nu for alvor åbnet officielt. 50 indbudte gæster deltog. * Det første isbaneløb på fjorden blev en enorm succes for ROMK. Ikke færre end 530 biler prøvede isen mellem Heboltoft og Velling. * Amtsrådet har fået en glædelig meddelelse fra Sundhedsstyrelsen. Der er givet dispensation vedrørende uddannelse af narkosesygeplejersker. * 16. Der har været rejsegilde på millionprojektet: udvidelse af Rindum skole. Trods det hårde vintervejr forventer arkitekterne, at tidsfristerne kan overholdes. * Ringkjøbing Handelsforening er nu parat til at lade det første arrangement løbe af stabelen. Der er tale om et rigtigt 10-kroners marked. Ideen er, at de handlende finder ting frem, der kan købes for en tier. * 17. Det barske vintervejr i hele perioden fra dagene før juleaften vil koste skatteyderne millionbeløb. Ringkjøbing Amts Vejvæsen regner med en udgift på 250.000 kr. i døgnet. Både saltspredere og snerydningsmaskiner er i aktivitet både dag og nat. * Ca. en snes kvinder var interesseret i at høre om byrådsarbejde. Husmoderforeningen havde fået Rita Telling til at tale om dette. Byrådssalen blev forevist og bagefter var der diskussionsmøde.: Værfterne i Ringkjøbing og Hvide Sande har overhalet de store i svejsesikkerhed. Nordsøværftet og Johs. Kristensens Skibsbyggen i Hvide Sande har bragt sig i spidsen blandt værfterne herhjemme, når det gælder stærkt forøget sikkerhed for svejserne. Værfterne har investeret sekscifrede beløb i udsugnings- og sikkerhedsudstyr. * Den nye erhvervschef Jørgen Bredvig har sendt brev til ca. 40 lokale virksomheder og organisationer, hvor han beder om et møde. Dette skulle bevirke, at Bredvig får et mere indgående kendskab til erhvervslivet på egnen. * 18. Vedersø Kirke er blandt de udvalgte, der skal transmittere radiogudstjeneste. Formentlig 4-5 gange i løbet af året. * For at komme de mange fordomme, der hersker omkring psykiatriske patienter og hospitaler, til livs, vil en gruppe patienter samt en fra personalet på Viborg sygehus foretage nogle rejser i Vestjylland. De vil her i byen arrangere en plancheudstilling og stille sig til rådighed for interesserede spørgere. * Ny læge i byen. Sundhedsstyrelsen har meddelt læge Keld Boje Jensen, Reberbanen 28, tilladelse til selvstændigt virke som læge og til at betegne sig som alment praktiserende læge. * 19. Svanerne på fjorden går til i den strenge vinter. Jægeren Søren Christiansen, Stauning, har fundet 3 svaner, ved en våge. De var døde, tynget til isen af kilotunge isklumper, som havde sat sig fast ved ringmærket om halsen. Der er slået alarm til Zoologisk Museum, København, der har ansvar for mærkningen. * Isen er ikke nogen hindring for Nordsøværftets søsætning, men man advares stærkt mod at færdes eller løbe på skøjter i sejlrenden. * 20. Postmester H. J. Olesen fylder 50 år. Han har været chef på postkontoret siden 1972. Han mener, at jobbet er en blandet landhandel, da hans distrikt foruden byen omfatter Hvide Sande, Tim, Lem, Spjald og Ørnhøj, et areal så stort som Bornholm. Af de ung, der interesserer ham er kirkeligt arbejde og menighedsrådene. Dette arbejde giver en berøringsflade udadtil til folk i sognet. * Samtlige advokater yder offentlig retshjælp. Private personer kan få råd og vejledning i en enkelt konsultation til en pris, der ligger langt under advokattakst. * Ringkjøbingenseren Conrad Wiese fik en dejlig bryllupsgave, idet han fik bevilling til at drive apoteket i Ringe. * Vestjyllands Højskole i Velling har startet et forsøg med en genbrugslinie. At det er en god idé, mener også amtsrådet og kommunen, der hver har bidraget med 25.000 kr. til indkøb af værktøj og maskiner til genbrugsværkstederne. * 22. ROMK kan notere en ny succes idet der var 535 vogne på isen i løbet af weekenden. * Skovskolen som kommunen har startet er blevet til glæde for de unge, der har været der. Af det første hold på 20, har 4 fået læreplads, 4 er i gang med uddannelse på handelsskolen eller højskole og 11 har fået andet arbejde. * 23. Lionsklubbernes julelotteri i Lemvig, Ringkjøbing ug Videbæk kan notere den hidtil største succes. Nettooverskuddet på 133.045,00 kr. er nu fordelt og vil blive anvendt til humanitære og velgørende formål.': Metalarbejdernes lokalformand, C. C. Schou, oplyser, at Ringkjøbing er et af de steder i landet, hvor vi har gode lønninger inden for dette fagområde. * Det er rart, når det går ens børn godt. Autoforhandler Viggo Ve|gaard har haft den store glæde at meddele sin søn Anders Chr. Vejgaard, at han var indstillet til hæderspris fra Folkevognsfabrikkerne, VW-Audi i Tyskland. Prisen er en brillantnål og diplom som er overrakt ham i Wolfsburg. Til stede var repræsentanter fra 33 lande, og eksportchefen fremhævede i en tale at 1978 havde været det mest succesrige år for den 100-ånge tyske bilindustri. Prisen blev givet for god salgsindsats. * 24. På månedsdagen for vinterens komme har et nyt snefald dækket Vestjylland. Snerydningsmaskinerne måtte igen ud, men de store problemer har sneen dog ikke givet. * Ungdomsgården på Søibergsvej er blevet en stor succes. Efter at have været åbent i 10 dage er der allerede ventelister for de 6-12-årige og de 12-14-årige. Den tredie aktivitet, der skal starte 5. februar har så godt som alle pladser, 150, optaget. * Plan om tombolahus på Torvet. De lokale foreninger, der jævnligt tager opstilling med en tombolabod på Torvet, vil blive taget med på råd med hensyn til indretning af et nyt hus til formålet. * 25. Melodier Vi Mindes og Lions Club havde arrangeret en festaften for pensionister. 260 deltog trods det dårlige vejr. Rindum Børnekor sang under ledelse af Mogens Grimstrup, som også selv sang danske sange. Flere deltog i underholdningen, og efter kaffebord var der dans og fællessang. * 26. Får vinteren da aldrig ende? Et kraftigt snevejr, der satte ind over egnen gjorde det nok engang i denne vinter vanskeligt for mange at komme i skole og på arbejde. Såvel på jernbanerne som på landevejene var der problemer med sneen. * CF er gået i aktion for på fjorden at skabe en fin skøjtebane. 120.000 liter vand bliver pumpet ud over den tidligere bane for at gøre den jævn. * Efter endt regnskab vil Ringkjøbing Bank udbetale 12 % til aktionærerne. Nettoresultatet for 1978 er steget med 4,3 mill. kr. * Landbobankens overskud er på 14,2 mill. kr., og den udbetaler ligeledes 12 % i udbytte til aktionærerne. * 27. Flere borgere ønsker, at Priorgården bliver revet ned, så kirken igen kan blive fritliggende. En kreds er gået i forhandling med ejeren, men han er ikke interesseret i at sælge. * Vinteren slipper ikke så let sit tag. I dag måtte militæret i Holstebro komme til undsætning ved sygetransport. * 2 hjertespecialister kommer til byen på samme dag. Den ene overlæge Ernst Boye, Kommunehospitalet, Århus, holder foredrag om hjertekrampe og dens behandling. Den anden hjertespecialist er I. Rygg, Rigshospitalet, København. Han er en af de læger, der indopererer kunstige hjerteklapper. En del af disse bliver fremstillet på Hensgens Etiketvæveri her i byen. * 28. CF har fået ny formand. Det er lærer Aksel Hastrup, der afløser Niels Chr. Graversen, der efter 7 år som formand ønsker at blive »menig«. * 29. Efter 3-4 års pause kommer der igen en vejviser, som bliver uddelt gratis til 6000 husstande. Den indeholder et utal af oplysninger og er ajourført efter kommunesammenlægningen. Det er A. Rasmussens Bogtrykkeri v/ Svend Aage Jacobsen, som står for fremstillingen og udgivelsen. Håndbogen betegnes som fiks, overskuelig og forsynet med et nydeligt, farvetrykt omslag. * 30. Selv om det ikke berører Ringkjøbing, må denne »fjer i hatten« vel kunne medtages i årbogen. Danmark er et af de førende lande ^ inden for opdræt af politihunde. Ingen andre lande har så effektiv og dygtig dressur af hunde, der kan bruges til eftersøgninger, ved anholdelser, som narkohunde og bombehunde. En dansk politiassistent John Fischer har været i Californien som »gæsteinstruktør« og 2 amerikanere kommer til Danmark for at følge optræningen af politihunde. * Typografernes fagforening i byen har skiftet formand. Det er typograf Alex Salmon, der afløser typograf Georg Larsen, som i en årrække har beklædt posten. * En elev på Handelsskolen, som var i praktik hos Århus politi, fik den glimrende idé, at eleverne skulle høre om narkotika. Denne bliver gennemført ved at lederen af Århus politis narkotikaafdeling, Bjarne Laursen, den 8. februar vil fortælle om sit arbejde og narkotikaproblemer. * 31, 8 nye reservelægestillinger på sygehusene i amtet synes at blive konsekvensen af forliget mellem Amtsrådsforeningen og Foreningen af Yngre Læger. * Forsorgsinstitution til 20 i Rindum. Efter længere tids venten er dette nu blevet en realitet, idet der på Blomstervænget tages 5 nye huse i brug. Der er plads til 20, og det er meningen, at klienterne skal bo fire og fire. Ligeledes er der en plads, hvor handicappede kan opholde sig en tid, hvis der er behov for at aflaste forældrene. * ROFIs bordtennisklub har afviklet sit første klubmesterskab. Klubbens formand blev mester i såvel single som double. I det sidste vandt han titlen sammen med Bent Christensen. * Hotel Morten P. skifter ejer den 15. februar. Det er den 30-årige restauratør Hans Christian Ottesen, Fredericia, der har købt hotellet. Han og hans frue Lis er begge uddannet i branchen og vil selv forestå hotellets drift. Borgerne er glade for at beholde det populære sted, hvor man kan mødes bl.a. i den solfyldte gård en stille time.

Bryllup: 13. Birthe Jensen, datter af pensionatsejer Aage Jensen, og snedker Harley Larsen, begge Ringkjøbing. * Pia Poulsen, datter af organist Erik Poulsen, Lemvig, og journalist Leif Nielsen, Ringkjøbing.

Guldbryllup: 22. Jørgen Nielsen og hustru Kristiane, Kirkevej 18, Rindum.

Fødselsdage: 12. Elna Jacobsen, Mågevej 25, 60 år. * 17. Metha Øllgaard Christensen, Nørregade 12, 60 år. * 21. Kontorpakmester Kristian Hansen, Holstvej 5, 50 år. * 28. Maren Nielsen, Enghavevej 22, 70 år.

Døde: 2. Jens Nielsen. * Kirsten Frandsen. * 3. Jens Kristian Hansen. * 9. Vilhelm Nielsen. * 12. Emma Hvidberg. * 14. Søren Thejlade M. Nielsen. * 17. Peder Hansen Pedersen. * 19. Henry Mortensen. * 21. Marianne Storgaard. * 23. Kristiane Jørgensen. * 26. Inge Marie Nielsen. * 30. Harald Jensen.

 

FEBRUAR

1. Ringkjøbing og Omegns Havekreds har nået det mål, man satte sig for et år siden med hensyn til medlemmer. Kredsen tæller nu mere end 200 medlemmer. * De konservative i kommunen har skiftet formand. Det er advokat Jørgen Krogh, som afløser bankfuldmægtig Mads Andersen, Lem. * Midtbank har købt ejendommen i Torvegade, hvor den hidtil har haft lokaler, af Peder Trillingsgaard. Købesum: 3 mill. kr. * 2. Verdenskunst på auktion i byen. Et Picassomaleri, takseret til 40.000 kr. og et farvelitografi af Asger Jorn kommer under hammeren. * Isdækket på fjorden, der stadig er 30-40 cm tykt giver Nordsøværftet problemer med at få afleveret en 499 tons stor coaster, som et Næstvedrederi har fået bygget. * 3. Museets besøg steg i 1978 med 865 flere end i 1977 til 10.136. Denne glædelige begivenhed mener man særlig skyldes udstillingen »Fra oldemors gemmer«. * Landsjagtforeningen af 1923, Ringkjøbing afdeling, havde i 1973 opgivet at holde 50 års jubilæum på grund af manglende tilslutning. I år holdes festen, da enhver risiko for opløsning nu er langt borte. * Irene Sørensen åbner en ny slags forretning på Herningvej. Princippet er, at man kan bytte børnetøj eller få det solgt. Ideen er åbenbart god, da mange den første dag mødte op med børnetøjet, der var blevet for småt. * 5. Ringkjøbingskytte var kun 1 point fra maximum. Lis Abrahamsen fra Firmaidrættens Senior Skytteklub vandt i weekenden ved at skyttestævne på Fyn, 399 af 400 mulige. * Arrestforvarer Nygaard Kristensen overvejer at forlade sin stilling i protest, hvis en ung fængselsbetjent, Ove Hansen, ikke må vende tilbage til sit tidligere arbejde. * 6. Over en 2-årig periode skal arbejdsgruppen bag det kristne gymnasium, der ventes bygget i Rindum, indsamle 3 mill. kr. Heraf skal de 1,2 mill. skaffes til veje i år. * Formanden for Handelsskolen, Per Pape, oplyser, at der på en normaldag undervises 750 elever. * 95 amerikanske musikstuderende kommer den 12. juli på et 3-dages besøg. Ringkjøbing Gården er værter. * 1978 har for Handelsforeningen været et tilfredsstillende år, trods den dårlige sommer. Fortsat er der delte meninger om fredagslukningen kl. 19. De fleste ønsker dog ikke at vende tilbage til den gamle ordning med lukketid kl. 20. * En kendt og værdsat medarbejder ved Ringkjøbing Amts Dagblad fylder 60 år. Det er distributionschef Erik Hammelsvang Sørensen, der med aldrig svigtende venlighed og humør fordeler bladet til bilerne, der kører til de andre byer og til drengene, der klarer uddelingen i byen. * 7. Smedemester Henning Bredahl slutter nu med sin VVS forretning for at gå over til industri. Han laver som den eneste producent her i landet kompensatorer. Det er rør, der kan bøjes som en harmonika og bruges til fjernvarmerør, gas og olieledninger samt til diesel- og røgkanaler på kraftværker. Han har på Birkmosevej bygget en fabrikshal på 350 kvm, og han leverer til 15 store danske firmaer, bl.a. B&W. Der findes i Europa kun 15-20 fabrikker af samme slags og disse betjener ca. 250 millioner mennesker. * 8. Amtsrådet ser med medvilje på et ønske om et gymnasium udover det planlagte kristne gymnasium, som amtet ikke har forbindelse med. * 9. Amtsrådet vil investere mellem 10 og 12 mill. kr. i nye administrationsbygninger i byen. Flere gi. bygninger vil blive revet ned, bl.a. den gamle Falckstation, og der skal bygges 3100 kvm etageareal i området ved Østergade og Damstrædet. * Amtstilskud til skovskolen og private plantager. Det er besluttet at yde et tilskud halvt så stort som kommunerne, og når bidrag fra staten er trukket fra, bliver overgrænsen 300.000 kr. pr. år pr. kommune. Skovskolen er oprettet for arbejdsløse unge. * Det er den mest vanvittige afgørelse, jeg nogensinde har set. Der er harme i direktør Jacobsens stemme. Han taler om regeringens nej til at optage driftslån i udlandet. Et nej, som vil bringe hans virksomhed, Nordsøværftet, i den situation, at der ikke er flere nybygninger at tage fat på ved begyndelsen af 1980. * 12. Den 13-årige Klaus Sonne fra Ringkjøbing IF deltog for første gang i jydsk mesterskab i atletik. Han vandt sølvmedalje i højdespring med 1,55 meter. Stævnet afvikledes i Marselisborg Hallen ved Århus. * Byrådet godkender lokalplanen for området ved Danmarksgade, idet der ikke er kommet indsigelser mod planen. * I 1978 kom 40 unge i lære i Ringkjøbingområdet - en glædelig stigning. * 13. Kirkekoncerter omfatter normalt kun sang og musik, men denne gang bliver kirkekoncerten usædvanlig, idet skuespilleren Merete Arnstrøm læser tekster med litterært indhold. Kærligheden og mangel på samme, hvilket er, hvad det hele drejer sig om. * Varmemester Kr. Madsen oplyser, at der trods den strenge vinter kun er få huller i fjernvarmenettet, og selv om merforbruget er ca. 10 %, er der udsigt til, at varmeprisen holder. * 14. Togtrafikken i Vestjylland har været lammet, fordi 2 tog sidder fast i store snedriver mellem Tarm og Ølgod. Flere tog har måttet aflyses, indtil en kraftig sneplov kan komme frem. * Politiet får i denne tid mange ekstra udrykninger, da vinteren bevirker, at automatiske tyverialarmer går i gang. * Både Vejvæsenet og Falck arbejder i døgndrift i kamp mod den skarpe blæst og den stærke fygning. * Vestjydsk Turistkreds er af amtet bevilget et tilskud på 45 øre pr. indbygger. Tilskuddet forøges herved med ca. 15.000 kr. årligt. * Skattekontoret står til rådighed med at besvare spørgsmål vedrørende selvangivelsen. Så mange benytter sig af det, at folk står i kø, fortæller Børge Andersen. * 15. Falck måtte rekvirere bæltekøretøj fra dragonregimentet i Holstebro for at livsvigtig hjælp kunne nå frem i tide. Et bæltekøretøj er en pansret mandskabsvogn. * Da der til morgen kun mødte 2 elever på Handelsskolen, besluttede man at lukke til føret blev bedre. * Noget helt nyt skal prøves på børneområdet i kommunen. Byrådet har vedtaget, at den kommende børneinstitution på bjørnet af Byskellet og Holmegaardsvej bliver en aldersintegreret institution med plads til 40 i alderen 2-6 år og 40 i alderen 7-14 år. * Byrådet har måttet forhøje bevillingen til Bredahls hus på Torvet med 215.000 kr., da der, som arbejdet skrider, fremviser sig flere kedelige overraskelser. Mod forventning kunne tagspærrene ikke anvendes igen. Oplysningen er givet af ejendomsudvalget. * Ligeledes er der bevilget 260.000 kr. til yderligere anlægsarbejder ved den nye marina. Beløbet skal bruges til en udrustningskaj og en anlægsbro. * 16. Vinteren raser stadig. En DSB-sneplov, der skulle komme til hjælp, løb af sporet og vestbanen har været spærret i flere døgn. * TV-udsendelsen Landet Rundt besøgte i går Sygehuset og fik interview med overlæge Finn Jensen og røntgenoverlæge Henning Højfeldt. Anledningen var en artikel af overlæge P. J. Martiny, der mente, at man i løbet af få år måtte nedlægge de »små« sygehuse i Tarm, Ringkjøbing og Lemvig. Dette imødegik Finn Jensen og henviste til de store udvidelser, der er foretaget her på sygehuset i de sidste år. * 19. Amtsborgmester Aage Ebbensgaard modtager både ros og kritik. Fjordfiskernes formand Henning Brasen retter et kraftigt angreb på ham, da han mener, at han egenhændigt styrer bekæmpelsen af okkerforureningen i fjorden, men for fiskerne desværre i en negativ retning. Alle fiskerne er dog ikke af samme mening. * Ringkjøbingspecialiteten »helt« har været under heftig debat på Vestjydsk Centralforenings generalforsamling. Helteudklækkeren Svend Nielsen forlangte, at mindstemålet sættes op til 36 cm, og hunhelten fredes i november, december og januar, ellers ville han ikke have med udklækningen at gøre længere. Målet kunne man blive enige om, men det kneb med bestemmelsen om fredning. * Et lunt hus på alle måder. Sådan karakteriserede børnehaveleder Elisabeth Hauge den nye kommunale børnehave Alkjærparken på Søibergsvej. Den smukke børnehave med plads til 20 heldags og 40 halvdagsbørn er meget hensigtsmæssig, både ind- og udvendig. * Røde Kors, Ringkjøbing afdeling, har sendt 20.000 kr. til katastrofefonden i København. Det store beløb stammer alene fra medlemskontingent sidste år. * Lokale spillere tog 10 amtsmesterskaber hjem ved Ringkjøbing Amts Gymnastik- og Ungdomsforenings arrangement for badminton. Med 250 spillere fra 23 klubber blev 4 singlemesterskaber og 6 doublemesterskaber hentet hjem. * 20. Fra 1. april sløjfes middagslukningen på postkontoret. De nye lukketider vil blive bekendtgjort ved meddelelse til husstandene. * Ringkjøbingegnens Hovedkreds har forårsopvisning den 10. og 11. marts i Vesterhavshallen. Der bliver rekorddeltagelse med 2302 tilmeldte på 86 hold. * Lidt overraskende har kun 3 lagt billet ind på stillingen som kioskforpagter i den restaurerede bygning på Torvet. Bygningen ventes klar til foråret. * En kendt borger, Gustav Bech-Hansen, fylder 70 år. I 1951 flyttede han fra Lem og startede her i byen en maskinhandel, omfattende virksomhed med salgs af landbrugsmaskiner. Firmaet, der i 1975 fejrede 25 års jubilæum, er vokset støt og beskæftiger i dag 30 medarbejdere. * 21. Ringkjøbingegnens Folkedansere har invitation til opvisning ved et gammelt slot i Sydfrankrig. Man ser hen til det som årets store oplevelse. * 22. Den kommende rektor for Det kristne Gymnasium, sognepræst Jørgen Skydstofte, fastslår, at gymnasiet aldrig har været tænkt som offentlig gymnasium. Der er tale om en fri privat skole, som enhver kan søge ind på, og som amtet ikke kan henvise elever til. * De samvirkende Idrætsforeninger i kommunen er en realitet fra 7. marts. Indbydelse til stiftende generalforsamling er udsendt. * Ca. 150 deltog i et forældremøde på Alkjærskolen. Årsagen til den store deltagelse var ønske om nybyggeri til tre 1. klasser, børnehaveklasser og skolepasningsordning. * 23. Ringkjøbing Bank har for 1978 opgjort sit overskud til 9.133.280 kr. eller 306.000 kr. mere end året før. Til aktionærerne udbetales 12 % i udbytte eller i alt 2.160.000 kr. * 24. Salgstallene for brændeovne er rekordhøj i byen. Man håber med denne at kunne spare væsentligt på varmekontoen for olie eller fjernvarme. * 26. Det nye værtspar på Morten P., Hans Chr. Ottesen og fru Lis, overtager i dag forretningen og markerer dette ved en uformel reception. Køkkenet bliver min kones domæne og restaurationen mit«, sider den nye vært. * Det rekreative område Sorte Bakker i Heboltoft er nu efter langvarige diskussioner købt af kommunen. Ulfborg Statsskovdistrikt har hidtil administreret dette. * Eksperten Helge Petersen kommer til byen og vil på Hotel Fjordgården lede et kursus for drivhusejere. * 27. Tidligere glarmester K. Bang Jensen blev på sin 75 års fødselsdag udnævnt til æresmedlem af Ringkjøbing Haandværkerforening. Dette som anerkendelse for 50 års medlemsskab, hvor han i noget af tiden har været kasserer. * De 3 isbaneløb har skaffet Ringkjøbing og Omegns Motorklub 10.000 kr. i kassen. * 28. En meget ung fløjtenist, Lise Rindung, og en pianist, Willy Stolarczyk, fra Japan har i Rådhushallen haft koncert for folk i alle aldre. Koncerten var arrangeret af Ringkjøbing kommunale Musikskole og blev overværet af rigtig mange unge. * Aage Birkmose, der i mange år har været opsynsmand på Ringkjøbing stadion, forlader sin post og ved afskeden for ham fik han gaver og megen ros og tak fra kommunen og foreningerne, for hvem han mønsterværdigt har passet banerne.

Bryllup: 3. Susanne Mikkelsen, datter af Tage Mikkelsen, Ringkjøbing, og Kalle Fauerbye, Ringkjøbing. * 10. Klinikassistent Ruth Dueholm, datter af Chr. P., Tim, og vaskemester Karl Olav Birk, begge Ringkjøbing. * 17. Hanne Lund Andersen, datter af Børge Andersen, Enighedsvej, og Steen Petersen.

Sølvbryllup: 7. Harry Heijkoop og hustru Elva, Pilevej 6.

Diamantbryllup: 11. Bogtrykker Louis Rasmussen og hustru Helle, Rønneallé 10.

Fødselsdag: 6. Distributionschef Erik Hammelsvang Sørensen, Holstebrovej 6, 60 år. * 9. Senius Nielsen, Damtpften, 85 år. * Fhv. slagteriarbejder Einar B. Madsen, Fjordvang 5, 70 år. * 15. Mette Grimstrup, V. Strandsbjerg 3, 75 år. * 18. Leif Kjærgaard Nielsen, Møllevej 22, 50 år. * 20. Maskinhandler Gustav Bech-Hansen, Skolevænget, 70 år. * 26. Siva Haakonsen, Vestergade 23, 80 år. * 27. Fhv. glarmester K. Bang-Jensen, Rønneallé 10, 75 år.

Døde: 12. Else Kirstine Jensen. * Jens No. * 13. Jens Bonde. * 19. Viggo Lindholdt. * 21. Chris Peterson. * 25. Arnold Kyndesen.

 

MARTS

1. Som et led i arrangementerne for det internationale børneår har Red Barnets lokalkomité en udstilling af børneportrætter i Rådhushallen. Arrangementet er blevet til i forbindelse med Kunstforeningen. * Det nye amtsgymnasium starter i år, formentlig til august. Planen, som har stort flertal i amtsrådet, ventes godkendt på mødet den 13. marts. Byggeprisen bliver 22 mill. kr. Borgmester N. Skytte udtaler glæde og tilfredshed med kulturudvalgets indstilling til amtsrådet. * Et lejemål med Turistmotellet skal som kostskole give plads til 40 elever i Det kristne Gymnasium. * Ansat overtager taxiforretning. Den tidligere ansatte, Chr. Olesen, Grønvang, overtager Harald Jensens taxiforretning. Harald Jensen døde for nogle uger siden. * Med virkning fra 1. juli overtager to yngre mænd fra Århus Mazdaforretningen. Det er Aage Nickelsen og Per Mikkelsen, der har handlet med Sv. E. Børgesen. Købesummen ønskes ikke oplyst. * 2. Direktør Poul Erik Bæk, SodaStream, havde stort resultat af en rejse til Australien. En kulsyre-påfyldningsmaskine til 200.000 kr. blev indkøbt til hurtig levering og endnu en af samme slags stillet i udsigt. Det må kaldes et flot resultat. * 3. Millionprojekter inden for byggefaget vil blive en behagelig kendsgerning for håndværkerne. Alderdomshjemmet skal ombygges og udvides for flere millioner kroner. Der skal bygges en kommunal børneinstitution på hjørnet af Byskellet og Holmegaardsvej. I Alkjærparken bygger Boligforeningen en serie på 26 huse og ved Hugborgvej skal opføres 40 ejerlejligheder. Amtet indleder kontorbyggeri til 10-12 mill. kr. ligesom Det kristne Gymnasium og Amtsgymnasiet nu er en kendsgerning. * Forældrefestaften på Borgen for KFUM og søndagsskolens børn havde samlet 100 deltagere. Sekretær Oluf Therkildsen, Ikast, talte og søndagsskolens guitarkor sang og spillede. Serveringen bestod af kaffe og sodavand. * 5. Carsten Meinertz Olesen har købt installationsforretning i Ølgod. Han er elektroingeniør og er optaget i firmaet W. Memertz Olesen A/s, der har forretninger både i Hvide Sande og Ringkjøbing. Købet skal ses på grundlag af det meget arbejde hovedfirmaet har i Ølgodområdet. * To forretninger i centrum skifter nu vareudbud. Det er Salomonsens tidligere træskoforretning i Algade 1, der den 1. maj ophører og i stedet flytter Ellinor Bank, Stof-Nyt, ind. Forretningen har metervarer, sytilbehør og klippeservice. I Edith Jensens tidligere hatteforretning i Gågaden bliver der nu træskoforretning. Indehaver er E. Bahnsen. * Den store brødindsamling til fugle blev afviklet således at børn, der afleverede en pose brød i biograferne i Ringkjøbing og Hvide Sande gratis kom til en børneforestilling. a 6. Hos firmaet Stengaards Møbler er der for tiden en spændende udstilling af borde med plader af marmor, og plader, hvori er nedfældet forsteninger af havdyr, der levede for 350 mill. år siden. Andre med halvædelstene eller med 18 karats guldbelægning. * Med 750 medlemmer er Ringkjøbingegnens Husholdningsforening den mindste i landet. Husholdningsforeningerne landet over har 60.000 medlemmer og er landets største kvindeforening. * 7. Kunstforeningen arrangerer en aften på Hotel Ringkjøbing, hvor man får kendskab til fristaden Christiania. Der er både foredrag og billedmateriale og Christianias historie bliver belyst af folk, der kender fristaden indefra. * Lions Club indbyder beboerne på alderdomshjemmet og plejehjemmene til teateraften, hvor skuespillere fra Det kgl. Teater vil opføre Gustav Wieds »Skærmydsler«. De indbudte bliver hentet og bragt hjem igen, så der bliver sikkert fuldt hus. * RIBO Vinduer har patentanmeldt et nyt sprossesystem med bærende konstruktion af aluminium. De nye vinduer, der er smårudet, præsenteres på »Byggeri for milliarder« i Bella Centret i København. * 8. Amtstilskud til arbejdsgiverne har bevirket at 440 unge har fået en læreeller EFG-praktikplads. Dette fremgår af en opgørelse over ordningen de første 15 måneder foretaget af Ringkjøbing Amtsråd. * De samvirkende Idrætsforeninger i Ringkjøbing Amt er nu en realitet. Fra starten repræsenterer foreningen ca. 75 % af de aktive idrætsudøvere i kommunen. * Tennisklubben fik 2 spillere med i finalen, da indendørs amtsmesterskabet blev afviklet i Herning. * Ringkjøbing Kvindegruppe markerer »kvindedagen« med en sangaften. Lilian Sørensen og Gitte Wammen sørger for underholdningen. * 9. Lions' Forårsmesse 6.-8. april bliver både livlig og underholdende. De mere end 20 udstillere er anmodet om at lave nogle stands, hvor der virkelig sker noget. Trækplastrene skulle være Kaj Løvring, Bjørn Tidemann og Ole Olsen. For de unge er trækplastret nok racerbiler, hvoraf der udstilles 3. En Formel 1, en Super V og en Sport 2000. Racerkøreren Jac. Nellemann vil være til stede ved racerbilerne. * For andet år fik Ringkjøbing Idrætsforening underskrevet en sponsoraftale med SodaStream. Kontrakten gælder RIFs førstehold. * Ved en velbesøgt generalforsamling i Ringkjøbing Landbobank oplystes det i beretningen, at bankens status steg mere i 1978 end de første 80 år. Årets nettoresultat var på 14,2 mill. og udbyttet blev sat op til 12 %. Banken udvider igen i år sin virksomhed med nye bygninger og moderniseringer. Ved årsskiftet var medarbejdernes antal 100. Generalforsamlingen blev af bestyrelsens formand afsluttet med følgende: »Hvis noget har tid og lyst, må de da gerne blive og spise«. Indbydelsen blev fulgt af ca. 1100 deltagere. * Alkjærskolens skakspillere har ved den netop afsluttede turnering vundet både A og B rækken. Der blev således hjemført 2 amtsmesterskaber. * 12. Foråret må nok snart nærme sig. CF's Marchforening har i alle tilfælde startet den første travetur, dog kun med 6 km. * Et aktuelt emne »Hvordan får vi tid til at leve?« belyses tirsdag aften på Borgen af højskoleforstander Helge Larsen, Esbjerg. * Et andet sikkert forårstegn er gymnastikopvisningen i Vesterhavshallen. Både aktive udøvere og publikumstallet var overvældende. 2200 så 2300 give opvisning. * Skovskolen fortsætter atter i år. Kommunen yder 40.000 kr. af beskæftigelsesmidlerne. Amtet yder 200.000 kr., ligesom der kommer tilskud fra undervisningsministeriet. Budgettet på godt en million kr. skulle således nå sammen, idet der regnes med salg af produkter fra skolen på 100.000 kr. * 13. Det er nu endelig fastslået at byen får et amtsgymnasium, og det er meningen at starte undervisningen til august i lejede lokaler. * Hotel Fjordgården byder på en helt specie! oplevelse. Det er den rumænske folkloregruppe Mugurelul, der optræder med et helaftensprogram med sang, musik og dans. Truppen er på 13 deltagere og en rumænsk kok skal sørge for den kulinariske ramme. * Overlæge Martiny, Holstebro, opfordrer stærkt til at stemme på en vestjyde ved valg til Europaparlamentet. * 14. Amtsrådet har bevilget 160.000 kr. til en ny amtskommunal flådestation, der skal ligge i industrikvarteret i Rindum. Flådestationen er vinterhjemsted for amtsvandvæsenets små, grønne både, der bruges ved vedligeholdelsen af amtsvandløb. * Vesterhavshallen danner rammen om børnegymnastikturnering med mere end 1000 børn tilmeldt fra hele amtet. * 15. Amtsrådet har godkendt, at der ydes 1 kr. pr. indbygger i 1979 til alkoholbekæmpelse. * Ringkjøbingegnens Husbondafløserforening har konstateret et støt stigende antal tilmeldinger fra landmænd. Medlemstallet er i år 135 mod 110 året før, og timeforbruget er steget fra 1400 til 2237. Ligeledes har der været tilfredsstillende økonomisk fremgang. * Borgmester N. Skytte indledte byrådsmødet med at udtale sin glæde over, at det efter 12 år er lykkedes at få et gymnasium i byen. Undervisningen skulle efter beregningen kunne begynde til den 1. august. * Interessen for at købe industrigrunde i Rindum ved Odinsvej/Thorsvej har vist sig så stor, at byrådet har frigivet 385.000 kr. til kloakering og vejarbejder. * 16. De fem politiske partier, der er repræsenteret i byrådet, indbyder til borgermøde på Højskolehotellet den 29. Hvert parti får 4 minutter til indledning og håber dermed at kunne åbne vejen for spørgsmål. Aftenens leder bliver formanden for Handclsforcningen, sparekassedirektør K. Møller-Nielsen. * 18 virksomheder i amtet har i det forløbne år fået del i egnsudviklingsmidlerne. 14 virksomheder har fået anlægslån til 21,2 mill. kr., 3 industrilån til 5,2 mill., og der er ydet investeringstilskud på 1 mill. kr. * Hotel Fjordgården havde inviteret Guldalderklubben og Dagcentrets mandagsklub til rumænsk folklore. De rumænske folkedansere viste deres store kunnen og høstede stort bifald. Der var ca. 110 deltagere i arrangementet. * I anledning af børneåret bliver der stort børnelotteri. De blå Spejdere skal stå for lodseddelsalget. * Alle butikshandlende i det område, der dækkes af Ringkjøbing Landbobank og Ringkjøbing Bank bliver inviteret til et spændende arrangement på Hotel Fjordgården angående kundebet|emng. Det er ikke fordi betjeningen i de lokale forretningen kan kritiseres, men der kan altid være behov for at høre om nye ideer. * En influenzaepidemi hærger hele amtet. 1700 tilfælde blev anmeldt i første uge af marts og i februar var 2700 tilfælde anmeldt. * 17. Romick og Søm's firmaer er med på damemodemessen i Bella Centret i København. Der er 735 udstillere og det er vintermoderne 1979-80, der bliver præsenteret. * 19. Danmark er slet ikke nævnt for de af tyskerne foretrukne feriemål. Danmark er blevet for dyr sammenlignet med andre lande som f.eks. Frankrig og Italien. På Klitten har man dog ingen bekymringer, da sommerhusudle|ningen i år er 15 % højere end sidste år. * Vinteren er igen oves os med endnu større snefald end i februar, men denne gang er sneplovene rykket ud omgående, så standsning af tog og busser kan undgås. Ligeledes er mandskabsvognene fra Dragonkasernen i Holstebro rykket til undsætning. * Byrådet har ansat Jørgen Jepsen, Møllevej 32, som opsynsmand på stadion ved Kongevejen. * Realisterne fra årgang 1954 besøgte byen og deres gamle skole. Klassen var næsten fuldtallig, en enkelt ringede fra Alabama og undskyldte, at han ikke kunne være med. * 20. En mærkelig - nogle mener god - idé er fremført på Ringkjøbing Plejehjem. Det går ud på, at der skulle være en anonym klagecentral, men med det kendskab pårørende har til atmosfæren der, skulle det være absolut upåkrævet. * Indsamling af penge til Det kristne Gymnasium er i fuld gang, men indsamlingskampagnen starter først til sommer. Den bliver landsomfattende, oplyser rektor Jørgen Skydstofte. s En tilbygning til kommunens værksted på Enghavevej er udbudt i licitation. Det drejer sig om et projekt til 283.083 kr. * 22. Amtet har fået bevilget 95.000 kr. til lokale musikaktiviteter for året 1979. Det er kulturminister Niels Mathiasen, der bevilger pengene efter indstilling fra Statens Musikråd. Derudover har Ringkjøbing kommunale Musikskole modtaget et tilskud på 10.000 kr. til indkøb af et trommesæt. * Ringkjøbing Amts Eksportforening har i 1978 fået tilført 12.400 dyr. Det er en tilbagegang på 1.062 dyr, nærmere betegnet 8 %. * Ledelsen af Ringkjøbing Amts Højspændingsforsyning kan glæde sig over at være sluppet gennem en usædvanlig streng og blæsende vinter med syv-otte småfejl, der betegnes som rutinemæssige, medens en række elselskaber har haft store vanskeligheder med at opretholde elforsyningen. * 23. På Midtbanks generalforsamling i Herning valgtes murermester N. E. Astrup Hansen til medlem af bankens repræsentantskab. * Ca. 250 deltog i et møde med Herdis Møllehave i Rådhussalen, hvor hun i et veloplagt foredrag beskæftigede sig med kvindeproblemer. Hun talte om den modne kvinde, der føler sig overflødig, ensomhed, angst og depression, som mange ikke tør være ved. * Birthe Rønholm er byens første kvindelige brandmand. Hun arbejder i CFs brandtjeneste og er meget glad for de spændende opgaver, der bliver stillet. Hendes hjertesuk er, at der må blive medsøstre som brandfolk i CF. * 24. Der er 1100 ansøgere til gymnasiet i Ringkjøbing Amt. I forhold til situationen for 2 år siden er det en fordobling, oplyser amtsskolekonsulent Sigfred Mølgaard. * Der er åbenbart gået mode i, at skoleelever mødes til jubilæum. Præliminærholdet fra 1939 mødes den 31. på deres gamle skole her i byen. Pudsigt nok på selve datoen, hvor de bestod deres eksamen. * Rideklubben har i vinter haft undervisning i pasning af heste. Med stor tilslutning har de unge brugt 3 timer om ugen på undervisningen. * 27. Børnehaverne lukkes ikke her i byen. Trods agitation og protest fra de større byer går dagen i de herværende børnehaver som sædvanlig. * For at pointere at man ikke skal komme bagefter, bliver der på Picasso afviklet en afdeling af Miss Danmarkkonkurrencen. En tjekkiskdansk sangerinde står for underholdningen. * Kommunaldirektør Jørgen Christensen overrakte Sparekassens initiativpokal 1978 til smedemester Henning Bredahl. Det er en vandrepokal. Tillige fik han overrakt en lille pokal samt skibsur og -barometer til eje. Han fik dette for sin fremstilling af kompensatorer. Ægteparret Elna og Erling Paabøl Christensen fik vandrepokal og en kgl. porcelænsfigur for deres store arbejde for alkoholikere. * Regnskabet for kirkekassen i sognet viste for 1978 et overskud på knap 900.000 kr. * 28. Den 82-årige Niels Frederik Elkjær Nielsen har i 11 år været cyklende sparebud for borgerforeningen. Nu synes han, det er på tide at holde op. Foruden tak for sit arbejde fik han overrakt et sølvkrus med indgravering. * Efter at der i 65 år har været lægekonsultation i Østergade 11, flytter læge P. Næss-Schmidt sin konsultation til Reberbanen 1, hvor han får part i lægehuset sammen med lægerne Morsing-Madsen og Boje Jensen. a 29. Rmgkjøbing Gården havde tilslutning af ca. 1000 mennesker, da der i ROFI-Hallen blev åbnet for et kæmpemæssigt bankospil. Der var et væld af præmier, så særpræget som en ged og en kviekalv, hvilke dog i løbet af aftenen blev solgt til mere interesserede end vinderne. Overskuddet 51.118 kr. skal bruges til nye dragter, rejseuniformer og instrumenter. Formanden, sparekassedirektør K. Møller Nielsen, takkede overvældet for den store tilslutning og de mange gaver. * 30. Handelsforeningens reklameudvalg er iscenesætter af en veritabel Gøg og Gokke farce. Klædt ud som børnenes elskede figurer vandrede postbudene Jørgen Nielsen og Jørgen Røjkjær Andersen rundt i gaderne fulgt at en sværm af børn. Den ene af postbudene havde ladet et flot skæg falde til fordel for ligheden. * Byrådets møde med borgerne på Højskolehotellet blev en succes. Omtrent hele byrådet deltog i mødet og flere end 100 var interesseret. Så akutelle ting som losseplads, bybus og amtsrådets store huskøb var til livlig debat, og flere kommunale emner blev diskuteret. * 31. Fjernvarmemester Kr. Madsen ser med megen skepsis på, hvad - pengene, der bliver indbetalt pr. ton til et olieberedskabslager, bliver anvendt til. For varmeværkets vedkommende er der indbetalt 175.000 kr. årlig, og endnu har man ikke set skyggen af regnskab. Dette finder Madsen højst besynderligt.

Bryllup: 24. Bankassistent Jytte Christensen, datter af J. Christensen, Ringkjøbing, og landbrugsmedhjælper Ove Ahle Andersen. * Ekspeditrice Anna Marie Jensen, datter af Knud Jensen, og graver Bent Erik Lauridsen, begge Ringkjøbing. * 31. Eva Kirk og arkitekt Flemming Bay-Jørgensen, begge Ringkjøbing.

Sølvbryllup: Iver Iversen og hustru Elinor, Algade 20.

Fødselsdage: 3. Clara Vestergaard, V. Strandsbjerg 64, 65 år. * 12. Axel Berg, Østergade 21, 65 år. * 18. Anton Hage Jensen, Smedegade 26, 75 år. * 19. Frisørmester Henning Nielsen, Smedegade 17, 50 år. s 25. Marie Noesgaard, Smedegade 12, 80 år. * 27. Handelsskoleinspektør Ernst Pedersen, Torvet 20, 60 år.

Døde: 12. Elias Johannes Jessen. * 25. Dorthea Iversen. * 30. Karl Kristiansen. * Andrea Søndergaard. * William Wolder.

 

APRIL

1. Autoforhandler A. V. Vejgaard kan se tilbage på 40 års virke inden for autofaget. Han begyndte småt med en startkapital på 400 kr. og kan med tilfredshed konstatere, at han i disse 40 år har solgt 3000 biler. I hans firma er der ca. 25 ansatte og som VW-Audiforhandler sælger han i dag på årsbasis ca. 150 nye og 250 brugte biler. * 2. Kunstforeningen har formået Jens Louis P., Jørgen Gamle Hansen og Erik Ryge til igen at underholde en aften på Fjordgården. De tager ikke ud og optræder sammen mere, men deres forkærlighed for Ringkjøbing gjorde aftenen mulig. Deres underholdning bliver betegnet med hygge, poesi, vid og bid, og aftenen havde da også samlet 140 tilhørere, der alle fik en strålende aften. * Tre talentfulde unge giver kirkekoncert. Det er organist Sven-Ingvart Mikkelsen, sangsolist, baryton, Jeppe Hartvig Friis og Peter Andreas Arendt, orgel. * 3. Manufakturhandler Grosbøls 10 års jubilæum blev fejret med en modeopvisning i forbindelse med Nygaard Sko og Ringkjøbing Specialoptik. Moden viste tendenser til at skørter igen bliver moderne, som afløser for de evindelige cowboybukser, hælene bliver højere og brillestangen skal igen opad. * Hundeejere kan glæde sig over at »luftningsområdet« mellem Vonå og Sorte Bakker stadig er frit, nu da der er kommet forbud mod at slippe hunden løs på badestranden ved Vesterhavet. * Rideklubben havde 60 starter, da sæsonens første stævne afvikledes. * Nu går det stærkt på Nordsøværftet. I dag afleveres en coaster på 499 brt. * Andrea Boye« og onsdag eftermiddag søsættes en af lignende størrelse. * 4. Vinteren var meget lang, men til gengæld kom tøvejret på en for vejvæsenet gunstig måde. Omslaget kom så langsomt, at flere af bulerne på vejene faldt på plads af sig selv, udtaler amtsvejinspektør K. S. Bonde. * Pensionistforeningen har på generalforsamlingen oprettet et kontaktudvalg på 5 personer. Disse skal stå for nødvendigt samarbejde med kommunen. * 5. Festlige arrangementer over 3 dage vil præge byen resten af året. Overskrifterne for aktiviteterne bliver afvekslende fra abekattestreger, skattejagt for børn, grønne dage m.m. Ideen er Handelsforeningens. * Antallet af besøgende i Svømmehallen er igen på vej opad. 1 1978 er hallen benyttet af 75.000. Det er flere og flere voksne, der tegner sig for stigningen. * 6. Det store byggeprojekt med udvidelse af Aldershvile udbydes nu i licitation. Som tidligere nævnt vil ombygningen koste ca. 7 mill. kr. * På forsøgsbasis bliver Søibergsvej ændret til en * 40-gade, dvs. en gade med så forskellige forhindringer, at trafikken må sænkes til 30 km i timen. * 7. Et arrangement, som Y Mens Club vil afvikle i Vesterhavshallen i anledning af det internationale børneår, forventes at få en kommunegaranti på 15.000 kr. * Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) holder genstiftende generalforsamling. Ordet genstiftende henviser til, at der tidligere har været DSU-afdeling i byen. Denne blev nedlagt i 1973. * Kun knallertkøreskolen fik tilstrækkelig tilslutning blandt de forskellige tilbud Ungdomsskolen havde i forårsfag, siger en skuffet ungdomsskoleinspektør Axel Moe. Mange hører med tilfredshed, at det var netop dette fag, der fik tilslutning. * »People to People« anmoder værtsfamilier om at stille sig til rådighed sidst i juni, hvor der ventes et hold unge amerikanere på besøg. I alt 35 i aldersgruppen 16-19 år. * Borgmester N. Skytte åbnede Lions' forårsmesse i Vesterhavshallen. * Vi hilser med glæde et sådant privat initiativ, der både skaber omsætning og reklame for vor by«. Ringkjøbing Gården underholdt ved åbningen, og mange muntre konkurrencer blev afholdt. Lions Club omsætter mange penge, og det er ikke få foreninger og enkeltpersoner, der har nydt godt af stor og uegennyttig hjælp. * 9. En forsøgsordning i amtet med gratis prævention til unge kvinder under 18 år har givet så positive resultater, at amtsrådet har besluttet at fortsætte ordningen endnu 1 år. * Lionsmessen blev en stor succes med et besøgstal på 4.000 og 75.000 kr. i omsætning. Overskuddet forventes at blive mellem 25.000 og 30.000 kr. * Så er rosæsonen startet. I går, søndag, var der standerhejsning, foretaget af yngste medlem, Lone Sørensen, 13 år. * 10. En slem overraskelse fik Finn Dybdal, da han opdagede, at han var ved at bygge sit nye hus ovenpå en kloakledning med en diameter på 1,50 meter. Fundamentet, som allerede var støbt, måtte flyttes 4 meter. Ærgerligt at foreløbige byggeomkostninger på 24.000 kr. er totalt spildt. * Elektriker Knud Erik Jensen måtte med sorg se 2 års fritidsarbejde gå op i røg. En lystbåd, der målte 39 fod, blev ildens bytte, og apteringen var fuldstændig udbrændt. Han håber dog, at skroget ikke har taget skade af den voldsomme varmeudvikling. * Den nye, energiske erhvervschef Jørgen Bredvig fortalte ved Handelsforeningens kvartalsmøde om forskellen på at sælge Texas og Ringkjøbing. Bredvig har som exportstipendiat arbejdet i Texas med at vurdere og analysere markedet for danske exportprodukter. Nu havde han ønsket at vende om, og i Danmark være med til at hjælpe virksomheder til at exportere. * 11. Interessen for at udstille på Kunstforeningens påskeudstilling har været meget stor. Der er 27 udstillere, og alle har tilknytning til egnen. * Uden debat tiltrådte amtsrådet, at der frigives 4,5 mill. kr. til opførelse af nye kontorbygnmger ved Damstrædet, dér hvor den gamle Falckstation lå. * 2 brødre, Aage Sjørring Christensen og Bent Kolby Christensen, der i en årrække har opholdt sig på Grønland, samarbejder nu om et nyt maskinværksted på hjørnet af Møllevej og Kongevejen. * Sejlklubben har fornem sejlervisit i påsken af brødrene Jens og Lars Bo Ive samt Jens Christensen fra Hellerup, der ligger i havn med en starbåd. De træner med OL i Sovjet i 1980 for øje og må ikke slippe træningen, selv om de holder ferie i Søndervig. Sejlklubben har standerhejsning 2. påskedag. * Påske. 14. Restaureringen af bygningerne i Schuberts Plantage har været til debat i byrådet. Man var dog meget i tvivl om det var formålstjenligt, da projektet ville beløbe sig til 453.000 kr. Det store beløb skyldes vandforsyning og afløb af spildevand. Sagen gik i udvalg igen, så man mere præcist kunne få fastslået, om der var basis for et lejemål i nogle år. ~ Ved ROFIs påskestævne for skytter fra Fyn og Jylland blev Carl Hammer mester individuelt i klasse A. I B-rækken var det også Ringkjøbingsejr til Tage Ebbensgaard. * 18. Sparekassedirektør K. Møller Nielsen konstaterer med tilfredshed, at væksten for lokalsparekassen er væsentlig over gennemsnittet for andre pengeinstitutter. Indlånene er i 1978 steget med 8 mill. kr., så de samlede indlån nu er 70 mill. kr. * Tegningen til den ny amtsbygning er nu godkendt. Den nye bygning bliver på 1200 kvm. og det bebyggede areal på 479 kvm. * På onsdag holder Musik og Ungdom sæsonens sidste koncert. Det sker med 5 af Danmarks bedste fra Københavns Messingblæserkvintet, alle medlemmer af Danmarks Radios Underholdningsorkester, Det kongelige Kapel og Den kgl. Livgarde. * 19. Et fantastisk fartøj blev i dag observeret på fjorden. Inspireret af Thor Heyerdahls færd med Tigris 2 havde 3 drenge bygget fartøjet og prøvede nu på fjorden, om det var egnet til verdenshavene. * Rådhushallen er byens mest benyttede koncertsal, og akustikken er særdeles tilfredsstillende. Dette har ikke været tilfældet med lysforholdene, så det bliver nu forbedret ved ophængning af projektører på glideskinne. * I løbet af januar kvartal blev der kun færdiggjort 16 nye parcelhuse mod 37 i 1978 og 45 i 1977. Oplysningen er fra stadsingeniørens byggestatistik. * Med en tilgang på 30 i det forløbne år har Tennisklubben haft så stor fremgang, at der nu kun er plads til 12 spillere mere. * 21. Rekordtilgang til det 3-årige gymnasium har ikke svækket interessen for Ringkøbing Handelsskole. I 1978 startedes der med 110 elever, i år med 152 - en stigning på 40 %. * Arne Christensen, Fiskehjørnet, har fået tilladelse til at handle med fisk fra vogn 2 gange om ugen. Dette gælder Søndervig, men han håber også at få tilladelsen for Vedersøs vedkommende. * Der afholdes en udstilling som orienterer borgerne om anvendelse af EDB. Udstillingen vil blive arrangeret i Rådhushallen sidst i denne måned. * Gymnastikholdet fra skolerne, som havde kvalificeret sig til at deltage ved landsfinalestævnet i Odense, klarede sig så godt, at det blev blandt de højest placerede i landet. * 23. Kommunen udbyder nu ca. 20 byggegrunde til salg. Disse er beliggende i det nye udstykningsområde øst for Sdr. Ringvej ved Langelandsgade. * 25. Udlejningen af ROFI-Hallen er i det forløbne år steget med 23 %, så nu har man næsten nået bristepunktet. Hallen har været totalt belagt hver eneste dag året rundt, så den nye tilbygning er i højeste grad påkrævet. Oplysningerne er fra ROFIs generalforsamling, ledet af formanden Tage Carlsen. Det fremgik ligeledes af beretningen, at ROFI nu har 1284 aktive medlemmer. * 26. Fa. N. N. Møller & Søn flytter sin lastvognsforretning til nye og rummeligere lokaler på Birkmosevej. I de nye lokaler bliver der plads til et 18 meter langt lastvognstog inden døre, men værkstedsbygningen bliver også på 540 kvm. og lager og kontor på 368 kvm. * Ragna Tang kan til en stor opvisning i folkedans mønstre 400 dansere: 250 børn og 150 voksne. * En ny serie yoghurtprodukter fra Ringkjøbing Mejeri blev i går præsenteret i forretningerne i byen og på hele den vestjydske kyst. Det er Jydsk Kløver Mælk og Ø-Mælk, der er gået i samarbejde om produkterne. * Arbejdernes Fællesorganisation har i år indbudt fhv. trafikminister Kjeld Olesen til at holde 1. maj talen på Torvet. * Jydsk Boldspil Union overtager i denne sæson afholdelsen af de grundlæggende trænerkursus i Ringkjøbing IF. * 40 Ringkjøbing-gymnaster skal for fjerde gang på besøg i Ilten, en by, der ligger ved Hannover. Dette befordrer et godt venskab, da gymnasterne fra Ilten hvert andet år er her på besøg. * Angående kommunens nye EDB-system oplyser borgmester N. Skytte, at det bliver betjent af specielt autoriserede af byrådet. De er forsynet med en personlig sikkerhedskode, der er nøglen til systemet og er undergivet regler om tjenestemænds tavshedspligt. * 28. Manufakturhandler Johannes Jensen kan fejre 40 års jubilæum. Han har gennem årene kunnet notere sig støt fremgang, der er endog kunder, der sammen med ham holder 40 års jubilæum. Han fortæller om de mange »narrestreger« i form af andre varer, som det var nødvendigt at sælge, for at overleve krigen som forretningsmand. * En søsætning af de absolut sjældne fandt sted, da havnefogeden skiftede sit tjenestefartøj ud. Det nye var en hjemmelavet solid træbåd i kasseform, der fik navnet Tobeti og blev døbt i dansk vand, for - som havnefogeden forklarede - »Dette fartøj kommer garanteret kun til at sejle i dansk farvand«. * Astma- og Allergiforeningen for Ringkjøbing Amt har arrangeret en udstilling i biblioteket for at belyse problemerne ved disse to lidelser. Man skønner, at 25.000 mennesker alene her i amtet lider af disse sygdomme. * 30. Dansk Firma Idræts Forbund fik på repræsentantskabsmødet i Odense ny formand. Det var den 40-årige svejsemester på Nordsøværftet Tage Carlsen, som er medlem af byrådet samt formand for ROFI. * Ragna Tang havde ikke alene succes med 400 folkedansere til en vellykket opvisning, men også 700 tilskuere. * De handlende i byen markerer foråret med 3 grønne dage. Forretningerne pyntes med forårstegn. Der er fordelagtige tilbud og bøgebuketter til kunderne.

Bryllup: 7. Inger Stengaard, datter af M. Stengaard, Fjordbrinken, og typograf Leif A. Jensen, begge Ringkjøbing. * Helle Susan Olesen, datter af Jørn Olesen, Pilevej, og lærerstuderende Kent Fuglsang, Esbjerg. * 12. Assistent Karen Hindø, datter af Børge Hindø, Ringkjøbing, og bygningskonstruktør Peter Kruse, Charlottenlund. * 14. Lone Flytkjær, datter af overpostbud M. Flytkjær, Ringkjøbing, og Gerner G. Jensen, Ølgod. * Susanne Winther Olsen, datter af W. Olsen, Lystbækkjær, og skibstømrer Andreas Johnsson, begge Ringkjøbing. * 28. Lone Jacobsen, datter af Henry Jacobsen, og Jørgen Sørensen, begge Ringkjøbing.

Sølvbryllup: 10. Jens Graversen og hustru Rigmor, Kappelhøj. * 17. Speciallæge Kristen Holm og hustru Inger, Herningvej 39.

Diamantbryllup: 10. Senius Nielsen og hustru Johanne, Søibergsvej 4.

Jubilæum: 25. Fysioterapeut Daniel Hansen, Tangsvej 10, 25 år.

Fødselsdage: 1. Sigfred Siig, Damtoften 33, 70 år. * 3.Købmand Pape, Kongevejen 28, 70 år. * Minna Christenen, V. Strandsbjerg 44, 60 år. * 5. Ingrid Pedersen, Bøgevej 1, 75 år. * 7. Pens. banearbejder Knud Ustrup, Plejehjemmet, 85 år. * 10. Astrid Bro, Kronager 6, 60 år. * 17. Anton Steiner, Plejehjemmet, 90 år. * 26. Viceskoleinspektør Mikael Hagbard, Kongevejen, 90 år. * Astrid Vestergaard, Rindumvej 38, 60 år. * 30. Fhv. kommunalarbejder Jens Mouridsen, Damtoften 22, 70 år.

Døde: 16. Anna Nielsen. * 24. Martha Knudsen.

 

MAJ

1. Ringkjøbing Boligforening, der den 1. juni har eksisteret i 34 år, har i de forløbne år bygget 452 boliger, 1 børnehave og 27 garager. Alt til en værdi af 54 mill. kr. Formand for Boligforeningen er Niels Møller Jacobsen og Arne Sundgaard er forretningsfører. * Efter 3 år på Herningvej har Elinor Bank åbnet sin forretning Stof Nyt i nye omgivelser i Algade 1. Forretningen handler med kjolestoffer og alt til syning. * I dag lukker byens eneste udsalg af spadserestokke. Udelukkende spadserestokke er det dog ikke Maren og Børge Salomonsen har handlet med. En anseelig træskoforretning har de gennem 15 år drevet i Algade nr. 1, hvor nu Stof Nyt rykker ind. * 2. Utilfredse vestjyder: Vi turde ikke arbejde 1. maj. Mange arbejdere mener, at virksomhederne simpelt hen er bange for fagforeningerne. * Nu startes produktionen af landets første automatiske blodtrykmaskine i samarbejde med elektronikfirmaet Dansk Automat Expert i Århus. Monteringen foregår i et nystartet firma, Dansk Blodtryks Automat, i København, og startsignalet blev givet indirekte på Hannover Messen, hvor folk stod i kø for at få blodtrykket målt, og eksportaftaler med en række europæiske lande blev forberedt. Blodtryksmaskinen er opfundet af blikkenslagermester C. J. Feddersen - ærefuldt for byen at have et sådant bysbarn. * 15 svømmere har bestået den store livredderprøve i svømmehallen. En af deltagerne bestod for første gang, de andre fornyede deres færdighed. Prøven bliver gennemført hvert år. * Den strenge vinter har været dyr for kommunen. Der er til snerydning og grusning siden januar brugt 1.245.000 kr., mens der på budgettet kun var afsat 569.000 kr. * 3. Undervisningsminister Dorthe Bennedsen har nu truffet afgørelse om, at Skydstofte ikke kan blive rektor for det planlagte kristne gymnasium, som gruppen bag skolen havde ønsket. Der er tvivl om, at gymnasiet kan starte til august, hvilket er meget beklageligt for de 60 elever, der har meldt sig. * De lejrskoleture, der er planlagt i den kommende tid her i kommunen, ventes afviklet stille og roligt. Rundt i landet er der ellers megen uro om disse ture. * 3 fra sejlklubben sætter kurs mod EM. Det er Gert Pedersen, Mogens Grimstrup og Søren Pedersen, alle med en snes års sejlererfaring og førstcplaceringer i flere kapsejladser, der i H-båden »Tally Ho« vil prøve kræfter med sejlereliten i Sverige, Tyskland og Danmark, * Trods kulde og blæst var der 115 til CF-marchforeningens vandretur til Hindø. Den yngste deltager var 3/4 år, den ældste 60 år. Selv om flere syntes det var for tidligt og koldt, startes der igen i næste uge. * 4. Amtet har nu fået meddelelse fra Undervisningsministeren om, at man fra august må oprette to gymnasier, et i Ringkjøbing og et i Lemvig. * I skarp konkurrence med Esbjerg og Herning har byen sikret sig en ny virksomhed, der vil starte et helt nyt produkt. Det drejer sig om slibesnore og sliberør. Slibesnore skal kunne erstatte én rundfd og kan være i stand til at komme på vanskelige steder, hvor almindelige slibeapparater ikke kan komme til. Erhvervskontoret har aktivt medvirket til at skaffe den nye virksomhed til byen. * Kunstforeningen arrangerer korkoncert med Sydvestjydsk Kammerkor, der bl.a. opfører Niels W. Gades populære »Elverskud«, madrigaler af Monteverdi og værker af Schubert. * Byen får en ny tegnestue. Det er Knud Fuusgaard, der begynder som selvstændig efter i nogle år at have været leder at spærafdelingen på Ringkjøbing Tømmerhandel. Det er navnlig bygningsbranchen, han beskæftiger sig med. * 5. Biografdirektør Flemming Petersen har rejst reklamationssag mod DSB. Grunden er, at han ikke færre end 3 gange inden for 1 måned har måttet aflyse aftenforestillinger, fordi filmrullerne ikke i tide nåede frem med statsbanerne. * Nu kommer turen til næste etape af udvidelsen af Rindum skole med en gennemgribende ombygning af fløjen fra 1911. Man forventer ved næste byrådsmøde, at der frigives 1,3 mill. kr. til arbejdet. a Elprisen bliver sat op med 2 øre pr. kWh. * Folk kommer langvejs fra for at få deres sko repareret, siger skomager B. H. Larsen i Nørregade. En skomager er blevet en sjælden person. Hans nærmeste kolleger bor i Herning og Holstebro. * 7. Fru Ellen Knudsen, Velling Plantage, binder 700 små bøgebuketter til Ringkjøbing Handelsforening, der uddeler disse til deres kunder på de »3 grønne dage«. * I dag fylder sparekassedirektør K. Møller Nielsen 50 år. For 10 år siden kom han fra Holstebro og overtog stillingen som direktør i Ringkjøbing Sparekasse efter Carl Lehn. Det er ikke småting, Møller Nielsen har udrettet i de forløbne år: Sparekassens vækst er 4-doblet; den er flyttet fra Østergade 9 til Missionshotellets bygning på Torvet, som Sparekassen nu har overtaget; der er oprettet 2 filialer, en i Hvide Sande og en i Fjordcentret på Vellingvej, som er Ringkjøbings første indenbys filial i pengebranchen; der er indført moderne teknik, bl.a. online system. I dag er der ansat 17 medarbejdere mod 2 Vi ved direktørskiftet. Yderligere har Møller Nielsen gjort sig uhyre populær ved at deltage i alt liv, der rører sig i byen. Blandt hans mange hverv må nævnes formand for Handelsforeningen, ligeledes hans store interesse for det gamle bymiljø og ikke mindst, at han for fire år siden fik oprettet Ringkjøbing Gården, og denne er allerede så dygtig, at den bliver inviteret til udlandet blandt internationale musikere. * 9. Direktør Leif Hansen, RIBO, oplyser, at der i de sidste 3 måneder er ansat 23 nye folk, og af disse er de 15 kvinder. I fabrikken er der i øvrigt 55 mænd og 35 kvinder. * I byrådets debat om fremtidig løsning af dagpleje og børneinstitutioner, blev det pointeret, at store og små børn i samme institution er fremtidsløsningen. Musik og Ungdom blev bevilget et tilskud på 12.000 kr. Samtidig godkendtes den endelige lokalplan for området ved Holmegårdsvej, hvor det kristne gymnasium skal bygges. * 10. Jens No fra Rindum, der i februar døde i den høje alder af 95 år, har testamenteret sin formue til kirken og ungdommen. Kirken får 10.000 kr., Ringkjøbing og Omegns Firmaidræt 20.000 kr. og Rindum Sogne- og Ungdomsforening 40.000 kr. * 12. Roklubben har måttet sige nej til et fornemt tilbud fra Cambridge til Regatta den 23. Klubben har den samme dag langdistancekaproning om fjordens »Gyldne Helt«. * 14. Fabrikken Paphos, der fremstiller sliberør og -snore, er blevet forevist for kyndige. Direktør J. C. Henriksen erklærer, at det er en verdensnyhed. * Til cykellandskampen mellem Norge og Danmark er der indtil nu anmeldt 180 deltagere. Det er ROFI, der står for arrangementet. * De 3 fra sejlklubben, Mogens Grimstrup og brødrene Pedersen, der satser på en VM-sejlads, har ved en konkurrence på Juulsø vundet foran 13 konkurrenter. De placerede sig på førstepladsen i 4 løb og i 5. og sidste løb på trediepladsen. Dermed skulle de være i toppen blandt H-både herhjemme. * 15. Otte Ikast-kørere satte sig på førstepladsen i de fire forskellige klasser ved Ringkjøbing og Omegns Motorklubs unionsløb. I alt startede 16 hold. * Gårdejer Jens Ebbensgaard, Ølstrup, der satser på specialafgrøder, giver gode råd til 100 unge landmænd, der besøger ham. Bl.a. dyrker Ebbensgaard jordbær på flere tønder land, og giver det gode råd, at jordbæk skal suites og ikke plukkes i solskin, da bærrene så bliver mere bitre. Et råd husmødre også kan udnytte i køkkenhaven. * 4 lotter, deraf 2 fra Ringkjøbing, har vundet danmarksmesterskabet i terrænsport. Løbet afvikledes i Oksbøl. * Politiet får sommerassistance af 3 betjente. 2 fra Århus og 1 fra København. De skal hjælpe til i 3 måneder som følge af den store tunstinvasion i ferieområdet. * 16. Den 41-årige studielektor Jack Wiirtz fra Marselisborg Gymnasium er udnævnt til rektor for det nye amtsgymnasium i Ringkjøbing. Han har embedseksamen i tysk og russisk, er censor i russisk i Odense og Århus og har været med i forskellige videnskabelige arbejder. * Teknisk udvalg har i begrænset omfang givet tilladelse til, at fortovsudstillinger rager mere end 20 cm ud fra husmuren. * Brdr. Knudsen, Anker og Leif Knudsen, Dansk & Sydfrugt en gros, der hidtil har haft til huse på Byskellet, starter et byggeri i industriområdet til 3 mill. kr. Fra 240 kvm. på Byskellet bliver grundarealet nu 1900 kvm., så firmaet, der startede i 1964 med en årsomsætning på en kvart million, nu kan se en mangedoblet omsætning i møde med sindsro, hvad plads angår. * 16. Smedenes formand, C. C. Schou, oplyser, at næsten alle smede i Ringkjøbingområdet har fast arbejde. Arbejdsløshedsprocenten er så lav som 1,3. * Amtet bygger ny station til vandvæsenets både på en grund ved Birkmosevej i Rindum. * Lis og Gunnar Kristensen, Kennel Tvistholm i Rindum, har på en udstilling i Aalborg fået en 10 måneder gammel golden retriever placeret som den bedste unghund blandt hannerne. * 17. I nærheden af handelsskolen er amtet af kommunen blever tilbudt en grund til det nye amtsgymnasium, og det er sandsynligt, at gymnasiet kommer til at ligge her. * Cykellandskampen mellem Norge og Danmark havde onsdag det hidtil største antal deltagere, nemlig 280. Dermed har ca. 800 været med i ROFIs arrangement. * Turistkontoret samt Erhvervskontoret flyttede den 1. april fra Torvegade 3 til kommunens nyrestaurerede bygning i fhv. bagermester Bredahls gård, Torvet 12b, og er nu nået så langt, at man er parate til at modtage kunderne. Begge chefer føler sig godt tilpas i de nye omgivelser. * 18. Valg til EF er nu fastlagt til torsdag den 7. juni. * Roklubben holder åbent hus i weekenden og håber på mange interesserede, eventuelle nye medlemmer. * 19. A/S Ringkjøbing Korn holder licitation over en stor, ny kontorbygning, til afløsning af de træbygninger, der har tjent som kontorer siden 1970. Den nye bygning opføres i 2 etager. * Salg af mærker på kræftdagen og forskellige bidrag og gaver indbragte 12.464,95 kr. Det er 542 kr. mere end i 1978. * Det har været travle måneder for den nye erhvervschef, Jørgen Bredvig, siden han ved juletid har tiltrådt stillingen: 106 møder med erhvervsledere i omegnen og 25 på kontoret har hidtil bragt nye arbejdspladser til ca. 20. * 21. Kulturminister Niels Mathiasen kommer til byen for at starte ROFIs arrangement med landskamp med Norge. Kulturministeren starter løbet ved selv at cykle i spidsen for de mange cykelentusiaster. * Musikskoleleder Jens Ole Blak, husmoder Kirsten Schmidt og redaktionssekretær Flemming Nordenhof har været inviteret på 1 uges besøg i vor finske venskabsby Kemi. De er nu vendt hjem medbringende Kemis byvåben og mange oplevelser rigere. * Roklubben havde lørdag eftermiddag dåb af den sidste nyerhvervelse, en singlesculler. Båden fik navnet »Vonå« og blev døbt i vand fra sin navnebror »Vonå«. Åbenthusarrangementet denne dag havde overraskende stor succes og flere nye medlemmer, blev optaget. * 22. På det kristne gymnasium bliver pastor Jørgen Skydstofte forstander for kostafdelingen, informationsmedarbejder, timelærer og økonomiinspektør, så der bliver nok at tage fat på, selv om han ikke blev rektor. * Elevpladsernes antal stiger lidt, og ledigheden falder, var et par af de lyspunkter, der var fremme på AOFs halvårlige generalforsamling. * 23. Organisationen Oplysning Om Atomkraft afleverede 312.000 underskrifter til statsminister Anker Jørgensen med opfordring til at få lukket atomkraftværket Barsebæk på den anden side af Øresund. En del af underskriverne er fra Ringkjøbing. * 25 robåde dyster ved en langdistancesejlads om titlen Ringkjøbing fjords »Gyldne Helt«. Antallet af deltagere er i år betydeligt større end sidste år. * 52 elever har i vinter fulgt AOFs og sejlklubbens undervisning i navigation og søvejsregler med Mogens Grimstrup som instruktør. 28 fik »søkørekort«. * Vestergade 9-15, der bliver bygget om til ejerlejligheder, kan melde, at der er solgt 5 af de 10 lejligheder, som fortrinsvis er bygget til enlige. Den månedlige ydelse er ca. 7.000 kr., til gengæld er lejlighederne udstyret med alle moderne faciliteter. * 24. Kr. Himmelfartsdag. * 25. Politiet har haft 3 6. klasser oppe til cyklistprøve i både teori og 4 km kørsel gennem byen. Der blev givet point, og flere kom igennem uden fejl. Derimod påtaler kontrollanterne, at de voksne kører sjusket og ikke er noget godt eksempel for børnene. * Der er stort røre om Priorgården for tiden. En kreds af borgere har sluttet sig sammen og er ved at danne en selvejende institution med det formål at få denne revet ned. Der skulle så være åbent areal omkring kirken. Det vil koste 1 mill. kr., så det bliver næppe i den nærmeste fremtid, det bliver til virkelighed. * Læger og tandlæger er interesseret i om ældre på grund af dårlige tænder ikke får den rigtige kost. I denne måned begynder en undersøgelse, hvor 50 konsulenter skal interviewe 400 personer. * 26. Vejvæsenet har nu så længe beskæftiget sig med de såkaldte »sorte pletter« på vejene (hvor der sker mange uheld), at virkningen må betegnes som tilfredsstillende. I en del tilfælde er det kun beskedne ting, der er blevet ændret, men resultatet har været positivt. * Nyt miljø ved Byskellet. Den østlige del af Byskellet var indtil for nylig en grusvej. På kort tid er vejen forvandlet, den er nu asfalteret og murermester N. Astrup Hansen har opført 12 rækkehuse, der alle er beboet. Trods byggeriet er helhedspræget med haver og træer langs bækken bevaret. * Et nyt udvalg, Skole- og erhverv, har som formand valgt bogtrykker Svend Aage Jacobsen. Som næstformand valgtes skolekonsulent Harry Sudergaard og erhvervschef Jørgen Bredvig blev sekretær. * Ringkjøbing IF får besøg af 46 fra berlinklubben SC Mariendorf til pinsefodboldstævnet. * Den nye grillbar, der er indrettet på Torvet i Bredahls tidligere ejendom åbner i dag. Kommunen har overdraget forpagtningen til Kathrine og Villy Dahl, Vingevej 5. * 28. Ringkjøbing Bibliotek og Ringkjøbing Musikskole har et arrangement i Rådhushallen, hvor en konservatoneuddannet musiker viser, hvad der kræves af en tromme og slagtøjsspiller. Det er Holger Schreiber fra Århus, der ved koncerten spiller xylofon, marimba og vibrafon m.m. * Århus Studenternes Roklub besatte førstepladserne i de tre klasser ved langdistanceroningen om Ringkjøbingfjordens »Gyldne Helt«. * Kulturminister Niels Mathiasen sagde efter ROFIs cykelkonkurrence: »De, der cykler, er i virkeligheden uhyre nyttige samfundsborgere. Fysisk aktive, energibesparende og miljøvenlige. De hverken støjer eller forurener«. * 29. Der er kun een ledig kolonihave her i byen. Den har som bevis for at behovet for kolonihaver er dækket, stået ledig i 3 år. I den øvrige del af landet er der stor mangel på kolonihaver. * Arkitekt Flemming Bay Jørgensen skal tegne det nye amtsgymnasium. Det første byggemøde finder sted torsdag den 31. Bay Jørgensen glæder sig til opgaven, der er en stor udfordring. * 30. Hedeselskabet oplyser, at mange igen er indstillet på at grave tørv for at imødegå olieprisernes himmelflugt. Ligeledes oplever skovejere i hele landet et regulært stormløb af kunder, der vil sikre sig et lager af brænde. Morsø Jernstøberi har igen efterspørgsel på den gammeldags ovn. Kakkelovnen er efter 20 års glemsel ved at blive populær igen. * Teknisk udvalg har godkendt en forhøjelse af kilometerprisen for almindelige taxa. Prisen stiger pr. km fra 3,00 kr. til 3,40 kr. * Husmoderforeningen arrangerer forårsfest på Plejehjemmet. Damerne medbragte kaffe med brød, serverede og ryddede op bagefter. Der blev sunget, spillet og danset og beboerne fra Rindum Plejehjem og Aldershvile var inviteret. De ca. 100 deltagere havde en dejlig aften. Dagen efter inviterede Ladies Circle på tulipantur til Lervanggaard i Ølstrup, så det var trætte og glade ældre, der kunne hvile sig bagefter. * 31. I Rindum, kvarteret ved Hugborgvej, er et byggen af ejerlejligheder i gang. Der er forskellige typer, man kan vælge mellem størrelser på 58, 80 og 90 kvm. * Turistforeningen har holdt generalforsamling, og på denne gav formanden, Hans Jørgen Eriksen, en fyldestgørende beretning om de forskellige arrangementer, der har været i byen og på egnen. Han beklagede, at så få var mødt til generalforsamlingen.

Bryllup: 12. Inge Lise Andersen, datter af O. Andersen, GI. Sogn, og Laurits Terp, Ringkjøbing. * 16. Lone Hammelsvang Nielsen, datter af Vagn Hammelsvang, og Ole Noesgaard, Rindum. * 19. Else Jacobsen og Viggo Krogh Jensen, begge Ringkjøbing.

Jubilæum: Forvalter Hans Peter Andersen, 25 år ved Vestjydsk Eksportforening.

Fødselsdage: 2. Lærer og erhvervsleder Harry Sudergaard, Rindum Kærby, 50 år. * 3. Ane Magdalene Pedersen, Vellingvej 61, 60 år. * Kr. Jansen, Damtoften 9, 60 år. * 14. Mary Mortensen, Damtoften 9, 60 år. * 20. Erna Lambæk, Skolevej 18, 50 år. * 28. Esther Laursen, Kirksvej 8, 60 år.

Døde: 7. Valdemar Hvidberg. * 18. Chr. Aage Pedersen. * 21. Inger Dorthea Christiansen. * 24. Walter M. Petersen. * 25. Gerda Lauridsen.

 

JUNI

1. Vestjydsk Ridecenter bliver nu udvidet, så der kan opstaldes 45 heste og ridehallen får de påkrævede mål 20 X 60 meter. * I Svømmehallen får byens borgere lejlighed til at se udspring i topklasse, idet der kommer udspringere fra otte nationer. * Under Aldershviles ombygning skal der, imens dette står på, skaffes plads til nogle af beboerne, men det skulde ikke volde vanskeligheder, da der stort set er plads på de øvrige lokale institutioner. * Hotel Ringkjøbing har fået gårdspladsen nyanlagt med træer, buske og fliser, så man bekvemt kan opholde sig der og komme denne vej ind til hotellet. Igen en god forbedring på det gamle hotel, siden Thorkild Møller overtog det. * Vestjydsk Korn skal indenfor et år udvide for ca. 12 mill. kr. Et af projekterne er en stor foderterminal, hvor foder fra Århus og Esbjerg skal gå igennem og derfra fordeles til de mange afdelinger. Den nye terminal har en kapacitet på 80 tons i timen, og kan rumme 400-500 tons færdigvarer. > 2. Blikkenslagermester Carl Feddersen har solgt sin forretning for helt af kunne hellige sig produktionen af automatiske blodtrykmaskiner. * Den 31-årige værkfører Svend Christensen, Falkevej, åbner grundlovsdag et nyt autoværksted på Birkmosevej. Han vil holde sig til reparationer og ikke være forhandler. * Ringkjøbing Gården får sin egen platte. Den vil blive fremstillet i et antal af 500 og skal koste 69,50 kr. Deraf får Gården de 20 kr. for hver solgt eksemplar og håber på, at der bliver udsolgt. Ideen er boghandler Jens Holms. * 3. 4. 5. Pinse. * 6. Ca. 1200 gæster var grundlovsdag med til fest på C. M. Schuberts Minde. Festen indledtes med koncert af Ringkjøbing Gården. Festen sluttede med festfyrværkeri. * En brand på Rugbrødsfabrikken blev ved Falcks hurtige indgriben nedkæmpet, inden den havde fået faretruende omfang. To mindreårige drenge efterlyses, da de er set på brandstedet lige før ilden brød ud. * 7. Udover lægevagt er der nu i turistmånederne tandlægevagt både i Ulfborg, Ringkjøbing og på Holmsland. * To tennisspillere fra byen, Per Hindø og Torben Vad, har kvalificeret sig til finalen om det jydske mesterskab, der afgøres i Randers den 16. juni. * Amtsvejvæsenet har fået 21 nye folk ansat på een gang. Det lyder af meget, men det er det i virkeligheden ikke, når der i amtet er 4 distrikter og det i flere år har været småt med tilgang af folk. * 8. Bredahls gamle ejendom, Torvet 12b, er nu ved at være klar med de forskellige faciliteter, der skal indrettes. Nævnes kan turistkontor, erhvervskontor, snackbar, rum til opbevaring af bagage, toiletter, puslerum for småbørn og telefonbox. Gården bliver brolagt med chaussesten og borde og bænke bliver sat ud til trætte vandrere. * Havnefesten, der arrangeres af Roklubben og Sejlklubben, startede fint med 300 deltagere og god stemning. * 9. Ringkjøbing Boligforening har licitation på de første 26 huse i Alkjærparken. Byggearbejdet skal efter planen startes først i september. * I svømmehallen afholdes en morsom konkurrence for skolebørn fra Velling, Højmark, Alkjærskolen og Ringkøbing Skole. Præmierne består af bananer. * 11. Ringkjøbing Museum har en pæn økonomi, hvilket fremgår af regnskabet, der blev fremlagt på generalforsamlingen. For 1978 er indtægterne 318.000 kr. og udgifterne knap 300.000 kr., i disse beløb indgår et underskud for Strandgården. Besøget på Strandgården har været pænt stigende, uden at der er reklameret særligt for det, så bestyrelsen mener, at det næste år vil kunne hvile i sig selv. * Civilforsvarets marcharrangementer trækker stadig flere og flere deltagere. For at kunne deltage betales der et startgebyr, og man håber det i år, børneåret, bliver særligt stort, så der kan blive en pæn skilling til nødstedte børn. * Ved havnefesten, som afvikledes i weekenden, var Gunnar Nu Hansen speaker, hvilket var en stor gevinst. Hans velkendte stemme blev ved højttalere transmitteret, så den halve by kunne følge, hvad der foregik på havnen. Der var fin tilslutning til de mange muntre optrin. Overskuddet blev en smule mindre end sidste år, * 12. Fru Asta Skaanning blev den heldige vinder af førstepræmien i ROFIs cyklekonkurrence. Det var en dejlig cykel. * Hovedkredsens gymnastikopvisning med 700 gymnaster blev i høj grad hæmmet af det kolde vejr. Kun 400 tilskuere havde trodset vejret. * 13. Sparekassens gave til udsmykningen af Torvet er en smuk skulptur af 3 fugle med et lille vandfald. Kunstværket, der er udført i jern af kunstneren Erik Heide, blev i eftermiddags afsløret af byens borgmester N. Skytte og sparekassedirektør K. Møller Nielsen. Ved kunstværket er der opsat bænke, så man samtidig kan nyde den hyggelige atmosfære på Torvet. * Tre ejere af schæferhunde var med god grund stolte af deres hunde, da de fik en førsteplads ved turneringen i Herning for schæferhundeklubben for hele det jydske område. * Flere er bekymret for sommerøllet, grundet på strejke i Fredericia. På Banegården står 13.500 tomme kasser smukt stablet og venter på afgang til påfyldning. * Nordsøværftet forhandler i øjeblikket om bygning af nye skibe. I dag søsættes det første fartøj til England og skib nr. 2 til englænderne er i gang på værftets bedding. * 14. Ved et byrådsmøde blev det af to medlemmer stærkt kritiseret, at om- og tilbygningen til Aldershvile var blevet så dyr. De femten øvrige medlemmer mente dog, at det var temmelig sent at komme med kritik, når byggeriet er i gang. * Grøntømngsindustnen har taget et mægtigt opsving. Der holdes møde i dag på Hotel Fjordgården med 150 deltagere, og der er nok at drøfte, så mødet strækker sig over to dage. * De nye gymnasier har nu fået en løsning på lokaler. På Alkjærskolen bliver der lokaler til Amtsgymnasiet og på Ringkjøbing skole til Det kristne Gymnasium, så der som beregnet kan startes efter sommerferien. * Personalet på Rådhuset har for en.forsøgstid på 6 måneder fået mulighed for at arbejde på flextid. * 15. I fortsættelse af den kritik, der fremkom i byrådsmødet om byggeriet på Aldershvile, har lederen Fogde i en længere artikel påpeget de goder, der vil blive for beboerne og udtaler, at han er meget glad for byggeprojektet. * Lions Club har igen skænket en gave, der vil glæde mange. Det er »de beskyttede boliger« under forsorgen, der har modtaget et farvetv. Overrækkelsen skete under hyggelige former med sang, oplæsning og taler, ligesom Lionsgæsterne blev inviteret på visit hos nogle af beboerne. * Henning Bredahl, leder af kompensatorfabnkken på Birkmosevej, har fået en ikke helt almindelig opgave. Han skal skabe en »blød overgang« mellem en russisk og amerikansk kedel på en sukkerfabrik i Syrien. Den spændende opgave har han fået gennem Ålborg Værft. Af andre spændende opgaver har han en ordre til Ørstedsværket på 1/2 mill. kr. * 16. Mandag må vel siges at være en mærkedag for byen. Da åbner det nye amtsgymnasium på Alkjærskolen og rektor J. Wiirtz tiltræder. * Nørgaard Knudsen, Ringkjøbing Autoophug, har forbindelse med et firma i Hadsund, der har en skrotpresse. Denne kan presse 3 bilvrag sammen til en højde af 50-75 cm og skal i den kommende tid fjerne 1500 vrag. Nørgaard Knudsen har noget besvær med bilejere, der i nattens mulm og mørke anbringer de gamle biler uden for hans grund, der altid er fuldt belastet. * 18. Jørgen Hvidtfeldt, der har sølvsmedie i Algade 7, har på de hvidkalkede vægge haft ophængning af Alex Janichens akvareller. Disse og smykkerne klæder hinanden godt. * Fra voksenundervisningen, som har elever, der har siddet på skolebænk for 30 år siden, udtaler en af disse, at han ikke havde drømt om, at dansk kunne være så interessant. * 19. Jørgen Borg, der er en fantastisk dygtig fotograf, har udstilling i Rådhushallen sammen med to kunstmalere. Borgs billeder er denne gang fra Provence i Frankrig og skildrer dagligdagen i det franske provinsmiljø, og dette gør han med stor indlevelse. Jørgen Borgs fotografiske kunst er i øvrigt velkendt i Vestjylland. * Vore Englandsfarere er meget flittige med indsamling af papir. Sidste indsamling gav 33 tons pap og papir, hvilket er landsrekord. * 19. Håndværkerstiftelsen på St. Blichersvej skal nu sættes i stand og moderniseres efter 55 års forløb. Bygningen, der er fra 1924, kan nok trænge til det. * 20. Midsommeren er så kold, at der nu den 20. juni må varme i togene i Vestjylland. * Ragna Tangs folkedansere ser en travl sommer i møde. Foruden opvisning hver fredag aften på Torvet skal opvisningsholdet både til Bornholm og Frankrig. * Venskabsbyen Tromsøs skoleorkester skal gæste byen i 1 uge. 28 piger og 26 drenge med 9 ledere bliver indkvarteret på Alkjærskolen. Orkestret i deres smukke uniformer giver koncerter forskellige steder i byen og på institutionerne og i oplandets byer. * En svømmekampagne for motionssvømning har samlet 90 aktive deltagere. Svømning skulle efter sigende være den bedste sport for at holde konditionen. * 21. Ringkjøbing Gården har fået den ærefulde opgave at spille i forbindelse med verdensmesterskaberne i speedway for par, der fredag aften afvikles i Vojens. VM-finalerne sendes i TV både i Danmark og en række andre lande, så gården håber naturligvis, at der kommer et glimt af den med i transmissionen. * 22. Et samarbejde mellem amtsråd, kommunalbestyrelse og menighedsråd er indgået for at sikre kirkerne i Ringkjøbing provsti mod skæmmende bebyggelse omkring kirken. Således er der her i byen dannet en sammenslutning med det formål et få nedrevet Priorgården. * Ringkjøbing Big Band starter sommerens arrangementer med koncert på Torvet, og det er meningen, de skal give koncert hver lørdag til 1. august. * Ifølge oplysninger fra erhvervslederen skulle der være ca. 60 lærlingepladser i kommunen, men mærkeligt nok, er disse ubesatte. Det er stadig svært af få den fornødne arbejdskraft, selv om faget er godt aflønnet. Her er tale om maskinsmedebranchen. * 23. To store supermarkedskæder, Bilka og Føtex, synes at tage alle midler i brug for at kvæle SodaStream. Da SodaStream ikke kunne levere apparater for flere mill. kr. på den korte tid, der forlangtes, har kæden opkøbt lignende apparater i Vesttyskland. De havde dog glemt en væsentlig ting, nemlig at få kulsyrecylindrene godkendt, hvilket for SodaStream havde taget mere end et år. En ulempe er der ved at købe det tyske mærke, der er ingen service eller garanti, og apparaterne skal således til Vesttyskland, hvis de skal repareres. I øvrigt udvider firmaet med en 800 kvm stor produktionshal. Produktionen kan da forøges med 75 til 100 %. * Rørlægger Benny Bangtrup er ivrig deltager i hærvejsmarchen og har erhvervet et utal af medaljer, 90 stk. I år blev drømmen om en ny medalje ødelagt af noget så banalt som en ligtorn. * Med sine 41 år er rektor J. Wu'rtz alderspræsident i det kollegium af 14 lærere, der til august starter undervisningen på det ny amtsgymnasium. * Dommer Sv. Aage Christensen og fru Grethe har måttet tage den triste beslutning at forære deres kære beostær til Hee Dyrepark. Da den foruden at kunne tale var meget musikalsk, afgav den hver morgen ordre til dommeren: »Far, musik!« og så måtte dommeren starte radioen. Måske den også har været religiøs, da den var ivrig lytter til morgenandagten. Når præsten sagde »Amen« sagde fuglen »Hurra«. * 25. ROFI har al mulig grund til at være tilfreds med cykelkampagnen - den officielle cykellandskamp mod Norge - Cykl' 79. 35 byer over hele landet deltog, og i det samlede resultat blev Ringkjøbing placeret på en flot andenplads med 3997 deltagere. * Ringkjøbing Brevdueforening glæder sig over et af klubbens bedste resultater, som ved weekendens flyvning blev opnået af Viktor Degns første due. Den blev sektionsvinder fra Gottingen, en strækning på 519 km og vinder af en vandrepokal. * En dygtig musiker, H. C. Winkel, der levede på egnen omkring århundredskiftet, har skrevet noderne til Sol over Ringkjøbing. Den smukke melodi blev købt af et københavnsk musikforlag på betingelse af, at Winkel kunne skaffe en fin tekst til melodien. Da dette ikke kunne lade sig gøre, blev sagen henlagt. J. Vejen Larsen, der i mange år boede i byen, har nu sat tekst til melodien. * 26. For at kunne støtte ungdomsafdelingen i RIFs fodboldafdeling, har en kreds af forældre til de unge spillere stiftet Foreningen af 1979. * Denne uge bliver en virkelig musikuge. Onsdag bliver der koncert af det norske skoleorkester fra Tromsø, torsdag bliver der messingblæsekoncert af Prinsens Livregiment fra Viborg. Fredag er der folkedans til munter musikledsagelse og lørdag giver Ringkjøbing Big Band sin første koncert. Det hele foregår på Torvet. * For 10. år har Handelsskolen gennemført merkonomkursus. Kurset, der gennemføres som aftenstudie, har haft ti deltagere. Adskillige af disse har gennemført studiet på 2 år, mens det normale er 3 år. * 27. Amtsrådet har bevilget 300.000 kr. til istandsættelse af skonnerten »Marilyn Anne«, der om 3-4 år skulle være klar til at stikke i søen som lejrskoleskib. Bevillingen er givet, da arbejdet udføres som beskæftigelsesforanstaltning, men driften af skibet vil amtet foreløbig ikke deltage i. * Direktøren for Bilka går stærkt imod SodaStreams påstand om, at Ringkjøbingfirmaet skal udkonkurreres. * 28. Skatteborgerne i byen tjente i 1978 2,4 mill. kr. mere end forventet. * 29. En sikker forløber for Fjordfesten er fjordheftet, trykt i 7.500 eksemplarer, der nu er i handelen. Hovedgevinsten er 5000 kr. kontant. * Byens rensningsanlæg skal udvides for et par mill. kr. * Til den evige krig mod sandflugten betaler kommunen 14.000 kr. Staten betaler resten, der er 5/6 af hele beløbet. * Et nyt indslag i turistaktiviteter er en køretur med hest og vogn, der ad snørklede veje skal gå fra Ringkjøbing til Røgind Kro. Turen skal bl.a. gå gennem Schuberts plantage. Jens Oluf Voigt, Finderup, der starter ruten har til formålet en landbrugsvogn med 12 rutebilsæder, og 2 oldenborgerheste til at trække læsset. * Samtlige vandløb i kommunen er målt op og registreret. Det drejer sig om 248 km. Hedeselskabets folk har udført arbejdet, der har strakt sig over et par år. * 30. Samspilsgrupper er det store tilløbsstykke i musikskolen. Tilmelding til undervisning er startet og foreløbig er 650 elever tilmeldt. Størst er interessen for den jazzmæssige side af saxofonspillet. Derefter følger blokfløjte, klaver og guitar.

Bryllup: 1. Ninna Villensteen, datter af Erik Villensteen, Ringkjøbing, og Villy Christensen Toft, Hvide Sande. * Lone Madsen, datter af varmemester K. Madsen, Ringkjøbing, og Lauge Andersen, Nr. Lyngvig. * 6. Signe Knudsen, Klegod og Egon Andersen, Rindum. * 16. Bodil Foldager, datter af Frede Foldager, Bellisvej 14, og kommuneassistent Niels Jørgen Bækdal, Ringkjøbing. * 22. Helle Strømann, datter af S. Strømann, Charlottenlund, og Peter Bjørn Andersen, søn af apoteker Gerd Andersen, Ringkjøbing. * 23. Anna Grethe Christensen, datter af Ole Christensen, Granhøj, og bankassistent Hans Eriksen, Ryomgård. * 30. Alice Christensen, datter af Viggo Christensen, Ringkjøbing, og radiomekaniker Niels Peder Thomsen, Spjald. * Ellen Mulbjerg, datter af M. Mulbjerg, No, og Egon Bjerg Jensen, Ringkjøbing. * Lene Røjkjær, datter af Aksel Røjkjær, Hee, og Bent Erik Højhus, Ringkjøbing.

Jubilæum: 1. Rutebilchauffør Hugo Jepsen, Damtoften 5, 25 år ved DSBs rutebiltjeneste i Herning.

Fødselsdage: 5. Hans Peder Thøgersen, Rindum Plejehjem, 85 år. * 13. Knud Peder Andersen, Damtoften 12, 70 år. * 16. Viggo Andersen, Vellingvej 13, 50 år. * 23. Meta Olesen, Drosselvej 8, 50 år. * 26. Dagny Jensen, V. Strandsbjcrg, 70 år.

Døde: 2. Richardt Pedersen. * 8. Jane Silberg. * 14. Carl Kaiser. * 15. P.K. Schou Jensen. * 24. Peter Senius Nielsen. * 25. Aage Buch-Sørensen.

 

JULI

2. Efter krav fra Sundhedsstyrelsen går Apoteket i gang med at bygge en ny laboratoriebygning på 50 kvm. Byggeriet ventes færdig til september. * Rutebilvognmand Torben Møller udvider igen sin forretning med det nyeste nye. En Setrabus med køkken er det sidste. * Alkoholcirklen får to nye heltidskonsulent'er. Deraf bliver den ene stationeret her i byen. * 3. Den egentlige baggrund for tilladelsen til at starte Det kristne Gymnasium her i byen skyldes Kristeligt Folkeparti, som i Folketinget støttede en fortsættelse af Det nødvendige Seminarium i Tvind, mod at daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard gav tilsagn om positiv medvirken til oprettelsen af Det kristne Gymnasium. * Fjernvarmeværket er ved at afslutte sit regnskab, og formanden, dommerfuldmægtig P. Kreds Hansen, hilser med tilfredshed, at det udarbejdede budget har holdt. Prisen fra varmt vand regnede man med at kunne sælge for 5 kr. pr. kubikmeter og dette kom til at holde trods en lang og hård vinter. * Ringkjøbing Garn er en 15 måneder gammel tyr, der på Ungskuet i Herning blev vinder af Jyllandspræmien. Ejeren, gårdejer Mads Lambæk, Gl. Bjerg, Lem, er med rette stolt, da det er første gang en så fin placering er tilgået Kvægavlsforeningen. * 4. Vandrehjemmet er særdeles godt besøgt. Kis Frederiksen, leder af vandrehjemmet, oplyser, at der er 374 noteret på venteliste. * Det er en rigtig musiksommer i byen. Udover de før nævnte orkestre kommer der i næste uge et orkester fra Michigan i USA. Orkestret er på 86 unge og 7 ledere. Ringkjøbing Gården er værter og sørger for indkvartering. * 5. Byen har igen i år en dejlig turistattraktion. Det er de syngende nattevægtere, der 3 gange hver aften går en runde i den indre by. Det er Mogens Grimstrup og Hans »Post« Jensen, der i 2 uger glæder borgere og turister med deres sang. * Borgmester N. Skytte har fået overrakt den canadiske by Cambridges gave - en sølvmedaljon. Frants Dalgaard Knudsen har været på 1 års udvekslingsophold og overbragte ved sin hjemkomst gaven og hilsen til Ringkjøbing kommune. * 60 unge, lige kommet ud af skolen, søger læreplads, og Arbejdsformidlingen har i den anledning indrykket store annoncer for at gøre arbejdsgivere og mestre opmærksom på problemet. * 6. Prisen på den nye kontorbygning til Amtsvandvæsenet, beliggende på arealet ved Damstrædet, vil koste 3,1 mill. kr. 5 Ringkjøbing Budcentral lukker og den hidtidige ejer, Visti Bækby, sælger sine biler og bliver heltidsansat som chauffør. * I dag døde vor bys største personlighed, bogtrykker Louis Rasmussen, i en alder af 88 år. Louis Rasmussen var en mand, som var trofast mod sin by og sin familie og dertil trofast i følelser og gerning. I daglig tale kaldtes han »Æ trykker« eller »trykkeren«, og at han var et glad, ihærdigt og vellidt menneske, vidner alle hans mange gøremål om. Han har igennem et langt og frugtbart liv beskæftiget sig med mange ting udover sin bogtrykvirksomhed. Der skal her blot nævnes, at han ved sin død var æresmedlem af Ringkjøbing Håndværker- og Industriforening, Ringkjøbing Turistforening, De samvirkende jydske Turistforeninger, Ringkjøbing Amts Bogtrykkerforening, Arbejdsgiverforeningens vestjydske Lokalsammenslutning, og han var tildelt Turistforeningen for Danmarks hæderstegn, Håndværksrådets guldmedalje 1967, Blicher Prisen 1969, Foreningen for Boghåndværks pris 1978, ordener: Ridder af 1. grad af Dannebrog, Ridder af 1. grad af Svenske Vasa Orden. * 7. Laurids Bro, opsynsmand gennem 30 år i Alkjær Lukke, fortæller at der i gamle dage slet ikke var skov, men et lavtliggende surt område med græs og siv, omgivet af et dige. På dette areal kunne enhver lade sine kreaturer græsse. Laurids Bro mener vi skal ca. 180 år tilbage i tiden for at finde begyndelsen. Det var en gartner Kjergaard, der byggede nogle lysthuse på stedet. Nu er dette tidligere sumpområde et dejligt fristed for mennesker. * Ferie og en tur i vandet hører sammen og som følge af det triste sommervejr, har Vesterhavet ikke virket som den sædvanlige magnet. Til gengæld har Svømmehallen lukreret på vejret. * I byrådsmødet, hvor havnens regnskab var til godkendelse, måtte man godkende et underskud på 67.000 kr. Et underskud var dog forventet. * Fjordfestmanden har et gavekort på 25 kr. til den person, som svarer ja på spørgsmålet, om han/hun har et fjordlesthefte på sig. * Noget så usædvanligt som et børnekor fra Taiwan skal synge i kirken den 31. juli. Koret består af 37 piger og 5 drenge i alderen 9-13 år. Koret er på turné i Vesteuropa under ledelse af 5 voksne. * 9. Per og Aage Nickelsen har overtaget Mazda efter S. E. Børgesen. De viste deres salgstalent ved allerede på receptionsdagen at sælge den første bil. * Den tredobbelte speedwayverdensmester Ole Olsen kommer til byen. Det sker i forbindelse med sommerlandskampen den 17. juli. * RIBO vinduer har haft så stor succes med sit nye produktprogram, at det har været nødvendig at udvide antallet af medarbejdere. Der er i dag 145 ansatte på RIBO. Det er 50 mere end for nogle måneder siden. Nu søger fabrikken igen 10-12 medarbejdere. * Kirken har fået et nyt altertæppe broderet af private. Det nye tæppe har det samme smukke motiv, som det gamle: Julens, påskens og pinsens blomster. Ved gudstjenesten udtalte pastor Hillersborg sin store glæde og en hjertelig tak til alle, der havde deltaget i arbejdet. * 10. Kommunen har penge på kistebunden. Ved godkendelse af regnskabet for 1978 var der et overskud på 4,7 mill. kr., hvor der var regnet med et underskud på 1,5 mill. kr. Indtægter og renter er større end forventet og udgifterne svarer stort set til det budgetterede. * Byen har den største indbyggerfremgang i amtet. I årets første kvartal var der en fremgang på 90. * 11. Mens børn og lærere holder ferie, går håndværkerne i gang på alle tre skoler i Ringkjøbingområdet. Ringkjøbing skole er nok den, der trænger hårdest, da der skal anvendes 700.000 kr. til ekstraordinær vedligeholdelse, ligesom der skal skaffes plads til Det kristne Gymnasium, der starter efter ferien. * Mange job til unge er blevet besat. Det viser sig, at amtets tilskud til ansættelse af lærlinge og elever har været en succes. * 12. Bygningerne i Schuberts Plantage skal restaureres for 453.000 kr. Byrådet mener, at det vil blive et åndehul for befolkningen. Tidligere var det et meget søgt udflugtssted, og da byen udvider sig kraftigt i østlig retning, kan det måske igen blive aktuelt. * Det ligger fast nu, at det nye amtsgymnasium skal placeres ved Vasevej i Rindum på arealet mellem Handelsskolen og den østlige hjørnegrund ved Holmegaardsvej, hvor Det kristne Gymnasium skal ligge. * Havnefesten gav 40.000 kr. i overskud. Dette var mere end ventet, idet festen var ved at drukne i regn. * Englandsfarerne er flittige i deres forsøg på at skaffe penge. Foruden aviser samler de også gamle bøger og tidsskrifter og foranstalter bogudsalg i Gågaden, hvor bøgerne bliver solgt kilovis. Den første dag solgte de for 4.400 kr. * Af kommunens regnskab for 1978 fremgår det, at der er brugt 116 mill. kr. på social- og sundhedsvæsen. * Boligforeningens første 40 huse i Alkjærparken kom til at koste 10,6 mill. kr. •Om kort tid går Boligforeningen i gang med endnu 26 huse. Der holdes licitation den 26. august. * ' 13. Ordningen med gratis p-piller i amtskommunen er blevet en succes. Omkring 80 % af de, der sidste år fik gratis piller, var de fleste under 20 år, og det er netop denne gruppe, man gerne vil have fat i af hensyn til abortstatistikken. * En international ungdomslejr afvikles i 14 dage i VGTs hytte i Klegod. 36 unge fra 15 nationer mødes i sommerlandet. Det er Rotary Club, der står for arrangementet. * Flere udlændinge har pr. brev meldt deltagelse i Fjordfestens march. * Telefonmester Herluf Overgaard, der på tirsdag har 50-års fødselsdag, har i 11 år været øverste tekniske og administrative leder for 30 centraler og 19.000 telefonabonnenter. * At deltage i Hærvejsvandnngen er efterhånden et mål, man vil nå. Fra Ringkjøbing CFs Marchforening er der 5, der har gået 1.200 km for at komme i god form til den store gåtur. * Bankerne i byen er gået ind for eurochecks. På disse kan man i alle lande hæve indtil 800 kr. vel at mærke, hvis der er dækning for dem i hjembyen. * Ringkjøbingsejleren Gert Pedersen blev sammen med sit mandskab nr. 3 ved danmarksmesterskaberne i H-både. * 16. Det blev et Vejlefirma, der sikrede sig hovedentreprisen ved opførelsen af Det kristne Gymnasium i Rindum. Det kommer til at koste 15 mill. kr. * Organist Ernst Christensen har planlagt 3 koncerter i kirken i sommer og medvirker således på bedste måde til den musikalske sommer i byen. * De unge amerikanere, der søndag morgen tog afsked med de danske værter fra Ringkjøbing Gården, sang til slut og tak under ledelse af deres 80-årige dirigent »Det var en lørdag aften« på dansk. Det var deres danske buschauffør, der havde lært dem denne. * 17. Forretningsfolkene konstaterer, at sommerudsalget har tilstrømning som aldrig før. En overvejende del af kunderne er tyske turister. * En voldsom brand brød i nat ud i gardinforretningen i Nygade. Forretningens indehaver, Keld Bergstrøm, tilkaldte straks Falck, der omgående mødte op med 3 slukningskøretøjer, bl.a. en vandtankvogn. Foruden brandskade var der stor røg- og vandskade. * 18. Agurketiden er over os. Mens aviserne bliver tyndere, bugner frugthandlernes hylder med friske store agurker, som oven i købet midt i en udgiftsstigningstid er billige. * Efter et natligt indbrud i guldsmedeforretningen Laurits Larsen i Gågaden, kom politiet på den usædvanlige opgave, nemlig at samle smykker op i gader og smøger i bykernen. Politiet er åbenbart kommet i tide til at forstyrre tyvene. * Kaj Munks grav på Vedersø kirkegård er den helt store turistattraktion. En strøm af mennesker kører til og fra kirkegården dagen lang. * Der var 800 tilskuere ved fodboldkampen mellem Frem og et udvalgt hold. Men det var nok speedwaykøreren Ole Olsen, der var det store trækplaster. * 19. Fire ledere fra Fritidshjemmet, Ole Nielsen, Tage Holm, Vibeke Stockholm og Marie Bjerg, har givet 14 børn en uforglemmelig oplevelse. På legepladsen i Rindum har de bygget en stenalderplads, og børnene skulle leve som stenalderfolket. Over bål laver de middagsmand, i dag brændenældesuppe, kylling og kartofler, og bliver de tørstige er der urtete. Trods regn erklærede børnene, at de aldrig havde sovet så godt som i stenalderhytten, bygget af brædder, siv og hø. * Byrådet går ind for eventuel kommunal tilskud til køb af Priorgården med nedrivning for øje. Et forslag om at udskrive en arkitektkonkurrence for pladsen ved kirken fik flertal. * Et initiativ fra Randers om billige turistmiddage på hotellerne synes at brede sig til de fleste større byer. Middagen skulle koste 35 kr. med 2 retter, og rammer en pæl igennem opfattelsen af, at det er dyrt at være turist i Danmark. Hotelejerne her i byen tager det afslappet, da de i forvejen har middage til den pris på menukortet. * 20. Herreekviperingshandler Viggo Fjederholt i Gågaden har udvidet sit butiksareal med 50 %. En lejlighed på 1. sal er indgået i udvidelsen. * Flyvemekaniker Arvid Sørensen, Heboltoft 111, er deltager i Anthon Bergs Air Rally, der afvikles i . Sønderborg. 80 piloter fra Skandinavien og Nordtyskland kommer ud for den vanskeligste opgave i rallyets 10-årige historie. * Den nye leder af ordenspolitiet i Ringkjøbing er udpeget. Det er den 44-årige politiassistent af 1. grad, Egon Viuff Jørgensen fra Tønder. Han tiltræder sit nye embede den 1. september. * Justitsministeriet har udnævnt en række nye køreprøvesagkyndige. Blandt disse er Per Skifter Andersen, der skal virke som assistent hos førerprøvesagkyndig Lars Sørensen her i byen. * 21. Mange danskere emigrerer til USA. Blandt disse er ægteparret Lis og Ernst Rasmussen, tidligere Ringkjøbing, som nu bor i Solvang og fortæller, at Solvang er mere dansk end noget sted i Danmark. Husene er bygget i fynsk bondegårdsstil med bindingsværk, plasticstorke på taget og en rigtig hvid landsbykirke. Solvang er ikke større end Ringkjøbing, og har om sommeren mange turister, der kommer for at glæde sig over idyllen. * 23. En ung økonom fra byen, der studerer ved Århus Universitet, har som sin afsluttende eksamensopgave behandlet fiskeriets økonomi. Han har påkaldt sig interesse blandt ledende fisker-organisationsfolk ved at fremsætte sit synspunkt: »Afgift på fiskeri en mulig kriseløsning«. Alle fiskere er sikkert ikke enige med ham. * Træbrændsel, en i mange år upåagtet kilde, er for alvor kommet i søgelyset. Der meldes om overvældende salg fra både små og store plantager. * 700 personer, som deltog i »Vestjyder og Spillemænd« på højskolen i Velling, festede, dansede og sang i 2 dage. Ved festens afslutning var arrangørerne stolte af, at hele weekenden var forløbet uden episoder af nogen art, trods det store besøgstal. Hvor der er sang og musik er der glade mennesker. * 24. Hele 2 nye ringkjøbingsange vil blive præsenteret ved Fjordfestfrokosten. Sonja Sand Nielsen har skrevet tekst til en melodi af hendes bror, sangeren Peter Sand, og Ole Bendixen har skrevet både tekst og melodi til en ny ringkjøbingvals. * 25. I denne weekend vil der i Vesterhavshallen være udstilling af kunst og antikviteter. 14 forhandlere er gået sammen om arrangementer, der tillige er en salgsmcssc. * Midtbank indleder efter sommerferien en restaurering af ejendommen Torvegade 3. * 26. Fjordfesten nærmer sig. Tombolaen på Torvet er åbnet i dag, og traditionen tro trak borgmester N. Skytte de første numre af de 11.000 lodder, men fik ingen gevinst. * Det årlige internationale sidevognsstævne vil i år blive afholdt på Rejkjær Camping. Kørelærer Børge Rud meddeler, at man forventer kørere fra Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Der er sidevogne så »aldrende« som fra 30'erne repræsenteret sammen med de sidste nye modeller. * 27. Påstanden om, at afkristningen breder sig som en steppebrand i Danmark, er nok ikke helt rigtig. Til eksempel kan nævnes, at Holmsborg Bibelcamping på Klitten den første aften samlede 1500 deltagere. * RIBO-løbet køres i år over 56 km samtidig med Fjordfesten. Sidste års danmarksmester, Benny Pedersen, Skive, bliver antagelig sikker vinder. * Et andet indslag i Fjordfesten er sejlklubbens traditionelle flaskekapsejlads. * 550 har meldt deltagelse i Fjordfestfrokosten. Hotel Fjordgården leverer det store kolde bord, og til den efterfølgende kaffe nydes bager Hvidbergs berømte kanelkage. Fællessang, solosang, revy, skrevet af Ole Bendixen, og taler veksler. Borgmester N. Skytte taler som byens repræsentant og festtalen holdes af ringkjøbingpigen fru Agnes Nielsen. Til vognoptoget om søndagen er der nu anmeldt lige så mange vogne som sidste år. * Det kristne Gymnasium har af finansudvalget fået bevilget statslån. Hermed udløses lånene fra Ringkjøbing amtsråd og Ringkjøbing kommune, så der stilles 7,5 mill. kr. til rådighed. Nu gælder det om at skaffe de 1,2 mill. kr. der skal udgøre skolens egenkapital. * 30. Til slut angående fjordfesten skal det påpeges, at det i disse dage var skønt sommervejr, trods dårligt vejr før og efter. * Isenkræmmer Vald. Lange er død. Byen blev fattigere, da meddelelsen om Vald. Langes pludselige død kom. Han var en af byens lune sønner, der på sin uhøjtidelige facon altid havde en rammende bemærkning på læben. I de unge år var han igangsætteren. Han var med til at stifte tennisklubben, hvor han var aktiv til for få år siden. Ligeledes medstifter af badmintonklubben og Round Table. Med glæde og interesse fulgte han disse foreningers fremgang. Ved udvidelse af forretningen i 1968 trådte 3. generation, datteren Bente og sønnen Jørgen, ind i ledelsen af firmaet. * 31. En undersøgelse fra maj viser, at 19 ud af 52 unge ledige fik job.

Bryllup: 13. Solveig Christensen og Johannes Ingvardsen, Hvide Sande. * 14. Grethe Enevoldsen, datter af K. Enevoldsen, Ringkjøbing, og Lean Dybdal Thomsen. * Elin Nielsen, datter af P. Nielsen, Damtoften, og Ole Jeppesen, Ringkjøbing. * 18. Alice Lembecke Christensen og Niels Peder Thomsen, begge Ringkjøbing. * Tove Sig, Rindum og Henning Pedersen, Ringkjøbing. * 21. Hanne Nielsen, datter af V. Nielsen, Grønbjerg, og tømrer Gjøde Madsen Plauborg, Ringkjøbing. * 26. Birgitte Lauridsen, datter af A. P. Lauridsen, Gårsdal, ogjørgen Koue Jensen, Ringkjøbing.

Sølvbryllup: 24. Fisker Herluf Mose Jensen og hustru Gerda. * Vagn Jepsen og hustru Inge, Østerdige 19.

Fødselsdage: 18. Sigrid Mortensen, Vestergade 17, 70 år. * 19. Ingeniør Torkild Hansen, Hvashøj 9, 50 år. * 21. Poul Nielsen, Herningvej 41, 75 år. * 24. Anna Marie Mortensen, V. Strandsbjerg, 70 år. * 31. Jenny Hansen, Byskellet22,60år.

Døde: 5. Gerda Grimstrup. * 6. Chr. Lund Christensen. * 8. Louis Rasmussen. * 13. Jesper. * 26. Folmer Laursen. * 28. Valdemar Lange. * 30. Sigvald Bøndergaard.

 

AUGUST

1. Taiwanbørnenes koncert i kirken blev en kæmpesucces. 350 overværede koncerten og alt, hvad der var af klapsæder og stole måtte tages i brug. * Modelflyveopvisning i forbindelse med Fjordfesten vakte berettiget opsigt, og ikke uden grund er de små modelfly og deres jordbundne »piloters« evner og formåen imponerende. * Fjordheftets lykkenummer blev 4814. Indehaveren af dette nummer får 1. præmien: 5.000 kr. kontant. * Politifuldmægtig Jørgen Jensen tiltræder i dag sin nye stilling i Hvidovre Politikreds. Hans afløser bliver Anne Trine Lund, der kommer fra Århus. * 2. Trafikforholdene i området ved Alkjær Stadion ændres således, at Østerdige bliver lukket vej og biltrafikken til sportspladsen sker ad Sdr. Ringvej. Byrådet bevilger 79.000 kr. til projektet. * På amtsrådets næste møde vil medlemmerne få forelagt regnskabet for 1978. Dette viser et overskud på tæt ved 13 mill. kr. * Til afhjælpning af ungdomsledighed giver amtet tilskud til oprettelse af lære- og elevpladser. For tiden ydes et tilskud på 16.000 kr. pr. forhold. * 3. Den store kunstudstilling Rinter 79 i Rådhushallen rummer ca. 200 værker af 23 kunstnere. Udover dette er der udstillet kunstværker rundt i byens forretninger og pengeinstitutter. Handelsforeningen og Kunstforeningen er fælles om arrangementet, der varer hele august måned. 60 overværede ferniseringen, og allerede første dag blev der solgt 10 billeder. * 4. I ejendommen Erikshus er der på hjørnet en butik, der reklamerer med ventetøj og babyudstyr. Hvis man er på indkøb til den lille ny, bliver man overrasket, når man i stedet finder en minispillehal. I folkemunde »Det lokale Las Vegas«. * Interessen for handels- og kontoruddannelse er stærkt stigende. Handelsskolens forstander, Leif Engelsbak fortæller, at der i år har meldt sig 160 elever mod 100 sidste år. * 7. Kriminalpolitiet oplyser, at der i nat er begået indbrud hos firmaet W. Meinertz Olesen A/S i V. Strandgade 35. Der er stjålet 1060 kr. * Weekendens stort tilrettelagte musikfestival er aflyst, da politiet har nægtet spiritusbevilling. * Orgelkoncerten i kirken overværedes af ca. 150 tilhørere. Musikinteressen på egnen er stadig overvældende. * Billedhugger Poul Erland Jensen, Frederikshavn, har på Rinterudstillingen solgt en skulptur til 5000 kr. * 8. Gågaden har fødselsdag og den fejres traditionen tro med alle byens folk som gæster. Om formiddagen er der kaffe med kanelkage til de voksne og kage og limonade til børnene. Civilforsvaret står for kaffebrygningen. Man regner med 2500 kopper kaffe. Ved middagstid ryddes gaden og om eftermiddagen er der musik, så man eventuelt kan få sig en svingom på flisen. Biografen har gratis Tarzanfilm på programmet. For serveringen står gadens forretningsfolk. De kender kunsten at betjene kunder. * Amtsrådet har lejet den gamle amtsstue i Nygade. Det er meningen, at amtsarkitektens kontor skal flyttes hertil, for at give plads til centraladministrationen på Chr. Hustedsvej. * De vestjydske landsbykirker har så stor interesse, at Vestjyllands Højskole i Velling har arrangeret kursus med dette emne som hovedtema. Til dette kursus var der så stor tilmelding, at der måtte siges nej til de sidste. * 9. Mange skolebørn glæder sig til en uges ekstra ferie, idet reparationen af skolen ikke bliver færdig til tiden. * Trods silende regn blev Sejlklubbens syvende lascrscjlads gennemført. Vinder blev Søren Stilling. * På byrådsmødet var der absolut stemning for, at byen skulle beholde Vandrehjemmet, og at det fortsat skal være placeret ved Vesterhavshallen.': 10. Børge Vestergaard, BV-Byg, har haft så stor succes med sine huse, a: han nu vil forsøge at komme ind på markedet i Nordtyskland. Han opretter kontor i Hamburg og Lübeck og bygger udstillingshus i Lübeck. * Blandt Gågadens fødselsdagsgæster var også beboerne fra plejehjemmene, og selv for gæster i rullestol blev det en dejlig oplevelse. * Fru Willes gamle ejendom, Vestergade 3, er solgt til et ægtepar fra Vejle. * Program for voksenundervisning er nu sendt ud til alle husstande. Det er i år betydelig mere omfattende end sidste år. * Beboerne på Blomstervænget i Rindum har så godt et sammenhold, at de foruden legeplads til børnene påtænker at bygge et forsamlingshus. * 11. Kammeraters drillerier giver undertiden drastiske udslag. En dreng blev så rasende, at han cyklede hjem fra en lejr i Nr. Lyngvig til Flensborg, en tur på 200 km. * 13. Amtsgymnasiet på Alkjærskolen blev i dag åbnet ved en højtidelighed, hvor rektor Jack Wiirtz holdt velkomsttalen. Han opfordrede eleverne til at være med til, at stedet, udover det faglige arbejde, blev præget af en venlig atmosfære og et godt arbejdsklima. Amtsborgmester Ebbensgaard, der også talte, sagde bl.a.: »Glem ikke at der også er en verden uden for skolen«. * Det kristne Gymnasium åbnede ligeledes ved en sammenkomst på Borgen søndag eftermiddag. 58 elever med deres familie, i alt 200 deltog i højtideligheden. Dette gymnasium er en kostskole, hvor 38 elever i de kommende 3 år skal havde deres hjem. De øvrige er dagelever. Rektor Mogens Kappcrgaard sagde i sin tale: »Vi har fået en fantastisk modtagelse i Ringkjøbing«. * 14. Nordsøværftet fik i går søsat og navngivet de to første engelske skibe. Repræsentanter for det engelske rederi var fløjet til Stauning i privat fly for at overvære højtideligheden. I næste uge sættes et engelsk tankskib på stabelen og endnu et er i ordre til England. * Tennisklubbens førstehold i serie 1 sluttede sæsonen med en sejr over Holstebro 6-4. Det var holdets tredie sejr af fem mulige. * 15. Arkitekt Haunstrup ved kommunens tekniske forvaltning har fremsat forslag og ideer til et nyt gadebillede i Algade. Den skulle omdannes til gågade med borde, bænke, legeplads og udeservering. Biltrafikken skulle helt bort fra gaden, men dette er nok fremtidsmusik. * På efterårsprogrammet har Kunstforeningen et arrangement med gamle Ringkjøbingfilm helt tilbage til 20'erne. * Kunstudstillingen Rinter '79 er både økonomisk og kunstnerisk en stor succes. Hidtil er der solgt kunstværker for 28.000 kr., og man er blot halvvejs, idet der er åbent måneden ud. * 16. Byrådet blev i dag præsenteret for den rullende hjemmeværnsudstilling bestående af 3 jernbanevogne placeret på stationen. I de kommende dage skal en række skoler besøge udstillingen, hvor de får oplysning bl.a. om hjemmeværnets tilblivelse efter besættelsen. * Kulturudvalget har sat kunstkøb på dagsordenen, måske efter opfordring af Rinter 79. * Varer udstillet på fortovet må ikke række længere ud end 20 cm. Politiassistent Grøntoft var ude med centimetermålet, så nogle fik travlt med at komme inden for de lovbefalede 20 cm. * 17. Ragna Tang gør, hvad hun kan for at gøre byen populær. Nu er hendes spillemandsmusik kommet på LP-plade, og efter musikforhandler Niels Pedersens udsagn er der vældig rift om den. * Oliekrisen rammer alle. Således bliver Boligforeningens 456 lejligheder sat op i varmeudgift med 40 kr. om måneden. * 18. Stauningruten får nyt og stort fly fra 1. september. Det nye fly kan medtage 65 passagerer mod det nuværende med 46. * I år forventer man den største høst her på egnen. Nogle dage med godt og tørt vejr, og man er klar til høst, siger planteavlskonsulent Leif Thyssen. * Biblioteket vil til efteråret starter underholdning for børn. Hver tirsdag eftermiddag vil der blive filmforevisning. Billetterne, der er gratis, skal dog afhentes en uge før, da der kun er plads til 75. Ligeledes vil bibliotekar Else Fleming hver tirsdag formiddag læse historier for børnene. Eventyrtimen og filmforevisningen starter den 1. september. * 20. Ringkjøbing IF's old boys har kvalificeret sig til landsmesterskaberne i håndbold. Det skete ved et landsstævne i Silkeborg, hvor holdet sikrede sig en finaleplads. * Boligforeningens andet byggeafsnit, 26 huse i Alkjærparken, har været udbudt i licitation. Byggesummen beløber sig til 7,7 mill. kr. * 21. Ung køkkenchef. Det nye kollegium på Herningvej har fået en køkkenchef på 21 år. Det er Joan Larsen, der alene, står for alt, lige fra madplan, indkøb og madlavningen. En udfordring for en helt ung kvinde. * Traditionen tro kommer det engelske par Yvonne Seymour og Peter Seymour og giver koncert i kirken. Det er 6. år de gæster byen, og deres publikum er meget stort. Peter Seymour er professor ved Universitetet i New York og spiller orgel og cembalo. Yvonne Seymour er koncertsangerinde, også kaldet pigen med guldstemmen. * Dansk Metalarbejderforbunds afdeling i byen får besøg af 16 tillidsmænd fra søsterorganisationen i Spanien. Gæsterne skal se Nordsøværftet, Hvide Sande og Hjerl Hede. * En femtedel af samtlige roere fra Roklubben er med, når der for 23. gang holdes venskabsmatch mellem seks vestjydske roklubber. Det foregår på Vandkraftsøen i Holstebro. * 22. Ændringer på Alkjærskolen, så amtsgymnasiet kan rykke ind, kommer til at koste 1 mill. kr. * Når der i den kommende weekend holdes danske mesterskaber for laserjoller ud for Egå ved Århus, vil Ringkjøbing Sejlklub være repræsenteret med tre sejlere. * 23. En eksplosionsagtig tilgang af nye elever på Rindum Skole er medvirkende til, at kommunens skoleudvalg nu for alvor tager fat på planlægningen af den fremtidige skolestruktur. Forskydningen ses på baggrund af, at Ringkjøbing Skole melder om faldende elevtal. * Fjordcentret får besøg af landets mindste cirkus Sim-Sala-Bim. Der bliver 3 forestillinger af 20 minutters varighed, særlig beregnet for børn. * Byen får besøg fra den finske venskabsby Kemi. Et udvalg er nedsat for at planlægge, hvad gæsterne skal se af byen og omegnen. Besøget varer ca. 8 dage. * 24. En strækning af Brogårdsvænget er blevet så undermineret af rotter, at vejbanen er styrtet sammen. Et rotteudryddelsesfirma fra Esbjerg har dog fået bugt med rottefamilierne, så gaden nu ef i orden igen. * En rigtig vestjyde bliver i dag 60 år. Det er ejeren af restaurant Picasso, Helge Bro. Han har mange jern i ilden, bl.a. er han fremtrædende politiker i Fremskridtspartiet, og i købmandsbranchen findes der vel ikke den egn i Jylland, hvor han ikke har haft forretning. Nu ser det dog ud til, at han har slået sig til ro i Ringkjøbing, i alle tilfælde kan han ikke leve andre steder end på vestkysten. * Textilingeniør, fabrikant Gert Hensgen bliver 50 år. Han betegner sig selv som tilflytter, men ingen i byen får den tanke. Få er vel faldet så godt til som han. Hans naturlige væremåde, hans gode humør og smittende energi har skaffet ham mange venner. Han og broderen leder textil- og båndvæveriet. Hans overskyggende fritidsinteresse er musik. Han fortæller, at han hver dag står op klokken 5 og spiller violin i 2 timer. Hvad mon familien siger til det? * 25. Flere og flere voksne vil nu en tur på skolebænk. At det er eftertragtet både af elever og lærere bevises af, at der til to nyoprettede lærerstillinger var 18 ansøgere. * I øvrigt melder Handelsskolen, at der til mcrkonomuddannclsen har meldt sig 220. Det er 40 % mere end sidste år. * Varmemester Kr. Madsen fremsætter som et alternativ til de høje oliepriser, at der bygges et varmeværk i Rindum, hvor der kan fyres med kul, halm, træflis og brændbare piller af husholdningsaffald. * 27. Ved kredskonkurrencen for schæferhunde, der blev holdt ved Ndf. Ringvej, var Ringkjøbing ubeskedne nok til at sikre sig førstepladsen, både i lydighedsprøven og i brugshunde prøven. Tanken er, at der en gang om året skal dystes om en vandrepokal mellem Holstebro, Herning, Skive og Ringkjøbing. * Ringkjøbing-Skjernegnens repræsentationshold i gymnastik for herrer er nu udtaget og består af 21 deltagere. * 28. Nyt på svømmeklubbens vinterprogram er udspring, som er taget med på stærke opfordringer. Der bliver også kursus for voksne i det store bassin samtidig med undervisning i det lille bassin for børn. * 29. I tilslutning til debatten om et fjernvarmeværk i Rindum har et udvalg været i Tønder for at se et prøveanlæg til kulfyring hos firmaet B&W Damp. * Folkeskolen benytter i stigende grad arbejdsgivere til gæsteundervisning i de ældste klasser. Arbejdsgiverforeningen her indbyder nu sine medlemmer til et introduktionskursus, så de kan få den nødvendige baggrund for undervisning. * 30. Med amtsgymnasiet her har byen fået en lærer, der er skakspiller af format. Det er Jørn Sloth, som underviser i matematik og russisk, og han deltager i korrespondanceskak. Han er på sit felt blandt verdens allerstærkeste spillere. I 1978 blev han, som den første dansker, tildelt titlen »International stormester i korrespondanceskak«. * 31. Indkomstskatten til Ringkjøbing amtskommune skal næste år indbringe 401 mill. kr., fremgår det af budgetforslaget. Dette skulle betyde en skatteprocent på 5,3-5,4 mod 4,8 sidste år. * Det gamle Sommerlyst er snart en saga blot. Foreningen har planer om at lade CF brænde de gamle bygninger af. * Amtsrådet har sagt ja til at der oprettes en 1-årig skovarbejderuddannelse, kommunen har ligeledes været positiv, men fra statens side er der kun tale om en »engangsforanstaltning«. * Der var ingen sørgende tilskuere, da gravkoen i går åd sig ind på de gamle offentlige toiletter på Torvet. De har dog gjort gavn siden 1938. * Borgerne kan fra skattevæsenet vente en glædelig hilsen, idet de fleste skal have tilbagebetalt overskydende skat. * Hotelejer Hans Chr. Ottesen har fået den idé, at man mod en fast leje på 500 kr. kan låne Morten P. til private selskaber. Den eneste betingelse er, at hotellet skal levere maden. Drikkevarer må man tage med hjemmefra, men hotellet tilbyder i det samme beløb borddækning, rengøring og opvask. Servering derimod er for ekstra betaling.

Bryllup: 1. Grethe Enevoldsen og Leon Thomsen, Ringkjøbing. * Ellen Nielsen, Rindum, og Ole Jeppesen, Ringkjøbing. * 18. Hanne Grønberg og Claus Nielsen, begge Ringkjøbing. * Anne-Mette Schmidt og Ole Ludvigsen, Ringkjøbing.

Fødselsdag: 6. Niels Jensen, Vellingvej 54, 60 år. * 10. Anna Louise Madsen, Enghavevej 28, 70 år. * 11. Henning Lauritsen, Mellemgade 21, 60 år. * 22. Fhv. chauffør Niels Chr. Pedersen, Skolevænget 9, 70 år. * 31. Jens Carl Christensen, Kastanievej 4, 50 år. * Kommunalarbejder Henry Jensen, Nørredige 46, 50 år.

Døde: 4. Bjarne Sig. * Find Nielsen. * Thyra Jensen. * 8. Emil Lauridsen.

 

SEPTEMBER

1. Violinisten Alfred Kougsgaard har taget initiativ til oprettelse af et orkester med navnet Ringkjøbing og Omegns Underholdningsorkester. * Frisør Tove Knudsen, Grand Salon, Nygade, har udvidet sin salon til også at omfatte en solklinik, idet hun har fået installaret et JK solarium. * Skoleleder Bøgners Sportslegat blev i dag af Gunnar Hindø, medlem af legatets bestyrelse tildelt Nina Bollinger og Peter Andersen. * Gartner Vestergaards 12-årige søn Allan har i sin lille have dyrket bl.a. solsikker, som har nået den anselige højde af 2,68 meter, normalen er ca. 2 meter. * Danmarks mindste cirkus, Sim-Sala-Bim, gæstede i dag Fjordcentret. Der var stor jubel, ikke mindst hos de fremmødte børn. * 3. Forsvarsbrødrene i Ringkjøbing afholdt i går den årlige fugleskydning på Hotel Ringkjøbing. Fuglekonge blev glarmester Poul Jacobsen, som af den afgåede fuglekonge Finn Brå fik overrakt kongekæden. * Overpostbud J. R. Andersen, Ringkjøbing, er udnævnt til kontorpakmester samme sted. * RIFs fodboldhold i serie 2 vandt i går over Hurup med 7-0. * 4. Politikommissær Egon Viuff Jørgensen tiltrådte i dag som leder af Ringkjøbing Politistation. Han har indtil nu gjort tjeneste i Tønder som vagthavende politiassistent. * 5. Det gamle ordsprog om, at det skal være skidt, før det bliver godt, kan skolebørn og lærere på Rindum skole med rette trøste sig med det næste halve års tid. Imens håndværkerne sætter den ældste fløj fra 1911 i stand klemmer de sig sammen i den nye fløj, som stod færdig, da skoleåret startede midt i august. * Landbobankens nye underdirektør er nu udpeget. Bestyrelsens valg faldt på filialdirektør Poul Jørgen Madsen, Kjellerup, som tiltræder 1. november. * Forhenværende menighedssygeplejerske i Ringkjøbing Sofie Jacobsen, Damtoften 40, er død i sit hjem, 85 år. I kraft af sin gerning kom hun rundt i mange hjem og var med sin stærke personlighed i stand til at sprede optimisme overalt, hvor der var brug for hende. * Bollerups Boghandel i Gågaden ændrer sin facade. Det er kunstafdelingen, der bl.a. får sit vinduesareal udvidet; samtidig ændres kunstafdelingens navn til Nygade 10. * Ringkjøbing kommunes budgetforslag behandledes på byrådets møde i aftes og viser nettoudgifter på 117 mill. kroner. De enkelte hovedområder ser sådan ud - tallet i parentes angiver områdets andel af 1 skattekrone: Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger: 10,4 mill. (8,9). Forsyningsvirksomheder, kollektiv trafik og havne: 0,03 mill. (0,1). Vejvæsen: 9,4 mill. (8,1). Undervisning og kultur: 44,1 mill. (37,7). Social- og sundhedsvæsen: 38,5 mill. (32,9). Administration og planlægning: 14,8 mill. (12,7). Udgifter i alt: 117 mill. (100). Udgifterne næste år ventes dækkes ind således ifølge budgetforslaget: Forbrug af likvide midler (kassen) 2,2 mill. Bloktilskud fra staten 33,7 mill. Skatter (herunder grundskyld) 8,5 mill. Indkomstskatter 73,2 mill. * Koncertsanger Karl Lauridsen, København, som også dyrker malerkunsten, har skænket Ringkjøbing Museum et maleri af en gammel vestjysk fisker, der binder »løb« samt en række blyantskygger af vestjydske typer. Knud Lauridsen stammer fra Hee og kom i lære i Vareindkøbsforeningen her. Siden kom han på Jelling Seminarium og hans virke som lærer har han haft i København, men han har stadig tilknytning til egnen, idet han siden 1939 har haft sommerhus i Søndervig. * Kommunen udskriver nu en idékonkurrence med Torvet og kirken som de vigtigste elementer. Projekterne skal omfatte to alternativer, én hvor Priorgården er bevaret, og én hvor den er revet ned. * Amtsgymnasiet forbereder nu skolerådsvalg idet rektor Jack Wiirtz er i færd med at samle navnene på samtlige forældre, som skal på valg. Foruden to forældrerepræsentanter skal det kommende skoleråd bestå af en repræsentant fra amtet, rektor Jack Wiirtz, lærerrådsformanden, en lærer, to elevrepræsentanter samt en repræsentant fra det teknisk administrative personale. * 6. Ringkjøbing Pensionistforenings udflugt over Skjern-Sdr. Omme til Himmelbjerget havde samlet 90 deltagere. Den 90-årige Christian Nielsen fortalte vittigheder over bussens højttaleranlæg. * Ringkjøbing Boligforenings nye kædehusprojekt i Alkjærparken er efter byrådets godkendelse sat i gang i dag oplyser forretningsfører Arne Sundgaard. * Indre Missions fødselsdagsfest afholdes i aften på Borgen og ved samme lejlighed bliver der holdt velkomstfest for Det kristne Gymnasium. * Nybygning nr. 135 på Nordsøværftet forlader i morgen havnen. Skibet er på 945 brt. Esbjerg og Hamburg bliver de første anløbshavne. * 7. Færdselspolitiet skrev 90 rapporter i går mellem kl. 15 og 22, da der blev holdt paragraf 77-kontrol i Ringkjøbing Politikreds. * Frelsens Hær er godt tilfreds med forløbet af den indsamling af tøj, der er foregået i Ringkjøbing gennem den sidste måneds tid. * Politiassistenterne Skifter Andersen, Lykke Jensen, Knud Palnov og Håkon Mogensen, Ringkjøbing Politistation, har den 29. august i Herning vundet over nabokollegerne i salonskydning på 50 meter bane med 311 points. * I Ringkjøbing kommunes skoler er der nu 2550 skolesøgende børn som undervises af 174 lærere, der får 22,7 mill. i årsløn. * Amtmand Arthur Johan Bach, R. af d., er udnævnt til kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen. * 8. Kristian Madsen, Skolevej 24, har gennem nogen tid konstateret, at der i hans have blev dræbt og ædt mange fugle. Nu er gåden løst, dræberen var en vild mink. Madsen var ude i sin have for at lufte sin hund, pludselig blev hunden stiv og gøede. Det viste sig, at årsagen var en mink, som måtte lade livet ved et skud fra Madsens salonriffel. * Hos firmaet G. Bech-Hansen er den nye model Simca 1510, som kan fås i fire udgaver, udstillet. Ved et åbenthusarrangement viste gæsterne stor interesse for den nye model. * Ringkjøbing Sejlklubs klubmesterskaber for kølbåde, hvori 16 både deltog, er afviklet. Klubmestre blev: 1. løb, Jens Holm i »Tøsen«. 2. løb, Henning Suhr i »Mågen«. 3. løb, en delt førsteplads til Christian Hansen i »Jante V« og Per Brink i »Triss 184«. * 10. Erhvervskontoret her i byen presser nu på for at højere handelseksamen (HH) indføres på Handelsskolen i Ringkjøbing, men i undervisningsministeriet gives der ikke meget håb for at HH indføres her i byen. * Ungdomsledigheden i kommunen har på det seneste taget en markant ændring til det bedre. Det er dog fortsat pigerne, der er i flertal blandt de ledige, her som andre steder. * 11. Høsten influerede indirekte på deltagerantallet i aftes, da Ringkjøbingegnens Landboungdom holdt møde på Fjordgården, hvor konsulent Jørgen Rasmussen fortalte om staldbyggen. Der var kun mødt en snes stykker. * I eftermiddag vises Ringk|øbing Bank frem for en række indbudte gæster. Banken har de sidste halvandet år været under ombygning, som betyder en udvidelse til mere end det dobbelte. I ekspeditionslokalet er alt indrettet til indførelse af online systemet, som vil bevirke at kunderne kan gå direkte til kassen og få almindelige ekspeditioner klaret. Den store glasmosaik i hovedindgangen er udført af kunstneren Preben Hornung. * 12. En patrulje fra politiet måtte i nat ved 4-tiden indfange nogle løsgående kreaturer i Røgind. * I Bit Kjeldsens klinik for fysioterapi er der i den kommende tid udstilling af batikarbejder udført af 4 lokale kunstnere. Det er Inge Rasmussen, Jytte Poulsen og Else Kragelund, alle Ringkjøbing, og Evy Stokholm, Lem. * Koncerten med Herning Stadstrio i Rådhushallen i aftes blev en musikalsk oplevelse. Kedeligt at ikke flere var mødt op til Kunstforeningens arrangement. s Efter at have stået i farvehandelen i 32 år lukker Musse Mikkelsen og hendes mand, malermester Aksel Mikkelsen, deres farvehandel i Vester Strandgade. Aksel Mikkelsen fortsætter, som malermester. * 13. Ca. 500 forskudsskemaer var resultatet, da den officielle frist for aflevering af indkomstskemaerne for 1980 udløb. Det er omkring det halve af, hvad der indkom tidligere år. * Kulturtidsskriftet Victor B. Andersens Maskinfabrik udkommer igen efter 3 års pause. Det er A. Rasmussens Bogtrykkeri v/ Svend Aage Jacobsen, der står for den tekniske udførelse. Redaktionskomiteen består af Dan Turéll, Kenn André Stilling, Barry Wilmont og Jacob Ludvigsen. * 14. I aften afholdes høstfest for Ringkjøbing Plejehjems beboere. Pårørende og venner var inviteret med. Bestyrer Bernhard Sørensen understreger, at det er sundt for miljøet at mødes til fest og hygge. * På Socialdemokratiets debataften på Højskolehotellet i aftes foreslog byrådsmedlem Sven Beiter, at man stopper byggeriet i Alkjærparken, når der er kommet 26 huse til de første 40, idet en yderligere udbygning ikke rigtig passer til Ringkjøbings størrelse. * 15. I dag er det 25 år siden politiassistent Karlo Villadsen startede sin tjeneste hos politiet som elev på motorkontoret i Lemvig. Efter endt militærtjeneste søgte han ind i ordenspolitiet og har siden 15. juni 1963 forrettet tjeneste i Ringkjøbing. Karlo Villadsen er glad for sin gerning her i byen, og han er meget afholdt. * Ringkjøbing skoles 9. årgang (kaldet Englandsfarerne), der tæller 80 deltagere, satte lørdag formiddag rekord ved at samle godt 32 tons affaldspapir. * Lægerne A. Morsing Madsen, K. Boje Jensen og Per Næss-Schmidt fremviste fredag eftermiddag deres nye klinik, som de har indrettet i ejendommen Algade 15, for en indbudt kreds. * 17. Mogens Gnmstrup, Vasevej 10, blev samlet vinder og dermed uofficiel jydsk mester i laser. Det var Ringkjøbing Sejlklub, som stod for arrangementet. i: Ringkjøbing Roklubs senior A i to årers inrigger kom hjem med en førsteplads fra den årlige Aalborg Regatta. * I betragtning af det blæsende og kølige vejr var CFs Marchforening godt tilfreds med tilslutningen til lørdagens Ringkjøbing-March. Der var mødt 308 deltagere. * Sct. Georgsløbet, som var arrangeret af Ringkjøbing Gildet, blev i går for første gang vundet af piger. Det var »Dråberne« fra de grønne pigespejdere i Hover, som dermed skrev historie. * 18. Efter 18 års arbejde er det nu lykkedes at påbegynde bygningen af Det kristne Gymnasium, idet folketingsmedlem Chr. Christensen, borgmester N. Skytte, næstformanden for gymnasierne Peder Toft, Sædding og rektor Mogens Kappelgaard tog de 4 første spadestik, og meget symbolsk brød solen frem af skyerne, da 1. spadestik blev taget. * Guldalderklubben havde i går sit første møde i efterårsssæsonen. Dagens taler var pastor Anne Grethe Christensen, Stadil. * 19. I Ringkjøbing kommune har 111 borgere ønsket at skifte læge pr. 1. oktober. * Nordsøværftet i Ringkjøbing er på førstepladsen blandt de mindre danske værftet, når det gælder nybygningsordrer, oplyser direktør Petersen, skibsfinancieringsbureauet Veritas i København, hvilket skyldes ingeniør Jacobsens dygtighed, idet han bl.a. har sikret værftet ordre fra England på trods af, at engelske værfter har statssubvention. En medvirkende årsag til den fine situation for Nordsøværftet er også særdeles gode produktionsforhold, og i virkeligheden er det en bedrift, der udføres på Nordsøværftet. * En brand i en papkasse på Ribo fremkaldte i går eftermiddag udrykning af tre slukningskøretøjer. Papkassen udbrændte. * 20. En mandskabsforøgelse hos Rmgk|øbing politi er for alvor ved at slå igennem. I de seneste uger har politistyrken konsekvent været i stand at gennemføre en hyppig og omfattende kontrol af trafikken på vejene og hundredvis af bilister er blevet standset. * Danmarks Radios pejlehold er nok på færde efter sortseere, når mørket falder på, men de lægger ikke skjul på deres tilstedeværelse. I dag lod de sig fotografere på Ringkjøbing torv. Sortseerfangsten gav 21 eller en merindtægt til DR på godt 10.000 kr. pr. år. * Amtmand A. Bach fylder i dag 70 år. Han blev amtmand over Ringkjøbing amt i 1965. I hans »regeringsperiode« indtraf de største kommunale omvæltninger i vor tid med kommunallovsreformen. Hele denne proces med talrige skelsættende beslutninger følte han ikke som en byrde for, som han siger: »Fra mine mange år ved Århus amt var jeg indlevet i problematikken. I Århus amt rørte problemerne tidligere på sig end andre steder og gav sig udslag i kraftige diskussioner om forstadsbebyggelserne. På Rindumgård var flere hundrede mennesker fra hele amtet samlet for at gratulere amtmanden på hans fødselsdag. Der blev holdt taler og heri fremhævedes amtmanden som en dygtig og meget afholdt amtmand. A. Bach fratræder som amtmand den 1. oktober. * Kontorchef ved Ringkjøbing amt Thomas C. Opstrup er udnævnt til konstitueret amtmand for Ringkjøbing amt. Den nye amtmand, som tiltræder 1. oktober, er sjællænder og født i Haslev i 1930. Han er kendt som en dygtig og kyndig jurist, der hurtigt skaber sig et overblik over sagerne, og blandt de ansatte på Rindumgård er han særdeles vellidt. * 21. I Ringkjøbing Automobil Forretning er der åbenthus, hvor de nye 1980-modeller fremvises. Men samtidig kunne Svend Dybdal stolt fremvise et eksemplar af en Opel Kadett årgang 1938, som firmaet dengang solgte til baneformand Andersen, Tangsvej, og nu har købt tilbage. Den har stelnummer 207, så den hørte altså dengang til blandt de nyfødte og har siden da kørt 99.000 km alle ført af samme mand. * Ulandsforeningen Svalerne har i dag og i morgen tombola på Torvet. Der er bl.a. gevinster som er produceret i Indien og Bangla Desh. Overskuddet går til Svalernes projekter i de to lande. * Hjemmeværnskompagnierne 2601 Lem, 2603 Tim, 2607 Holmsland, 2630 politikompagniet og 2600 stabskompagniet holder i aften mellem kl. 20 og 23 en storstiles øvelse i området, som kompagnierne dækker. * 22. Indkomstskatterne skal give 72,7 mill. kr. næste år i Ringkjøbing kommunes kasse, fremgår det af det lidt ændrede budget forslag, som nu skal endeligt godkendes. * Dagen efter sin udnævnelse til amtmand, blev Thomas Opstrup én sød oplevelse rigere. En medarbejder havde nemlig skrevet »Til lykke« med runde, sukkerbelagte stykker fra en pose lakridskonfekt på den ny amtmands bord. * Det kristne Gymnasium sætter nu alle kræfter ind på at skaffe flere pengegaver, de har udsendt brev til KG's venner rundt i landet. Håbet er at skaffe yderligere 250.000 kr. * Vogterhuset på Holstebrovej 37 har været udsat for groft hærværk, idet huset er brudt op, indboet er delvis raseret, bl.a. ved at det er oversmurt med maling. * 24. Ringkjøbing Roklub fik den bedst tænkelige afslutning på sæsonen, idet klubben kunne hjemføre ikke mindre end tre førstepladser, to andenpladser og en enkelt tredjeplads ved den årlige Vesterhavskaproning arrangeret af Esbjerg Roklub. * Telefon-Nøglen for Ringkjøbing og Omegn er nu udkommet i ny udgave. Den er trykt i 12.000 eksemplarer og udgivet af A. Rasmussens Bogtrykkeri ApS. * 25. Firmaet Ringkøbing Korn har holdt rejsegilde på en ny 370 kvm stor administrationsbygning ved havnen. * Kommunens beskæftigelseskonsulent Bent Møller Jensen vil undersøge mulighederne for at finde frem til 10 kvinder, der er interesseret i at komme på grundkursus i svejsning på Specialarbejderskolen i Herning. * Atletikdrenge fra skolerne i Ringkjøbing vendte forleden hjem med en sikker 3. plads efter at have deltaget i landsfinalen inden for skoleidræt som afvikledes i Herning. * 26. Avisbud Henning Holm Christensen, Stenshøj 6, der udbringer Ringkjøbing Amts Dagblad, har sammen med 52 andre avisbude fra hele landet været på rundtur i København og sejltur til Oslo arrangeret af »Avisbudenes Dag 1979«. * Nu er firmaidrætten i Ringkjøbing klar til at starte sin ottende aktivitet, der bliver billard, som får træningslokaler i ROFI-Hallens kælder. * Ringkjøbing Amatør Bokseklub har engageret Pauli Graagaard, Holstebro og Villy Pallesen, Silkeborg, til at stå for træningen i kommende sæson. * 27. Gårdejer Hans Mikkelsen, Ølstrupvcj 33, har fået sin besætning forøget med fem sortbrogede kvier, som kom tilløbende. Politiet er underrettet. * Med en skatteprocent næste år på 14,5 pct. vil Ringkjøbing kommune fortsat høre til de billigste i landet, fremhævede borgmester N. Skytte, da budgetforslaget i aftes blev endeligt vedtaget. * Til Ringkjøbing Skytteforenings propagandaskydning i aftes var der mødt 25 interesserede, som forsøgte sig med riffel og pistol i lokalerne under Vesterhavshallen. * 29. Ringkjøbing kommune har med tilbagevirkende kraft fra 1. april udnævnt to nye fuldmægtige. Det er overassistenterne Alice Tang og Tommy Faurby. * Den lille Køreplan for Ringkjøbing er efter en pause på 3 år atter udkommet. Det er bogtrykker Jacobsen, A. Rasmussens Bogtrykkeri ApS, der har taget dette initiativ til glæde både for detailhandlere og forbrugere. * Ungdomsgården udvider åbningstiden med 2 timer. Børnene kan nu komme ind allerede kl. 10.30 om formiddagen. * Firmaet Paphos, som er godt i gang med en international eksport af slibesnore m.v., har nu indrettet sig i lokalerne på Vesterkær og afholdt i går reception.

Bryllup: 1. Lene Buhl Nielsen og Niels Kjær Hansen, begge Ringkjøbing. * 8. Karen Møller Jensen, datter af M., Kronager 7, og sparekasseassistent Knud C. H. Larsen, søn af G. H. Larsen, Aldershvilevej 7. * 15. Lærer Anne-Mette Christensen, datter af kommunaldirektør J. Christensen, Ringkjøbing, og møbelhandler Peder Veigaard, søn af møbelhandler H. Veigaard, Ulfborg. * Arkitekt Lili Højagcr Jacobsen, datter af bogtrykker Svend Aage Jacobsen, Ringkjøbing, og arkitekt Heine Hedemand, søn af værkfører H. A., Næsby. * 16. Ingelise Andersen, Gammelsogn, og Laust Terp, Ringkjøbing. * 22. Kontorassistent Mary Jensen, og bankassistent Jan Poulsen, Færøgade25, Ringkjøbing.

Fødselsdage: 4. Fhv. automobilhandler Kristian Sand, 70 år. -: 6. Jens Andersen, Damtoften 7, 85 år. * 7. Smed Johan Flindt, Søndergade 1, 60 ar. * 8. Direktør Reimer Wiese, Nygade 19, 80 år. * 10. Jens Lauridsen, Vellingvej 8, 80 år. * 11. Amalie Andersen, Grønnegade 12, 80 år. * 12. Fjernvarmeassistent Svend Erik Madsen, Kongevejen 23, 50 år. * 20. Taxavognmand Aase Kristensen, Kaj Munksvej 8, 50 år. * Chr. Hesteng, Blomstervænget 53, 50 år. * 25. Entreprenør Thorvald Kjeldstrup, Holmegårdsvej 9, 75 år. * 30. Karen Mogensen, Møllevej, 70 år.

Døde: 1. Vejformand Knud A. Knudsen. * Fhv. menighedssygeplejerske Sofie Jacobsen, Damtoften, 85 år. * 6. Fhv. snedker Sigfred Nielson, Aldershvile, 81 år. * 17. Gunnar Godtfred Christensen, Skolevænget 5, 59 år. * 27. Jeppe Daring Kirkegård Jensen, Kløvervænget 2, 71 år.

Til top